Læsetid: 5 min.

Lyde og mislyde

Den hemmelige krig. Røde lejesvende, primadonnaer og lydmænd på bodega. DR var den altoverskyggende skurk, hvis man dykker ned i folkedybet på avisernes debatsider i ugen, der gik
3. februar 2007

Det sete afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser. Og danskerne ser meget - i hvert fald i fjernsynet. Vi glor på de samme programmer og på de samme kanaler, men når vi slukker, er vi sjældent enige om, hvad der lige er sket på skærmen.

Tag nu f.eks. dokumentaren Den hemmelige krig, som Danmarks Radio sendte for nylig. Da Kurt Terkelsen fra Skibby slukkede sit tv efter at have set filmen, var han ikke i tvivl: DR skulle tage og holde sin mund og "i stedet for at kritisere, skulle de bakke op om de danske soldaters deltagelse i NATO's og FN's operationer. Usaglig kritik gavner ikke moralen, hverken blandt de udsendte eller deres familier."

Sådan skrev Kurt fra Skibby i Ekstra Bladet forleden, og han var langt fra den eneste, der havde en mening om den film i almindelighed og DR i særdeleshed. I den forgangne uge fik statsministerens kritik af DR's dokumentarfilm nemlig politikere og menigmand til at skændes, ikke mindst på debatsiderne i de danske aviser. Så hvad er mere passende end at vie denne første udgave af Sagt & skrevet - Informations nye, ugentlige temperaturmåler af debatstoffet i de danske aviser - til vores alle sammens prygelknabe, danskernes yndlingsaversion, Danmarks Radio.

Men for lige at opsummere; det hele startede som bekendt med, at Anders Fogh Rasmussen for nylig blev passet op af en journalist fra Berlingske Tidende, der gerne ville vide, hvad statsministeren mon mente om Danmarks Radio og særligt da førnævnte dokumentarfilm. Anders Fogh, der ikke kun er overordnet chef for hele butikken, men også er særlig chef for pressen, havde tydeligvis svært ved at skjule sin irritation over DR, og selv om det ikke var meget, han sagde, var det nok til at kickstarte debatten.

Og snart myldrede det så i debatspalterne med angreb på og forsvar for statsministeren. Kurt fra Skibby fik støtte af Knud Pedersen fra Holstebro, der i Ekstra Bladet, under overskriften "DR ser rødt", godt kunne forstå, "at venstrefløjen er imod og råber op over, at Anders Fogh har kritiseret DR. Både DR og TV 2 har jo altid været socialdemokraternes og venstrefløjens mikrofonholdere". Og Jens Laurits Larsen, Fredensborg, fandt kritikken af DR helt i orden, ja han nød den vist nærmest, fornemmede man på hans replik i Jyllands-Posten:

"Det er fantastisk at høre det ramaskrig, statsministerens udsagn om DR's Afghanistan-film har udløst, men det er jo kun de hunde, der bliver ramt, der hyler."

De hylende hunde fik også en over hunde-snuden i Berlingske Tidende, hvor der var bred enighed om, at DR tydeligvis er en samling socialdemokrater. Hvilket i Berlingskes forstand er noget nær det værste, man kan blive kaldt. John Jensen, "mangeårig P1-radiolytter", kunne eksempelvis "fuldt ud bekræfte statsministerens fornemmelse af, at Danmarks Radio lever og agiterer i et venstreorienteret/kulturradikalt univers. Der er tale om en ren tilståelsessag". Og leverede derefter et fint eksempel på, hvad man kunne kalde for deduktiv bevisførelse:

"Se bare på, hvem der ubrydeligt står sammen om at forsvare DR ved enhver lejlighed og som ALDRIG klager over stationens 'public service': de radikale, socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og imamerne. Et godt gammelt ord siger jo, at man skal kende et træ på dets frugter."

Man aner, at John Jensen finder DR-træets frugter en anelse syrlige, så syrlige, at det er nødvendigt at ty til versaler.

