Læsetid: 3 min.

Sproglove

Verden er fuld af sproglove, der er rettet mod andre sprog. I mange tilfælde mod stærkere sprog, f.eks. spansk, men også ofte mod svagere, f.eks. spansk
Moderne Tider
16. februar 2007

Der er mange sproglove rundt omkring i verden, og der kommer mange til i disse år. De er ofte defensive og restriktive og forsøger at beskytte eller ligefrem privilegere et bestemt sprog. Andre er de rene overgreb der direkte sigter på at skade bestemte sprog.

Iran

I juli udstedte Irans præsident, Ahmadinejad, et dekret om at alle offentlige myndigheder, kulturinstitutioner og medier skulle ophøre med at bruge 2.000 fremmedord som på det seneste har sneget sig ind i persisk fra Vestens sprog. F.eks. skal det efter sigende ikke mere hedde 'pizza', men 'bøjeligt brød'. Listen over de 2.000 persiske afløsningsord er udtænkt af Farhangestan Zaban e Farsi, det Persiske Akademi, som regulerer farsi, et kæmpesprog der tales af over 80 mio. mennesker i Iran, Afghanistan og Tadjikistan.

Iran foretog allerede en lille ordudrensning under Muhammed-krisen. Man har dér i landet en slags wienerbrød, en rulle af en art, som tidligere hed 'dansk kage', shirini danimarci, men for at straffe Danmark blev den omdøbt til 'Muhammed-rose'!

Fra asken i ilden, kunne en dansker måske mene. 'Rose' hedder ganske vist kun 'roz' på persisk, men alligevel...

Katalonien

I december truede Kataloniens forbrugermyndigheder 30 flyselskaber, deriblandt SAS, med bøder fra 3-30.000 euro fordi de ikke også har brugt katalansk på billetter og boarding pass.

Katalonsk lov kræver at forretningsdokumenter, forbrugerinformation mm. skal foreligge på katalansk. Katalansk tales af en syv-otte mio. mennesker langs Middelhavets vestkyst. Det var forbudt i det offentlige rum under general Francos diktatur 1939-75, og katalonske sprogaktivister og myndigheder har siden ført en til tider voldsom kamp mod spansk under slagordet 'sproglig normalisering'.

Karnataka

I september besluttede den sydindiske delstat Karnataka at kun statens officielle sprog, kannada (Indiens sjette- eller syvendestørste sprog, beslægtet med tamil, tales af over 35 mio.), må anvendes i folkeskolens første fem klasser. 1.400 skoler der byggede hele deres undervisning på engelsk, har måttet lukke, og børnene står uden skole.

Karnataka er centrum for Indiens blomstrende it- og call-center-industri der stort set foregår på engelsk. Der er ikke tale om nye bestemmelser, det er en 13 år gammel lov som undervisningsminister Horatti pludselig har besluttet skal efterleves.

Måske er han ved at lægge op til at gøre sproget til en nationalistisk trumf ved det kommende valg, lige som det er sket i nabostaten Tamil Nadu.

Lignende lovgivning har tidligere været forsøgt i delstaterne Vestbengalen og Gujarat, men blev begge steder opgivet da følgerne viste sig: Ringere engelskfærdigheder betyder ringere arbejdsmuligheder.

Kina

Verden over er man bekymret over det engelske sprogs dynamik. Selv verdens største sprog, kinesisk, der er modersmål eller andetsprog for mere end hver femte levende menneske, påvirkes af engelsk. Låneord som maidanglao ('McDonalds') og yinqing ('engine') forurener det kinesiske sprog.

En officiel statistik viser ifølge People's Daily Online at der føjes omkring 1.000 nye låneord til kinesisk hvert år, de fleste fra engelsk. Tidligere undervisningsminister Liu Bin kræver nu "standardisering" og udrensning af engelske ord, og han udtrykker præcist alverdens sprogrenseres grundgemyt:

"Tillader vi uorden at herske, vil det underminere vort modersmåls sunde udvikling."

USA

I indvandrerlandet USA taler 82 procent af befolkningen kun engelsk derhjemme, men alligevel frygter man sprogets snarlige undergang hvis der ikke straks bliver gjort noget. Og det der skal gøres noget ved er landets næststørste sprog, spansk. Spansk tales af omkring hver ottende amerikaner. Det er i stærk vækst og må bekæmpes.

For at trænge spansk tilbage har der i årevis været en English Only-bevægelse der vil gøre engelsk til enerådende sprog i alle offentlige sammenhænge. Som den seneste i en støt voksende række af byer, amter og stater har Nashville Tennessee netop vedtaget at indføre English Only her i februar.

Hvis ikke borgmester Purcell nedlægger veto mod beslutningen, må Nashvilles kommunale service, skriftlig som mundtlig, nu kun foregå på engelsk, noget der naturligvis vækker voldsom bekymring i erhvervslivet, i social- og sundhedssektoren og hos politi og andre udrykningstjenester der f.eks. ikke mere kan modtage og besvare nødopkald på andre sprog. Det kunne de måske heller ikke altid før, men nu må de ikke.

I januar blev der i kongressen fremsat forslag om en tilføjelse til USAs forfatning der skal gøre engelsk til landets officielle sprog.

Ole Stig Andersen skriver hver fredag om sprog på denne plads

Spørgsmål og kommentarer mailes til

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her