Læsetid 6 min.

Så sikkert som amen i kirken

Øjet i det høje. Så kom de, reaktionerne på Nikolaj Cederholms ateistiske show 'Åh Gud' på Betty Nansen, som flere aviser har kaldt det seneste afsnit i vor tids'fordummende religionskritik'. For i kølvandet på den religiøse opblomstring, ser både kunstnere og akademikere nødvendigheden i at slå et slag for oplysningen. Og religionen slår igen
24. februar 2007

Religion er blevet et stridens æble her i det nye årtusind. Og det har fået mange religionskritikere på banen, herunder danske kunstnere. Problemet er, at de sidste som regel kun ved meget lidt om emnet, fordi det ikke har interesseret dem tidligere. Og kreative legebørn giver sjældent deres egen viden et grundigt serviceeftersyn.

Leder i Berlingske Tidende den 18. februar

Det er blandt andet skuespiller Nikolaj Cederholm, der er et kreativt legebarn. Én, der ikke ved, hvad han taler om i sin ateistiske stand-up monolog Åh Gud på Betty Nansens Edison-scene, hvor han opfordrer publikum til at give de religiøse overbevisninger et servicetjek. Og selvfølgelig måtte den komme, debatten om, hvem der har ret og ikke ret, og ikke mindst ret til at udtale sig i religiøse spørgsmål.

Det gjorde den så også, blandt andet på lederplads i Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad, hvor der stod, at den nye bølge af religionskritik både er historieløs, fordummende, og at niveauet for den er skandaløst lavt.

Men kritikernes reaktioner er ikke andet end en forventelig automatreaktion, mener Nikolaj Cederholm selv, der netop nu langt fra er ene om at kritisere religionerne og efterlyse fornuften. For han mener, det er på tide, at almindelige mennesker begynder at blande sig i debatten, der er domineret af præster og andre religiøse.

"Berlingske Tidende ville ikke løfte et øjenbryn ved at bringe den ene artikel efter den anden med kunstnere, der har fundet Gud, og avisen ville ikke overveje et sekund, om vedkommende har forstand på det eller ej. Nej, da kan de tale løs med et blafrende åbent hjerte om, hvordan livet er, og hvad man skal gøre i det. Jeg får også at vide, at jeg står og siger, at religioner er roden til alt ondt. Men det siger jeg ikke noget om."

To andre stykker om religionen, Christian Lollikes Nathan og Det Danske Teaters Tvivl, spiller lige nu på danske scener, mens forskerne på universiteterne holder seminarer og skriver tekster om oplysningstidens idealer som fornuft, frigørelse og fremtidstænkning.

Slås med næb og klør

Og den nye religionskritik er ganske naturlig, mener Marianne Stidsen, der har beskæftiget sig med oplysningen i sin forskning og som lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. For det kan ikke undre, at der kommer en modbevægelse mod den religiøse opblomstring.

"Vi troede lige, det var slut, men nu kommer religionen igen væltende ind fra alle sider. Det er ikke kun islam, men også de nyreligiøse bevægelser i vores eget samfund. Præster og teologer er utrolig meget i medierne som fortolkere og udlæggere af den senmoderne eksistens. Og som modreaktion kommer der så en bevægelse, der aktivt går ind og bekæmper de nyreligiøse tendenser fra både den ene og den anden side af spektret. Det irriterer mig, at vi altid skal have de her skarpe modstillinger. Måske handler det om det konfliktfyldte kulturelle klima i Danmark, hvor vi slås med næb og klør og har svært ved at høre, hvad andre har at sige," siger Marianne Stidsen, der mener, at den måde såvel religionen som oplysningen tolkes på i dag, ofte er ekstremt sort-hvid.

Eksempelvis præsenteres Vestens oplysningstænkning altid som verdens store frelser, mener Marianne Stidsen, der senest har skrevet artiklen Angst æder sjæle op i tidsskriftet Classicisme & Lumières, hvori hun opfordrer til også at se nuancerne.

"Vi præsenteres altid for, at verden frelses gennem vores kultur som en form for Leitkultur, men en del af oplysningens grundlag var, at man også skulle kunne se kritisk på sig selv. Alt kan føre til en form for fanatisme, hvor man er så forhippet på at se tingene fra en bestemt vinkel, at man lukker øjnene at tingene har flere sider," siger hun og peger på, at det er en fejlslutning at sige, at religion og demokrati udelukker hinanden.