Foghs ytringsfrihed

Ikke så få læserbrevsskribenter fandt det logisk at drage paralleller til Muhammed-sagen og debatten om ytringsfriheden. Som eksempelvis Niels Thomas Krarup fra Aalborg, der i Jyllands-Posten konstaterede, at "efter et helt år med debat om ytringsfriheden er der åbenbart stadig behov for at præcisere Grundloven for venstrefløjen: Ytringsfriheden gælder også for statsministeren."

Tag den, venstrefløj.

Det sidste udsagn er der næppe mange, der er uenige med den aalborgensiske Krarup i, men adskillige bemærkede beskt, at den ytringsfrihed, Fogh ikke ønskede at bruge under Muhammed-krisen, nu godt kunne bruges til at kritisere DR.

"Alle husker, hvordan Anders Fogh afviste den voldsomme kritik af Muhammed-tegningerne ved at henvise til ytringsfriheden. Men nu har piben fået en anden lyd, fordi DR har bragt en film, som ikke passer statsministeren," bemærkede Kurt Kløve Sørensen fra Solrød i Ekstra Bladet.

DR's primadonnaer

Mens flertallet af DR-kritikerne mistænkte stationens journalister, chefer, rengøringsfolk, p-vagter og kantinedamer for at have en venstresnoet dagsorden med alt, de foretager sig, så var andre ikke sene til at bedrive motivforskning på DR's vegne. Knud H. Aagesen fra Jelling var i Jyllands-Posten ikke et øjeblik i tvivl om, at Afghanistan-filmen ikke så meget var et politisk angreb på regeringen, som det var et cover up for noget ganske andet:

"Sandheden er vel, at DR med filmen og andre løgnagtige beskyldninger mod regeringen forsøger at dreje fokus væk fra DR's uhyrlige budgetoverskridelser i TV-Byen med elendige og utroværdige programmer til følge."

Fogh var ikke den eneste minister, der følte sig kaldet til at give DR et par gode, borgerlige råd med på vejen. Eva Kjer Hansen, en af afdelingscheferne i Fogh-butikken, mente for eksempel i Jyllands-Posten, at de danske journalister burde lære lidt af de danske politikere.

"Når vi bliver kritiseret for, at et eller andet ikke fungerer, sætter vi os ikke i en krog og surmuler. Vi tager problemet alvorligt og undersøger sagen. Kort sagt: Vi opfører os ikke som primadonnaer."

Det var Louise Frevert fra Dansk Folkeparti ikke enig med social- og ligestillingsministeren i, hun var derimod - i et læserbrev bragt i Nyhedsavisen - "meget imponeret over Nyhedsavisens blotlægning af DR's mangelfulde og dybt tendentiøse dækning i forbindelse med filmen om de tilbageholdte afghanere i dansk varetægt i Afghanistan."

DR's journalister, mente Frevert, er derimod en flok primadonnaer, der laver ensporet og tendentiøs journalistik, og hun sluttede sit indlæg af med at konstatere, at "hvis DR ikke får styr på disse problemer, kan det blive svært at undgå en fuldstændig nytænkning af kanalen. Jeg håber, at både ledelse og medarbejdere i DR-koncernen forstår, at de sidder med et meget stort ansvar for nyhedsformidlingen og kulturudbuddet i det danske samfund, og det må de begynde at tage seriøst. Nu."

Hvad "nytænkning" dækker over, uddybede Frevert ikke, men i betragtning af, at Frevert er sit partis medieordfører og derfor er med til at finansiere de kommunistiske lejesvende i DR, blev der formentlig blandt en del DR-medarbejdere grublet over, hvad 'nytænkning' i freversk forstand mon er for en størrelse.

Lydmand på bodega

Med Freverts meget lidt skjulte trussel hængende over hovedet, må det nærmest have været befriende for DR-ansatte at læse lydmand Jan Pedersens evaluering i Ekstra Bladet af det danske Melodi Grand Prix.

"Jeg ved ikke, om produceren havde inviteret lydmanden på bodega for licenspengene, men jeg har aldrig hørt så mange mislyde. Og jeg tænker ikke på kvaliteten af melodierne, for det er jo smag og behag."

Nej, lige såvel som øjne ikke ser det samme, så hører ører forskelligt. Lyde og mislyde, alt efter frekvens.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu