Læsetid: 4 min.

Den nye politiske dagsorden

Miljø er blevet en folkesag og pludselig er de venstreorienterede blevet til realisterne, der så den barske virkelighed i øjnene og de borgerlige er udstillet som fantasterne, der trøstede sig med Lomborgs illusioner
Moderne Tider
17. februar 2007

Hedegaard smilede og trak på skuldrene. Oprigtigt forarget, men også en smule nedladende: Hun havde hørt om gymnasieelever, der tog fars bil i skole. De kunne havde cyklet de to-tre kilometer, men foretrak altså bilen. Og det måtte Connie Hedegaard sige: Det var altså ikke vejen frem. De burde handle anderledes.

Det sagde hun i 2007, og ingen modsagde hende.

Havde hun sagt det et år tidligere, var hun blevet bedt om at tie stille og lade være med at blande sig i almindelige menneskers liv. For i vores eget liv ved vi bedst selv, og det er der ikke nogen eksperter, der skal lave om på. Og hvis vi har lyst til at køre bil, skal alle mulige politisk korrekte ikke komme og tage fornøjelsen fra os. Det er vores bil, fandme.

Var det ikke præcis den nedladende forargelse, som hele opgøret med smagsdommere var rettet imod? Det, der er blevet kaldt systemskiftet af 2001, fandt sted som et massivt mistillidsvotum til hele det pædagogiske arbejde i velfærdsstaten. Svend Aukens miljøministerium blev udlagt som et ondt imperium, som regeringen Fogh pralede med at have pillet ned. Folkeskolelærerne blev udlagt som tossegode pædagoger, der bare sad og hyggede i rundkreds med eleverne, og menneskerettighedsjuristerne blev udstillet som elitære tyranner, der kom med menneskerettigheder og tværede almindelige menneskers oprigtige bekymring ud som "et opgør med internationale konventioner". Socialrådgiverne blev fremstillet som lalleglade hyggetanter, der sad og drak med klienterne og smed tusindkronesedler efter dem på vej ud ad døren, og pædagogerne i daginstitutionerne blev stemplet som 'socialistiske ballademagere'. Hvis den borgerlige kulturkamp havde været Robinsonekspeditionen på TV3, kunne man sige, at hele den bløde pædagogiske prægning af borgerne i velfærdssamfundet blev sendt hjem. De borgerlige var 'realisterne', der gjorde op med venstreorienterede illusioner om det frigjorte menneske som det gode menneske.

Anders Fogh Rasmussen lovede et ramaskrig fra de implicerede. Ramaskriget fik han, men det mest bemærkelsesværdige var den tilsyneladende omfattende opbakning til det borgerlige mistillidsvotum. Hvem forsvarede den bløde velfærdspædagogik?

Da Brian Mikkelsen i en tale på det konservative landsråd i 2005 proklamerede, at de borgerlige havde vundet kulturkampen, var der ingen, som sagde ham imod. Regeringen præsenterede en ny relation mellem stat og borger: Det handlede om kontrol. Skattestoppet var borgernes instrument til at kontrollere magthaverne. Kontraktpolitik var et løfte om, at regeringen ikke ville føre politik hen over hovederne på borgerne. Den ville ikke komme med noget så totalitært som 'grønne afgifter', der blev fremstillet som rent tyveri fra ærlige borgeres lommer. De sagde 'grønne afgifter', som om det rimede på Gulag.

Men pludselig er dagsorden forandret: Regeringen Fogh, som havde gjort Lomborgs cost-benfitanalyse til doktrin, har nu kaldt sig "helt på linie med Al Gore", der betragter Lomborg som en af de tosser, der tror, Elvis stadig lever og jorden er flad. Nu har Connie Hedegaard forklaret, at nye afgifter på de gammeldags benzindrevne biler bestemt ikke er i strid med skattestoppet. Under valgkampen i 2005 afviklede Anders Fogh Rasmussen hele klimadiskussionen med et ræsonnement, der lød som en børneremse: Temperaturerne stiger og falder, det ved vi. Det er derfor Grønland hedder Grønland. Det var nemlig grønt engang.

Milljøet som folkesag

Nu anerkender statstministeren den globale opvarmning som en trussel mod vores basale livsbetingelser. Det interessante er ikke det historiske tilbagetog fra børneremse til rædselsscenario: Det påfaldende er, at klimadiskussionen synes at forandre koordinaterne for den politiske debat grundlæggende.

Nu kræves der politisk handling og politisk vejledning af borgerne. Tre forskellige meningsmålinger fra Rockwool via Krak, Gallup for Berlingske Tidende og Analyse Danmark dokumenterer, at den globale opvarmning er blevet en folkesag og betragtes som den største globale trussel overhovedet. Berlingske Tidende skrev tirsdag, at 86 procent af danskerne betragtede det som "en personlig pligt at spare på energien", og 58 procent var villige til at betale mere for energien.

Den kyniske forestilling om, at velfærdsborgerne er glade og tavse, hvis bare de kan fortsætte forbrugsfesten, holder ikke længere. Statsborgeren kan ikke reduceres til en privatøkonomisk egoist, der lader sig bestikke til tilfredshed med friværdi og skattetsop Som Verdensnaturfondens generalsekretær, Kim Carstensen, sagde til Berlingske Tidende:

"Vi ser et bevidsthedsskred i befolkningen. Danskerne har med al tydelighed vist, at de står bag klimakampen."

Rockwools undersøgelse viste dog også, at danskerne ikke ved særligt meget om, hvad de skal gøre. Tilbage står en befolkning med et engagement og frygt, en vilje til at gøre noget, men også et behov for vejledning. Man kan ikke længere løse deres problemer ved at stemme eksperterne hjem og love skattestop. På samme måde som den seksuelle frigørelse eller ligestillingskampen er miljøkampen en politisk sag, der griber helt fundamentalt ind i vores personlige livsformer, vores daglige rutiner, vores arbejdsmønstre og sociale normer. Miljøsagen annoncerer en ny totalpolitisering af tilværelsen, men med en anden prægning: Nu gælder kampen ikke det frie og lykkelige menneske i en god verden, men det ængstelige menneskes overlevelse i en farlig verden.

Og nu er de borgerlige fantasterne, der ignorerede truslen og dyrkede Lomborgs illusioner, og de venstreorienterede er realisterne, som så 'den barske virkelighed i øjnene'. Det store spørgsmål er, om venstrefløjen har lært af 'systemskiftet'. Om de har forstået hvor let kærlig vejledning bliver oplevet som dominans og foragt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her