For i virkeligheden kan konflikterne koges ned til et spørgsmål om materiel og social ulighed.

"Man lukker øjnene for de grundlæggende samfundsproblemer og forskyder dem til et kulturelt og religiøst niveau. Når folk ikke lever i socialt og økonomisk pressede situationer, har de meget lettere ved at tolerere kulturel forskellighed."

Kit og konflikt

Men rigidt mener Nikolaj Cederholm sådan set ikke, at han ser på det. Og langt fra lige så rigidt som de religiøse, der forhindrer folk i selv at finde spiritualitetens veje og underviser skolebørn i Bibelen fra 1. klasse.

Han påpeger, at skulle der dukke nogen op og modbevise det, han står og siger, så ville han klappe af vedkommende og give ham en medalje.

"Og det er vist ikke det, de religiøse er mest kendte for at gøre, når man kritiserer dem," siger han og påpeger, at konflikterne mellem befolkningsgrupper forstærkes af, religionens rolle i samfundet.

"Religioner virker umådelig godt som kit i samfundet, men der er noget, der tyder på, at det har den stik modsatte effekt når det gælder relationerne imellem grupper, som tror noget forskelligt. Jeg har en fornemmelse af, at folk står med nogle kort over verden, som ikke er kompatible."

For når religionen bliver stærk, følger sekularismen trop. Derfor er det heller ikke underligt, at fronterne bliver trukket stærkt op, mener Frederik Stjernfelt, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

"Når vi nu ser, at der dukker fundamentalister op af både islamisk og kristen karakter, så er det klart, at der må komme argumenter mod det," siger Frederik Stjernfelt, der i en anden artikel, Sekularisme er en fundamentalisme!, argumenterer for oplysningens idealer.

Det er nødvendigt, mener han, for sekularismen er de seneste år i stigende grad beskyldt for at være lige så fundamentalistisk i sit udgangspunkt som religionerne, især efter Muhammed-krisen.

"Men når man siger det, så er den underliggende præmis, at alle, der mener noget på en stærk måde, er fundamentalister. Det er en udvanding af begrebet, som traditionelt angår en bogstavelig læsning af og tro på hellige tekster, der beskriver, hvordan mennesket er blevet til, og hvordan vi bør handle. Men at sige at sekularismen er fundamentalistisk, er det samme som at sige, at du er fundamentalist, fordi du går stærkt ind for et rock-orkester," siger Frederik Stjernfelt, der mener, at man derved får indført en slags forskelsløshed, hvor alle mulige ubehagelig praksisser bliver legitimeret. For den ene fundamentalisme er ikke værre end den anden.

"Der er nogle religiøse anti-oplysnings-kræfter, der er interesserede i at udbrede det mørke, hvori alle katte blive grå og dermed gøre oplysning og demokrati til en anden form for fundamentalisme, så de selv kan få implementeret deres egen holdning."

Men om Nikolaj Cederholm og oplysningens forfægtere på universiteterne går samme ærinde, er Frederik Stjernfelt, der ikke har set Cederholms forestilling, usikker på.

"Der er forskel på ateisme og sekularisme. Den første benægter guders eksistens, den anden går slet ikke ind på det spørgsmål, men hævder, at staten og det offentlige liv ikke skal indrettes efter religiøse normer. Jeg er ikke selv troende, men jeg føler mig ikke kaldet til at missionere ateisme blandt de troende. Derimod mener jeg, det er vigtigt for samfundslivet, at de forskellige religioner affinder sig med at trives i et sekulært samfund. Oplysningens standpunkt er tolerance. Folk må tro på kosmiske vingummibamser, hvis de vil."

Det har Nikolaj Cederholm heller ikke noget imod. Men det irriterer ham, at religiøse mennesker mener at vide, hvad Gud tænker:

"Hvis det drejer sig om en tsunami, så siger de religiøse, at det kan man ikke sige noget om, for Guds veje er uransagelige. Men når det drejer sig om homoseksuelles ret til at blive gift i en kirke, så ved de lige præcis, hvad Gud mener. Det er jo helt grotesk," siger Nikolaj Cederholm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu