Læsetid: 5 min.

Forstå din terrorfjende

Til debat på Harvard. I en ny kontroversiel bog slår terrorforsker Louise Richardson til lyd for en alternativ moralsk-baseret strategi til terror-bekæmpelse. I stedet for at drukne i sorg burde vi have transmitteret tv-billeder af muslimer, som døde i tvillingetårnene den 11. september 2001 for at vise, at det var et angreb på hele menneskeheden, mener hun
17. februar 2007

CAMBRIDGE, Massachusetts - Den indiskfødte postkoloniale og litterære teoretiker Homi Bhaba blev sidste år udnævnt til direktør for Harvards Humanities Center, der har til huse i en smuk, rød, renoveret murstensbygning midt i universitetsområdets pulserende hjerte.

Centret virker som en slags udadvendt debatforum om mere eller mindre tilgængelige akademiske emner. Indtil den charmerende og flamboyante professor Bhaba overtog ledelsen, var det imidlertid begrænset, hvor alsidigt et emnevalg de mange akademiske seminarer tilbød. I de fleste tilfælde tiltrak de næppe andre end professorer og studerende.

Det fik den public relations-bevidste Bhaba straks rådet bod på. I efteråret startede han et nyt debatforum, Come and Play: 20 Questions. Den første gæst var Bhabas gode ven (som han har mange af)Salman Rushdie.

Formatet er forfriskende. Seks udvalgte eksperter - det kan være forfattere, journalister og professorer - stiller den distingverede gæst hver tre-fire spørgsmål.

Efter dennes besvarelse burde tilhørerne være inspireret til selv at byde ind med indlæg og spørgsmål, med mindre de altså er intimideret. Seancen kan således ende i et stimulerende festfyrværkeri af nye indsigtsfulde idéer. Sådan en intellektuel kraftpræstation var der lagt op til 1. februar, da irskfødte Louise Richardson - lektor i terrorismestudier og administrativ dekan for Harvards Radcliff Institute for Advanced Study - skulle udfrittes om sin nye og efter amerikanske forhold kontroversielle bog What Terrorists Want: Understanding the Enemy, Containing the Threat (Hvad terrorister vil: At Forstå Fjenden og Inddæmme Truslen).

Bhaba havde linet nogle interessante inkvisitorer op. Der var Harvards intellektuelle fyrtårn Stanley Hoffmann, juraprofessor Martha Minnow, psykologiprofessor Arthur Kleinman, professor i historievidenskab Charles Rosenberg (gift med Harvards nyvalgte rektor, Drew Faust), romanforfatteren Claire Messud (The Emperor's Children) og den ypperlige terrorismeekspert Jessica Stern fra Harvards Kennedy-skole.

Men det blev hurtigt tydeligt, at debatskabende ville panelet ikke blive. En efter en erklærede de seks eminente personligheder, at de ikke alene beundrede Richardsons bog, men at de tilmed var rørende enige i hendes syn på terrorismen. Professor Bhabas selektion virkede med andre ord politisk incestuøs.

Lige som alle andre?

Richardsons tese er kontroversiel - for at sige det mildt - i Bush' Amerika.

Men i det politisk korrekte Harvard-miljø gav hendes ligestilling og sammenskrivning af alle historiens terroristgrupper i et værk ikke anledning til et indlysende spørgsmål: Er al-Qaeda og dets islamistiske netværk ikke kvalitativt anderledes og derfor en trussel i en anden kategori, end Rote Armé Fraktion, Brigate Rosse, Irish Republican Army, Den Lysende Sti, Tamil Tigerne?

Eftersom spørgsmålet ikke blev stillet, ville det være urimeligt at lægge Richardson et svar i munden. Men såvidt man kan dømme fra hendes i øvrigt fascinerende gennemgang af terrorismens historie fra årene lige efter Kristus fødsel til vore dage, placerer hun al-Qaeda på samme liste som andre terrorgrupper. Hun hævder endda, at islam ikke udfylder en større rolle i disse terroristers ideologi end andre religioner har gjort for tidligere terrorgrupper. Det synspunkt er værd at reflektere dybt over. Men det blev aldrig bragt frem i lyset på debatmødet. For kritisk vurdering må man ty til en nylig anmeldelse i The Washington Post skrevet af Michael Scheuer, der indtil 2004 var leder af CIA's bin Laden-enhed og anonym forfatter til en kritisk bog om Bill Clintons og George W. Bush' terrorbekæmpelse.

Efter sin fratræden i 2004 er Scheuer blevet flittigt citeret af medier i USA og andre steder som noget af et sandhedsvidne. Men hvad man ofte overser er, at han mener, at USA undervurderer truslen fra al-Qaeda og ikke er krigerisk nok i sin håndtering af fænomenet.

Scheuer skriver: "Man kan kun håbe, at Richardsons bog vil være det sidste hyl fra akademiets antikverede terroreksperter, der er uvillige til at indrømme, at al-Qaeda udgør en enestående trussel."

Han fortsætter: "Traditionelle terrorgrupper har haft en begrænset dagsorden, attraktion og blodtørst. IRA er ansvarlig for snesevis af civile ofre, men de er højst nogle morderiske plageånder. Al-Qaeda er derimod en strategisk trussel (mod USA, red.) i og med sin slagkraftige ideologi, sanktion fra højere sted til at tage et ubegrænset antal menneskeliv samt højst sofistikerede operationer og ambitionen om at grundlægge et regionalt kalifat."

Scheuer mener ikke, at al-Qaeda kan bekæmpes med gamle lov- og ordensmetoder.

Han skriver: "Det enestående ved Osama bin Laden er, at hans karisma, tale og gerning betjener sig af en ekstraordinær mobiliserende og motiverende kraft i islam i en periode, hvor muslimer er overbevist om, at de og deres tro er angrebet af de vantro. Dette forhold gør det umuligt at acceptere Richardsons anbefaling om at inddæmme al-Qaeda ved at isolere gruppen fra det brede muslimske bagland, på hvis vegne det hævder at tale."

I sin bog identificerer Richardson tre fælles faktorer, der motiverer alle terrorgrupper. Hun kalder dem for de tre R'er (Revenge, Renown and Reaction). Altså hævn, navnkundighed og reaktion. Under debatmødet på Harvards Humanities Center forklarede hun: "Vi kan ikke hindre terrorister i at tage hævn. Derfor må opgaven være at fornægte dem navnkundighed og undlade at reagere af samme skuffe."

Hævnaktion

Efter hendes mening er der ingen tvivl om, at Bush' ordre til at angribe Afghanistan dybest set var motiveret af et instinktivt "menneskeligt behov" for at tage hævn.

Hun ser terrorisme som en taktisk metode til at opfylde de tre R'er. Traditionelt er terrorister fokuseret på kortsigtede mål. De har ikke gennemtænkt, hvilken form for samfund, de ønsker at bygge op efter sejren. I det hele taget regner de ifølge Richardson slet ikke med at vinde.

Derfor bør de bærende elementer i en effektiv kontra-terrorstrategi være af moralsk karakter. Man skal ikke reagere med hævn, fordi man så godtager terroristernes indbydelse til at kæmpe på samme moralske plan.

"I stedet for at drukne i sorg og senere hylde New Yorks brandmænd som helte efter 11-9 burde vi have transmitteret tv-billeder verden rundt af muslimer, som døde i tvillingetårnene den dag. På den måde kunne vi have vist, at dette nedrige angreb ikke var rettet mod os, men mod hele menneskeheden," forklarede Richardson på debatmødet.

"Vi skulle aldrig have erklæret en krig mod terror. Det er præcist den reaktion, al-Qaeda håbede at udløse."

Louise RichardsonWhat Terrorists Want: Understanding the Enemy, Containing the Threat 312 sider17,13 dollarsRandom House 2006

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu