Læsetid: 4 min.

Stormfulde højder

Udviklingshæmmede og de dovne, dumme pædagoger, der passer dem, var på debatskemaet i denne uge. I næste uge forarges vi et andet sted, vi venter bare på, at en journalist kommer forbi med et kamera
24. februar 2007

Politikere og politologer udtrykker med jævne mellemrum bekymring for, at det danske folkestyre er ved at udvikle sig til et enkeltsags-demokrati. At politik i dag mere handler om at forholde sig til enkeltsager frem for at diskutere en sammenhængende politik, der dækker alle politikområder, hvilket resulterer i kortsigtede, politiske løsninger.

Samme bekymring kan man have, når man kigger på journalistikken i de danske medier. Her er det ofte enkeltsagerne, der beslaglægger forsiderne og den bedste sendetid, for det konkrete tilfælde af svindel, bedrag og humbug er det, vi læsere og seere vil have. Så kan vi svælge i skandalen, der hurtigt omdannes til fællesstof og samtaleemne i kantinen, og sammen kan vi pege fingre af de (u)ansvarlige, der nu har fået et ansigt.

Sagen om behandlingen af udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget og bostedet Sjælør er et præmieeksempel på det. Og ganske efter bogen væltede det som en snestorm ind over landets debatsider med vrede og forargede kommentarer over den behandling, som vi tilsyneladende byder en del af vores udviklingshæmmede.

Johnny Fisker Andersen fra Tilst glædede sig eksempelvis i Ekstra Bladet til "at personalet selv bliver gamle og skal på plejehjem og selv kommer til at ligge i pis og lort", og i samme avis mente Gitte Hemmingsen fra Frederiksværk, at "det er helt hen i vejret, at man nu vil give psykologhjælp til det personale, som har behandlet de udviklingshæmmede så respektløst og ondskabsfuldt".

Lars Willadsen fra Frederiksberg drog paralleller til filmen Gøgereden, der stillede spørgsmålstegn ved, hvem der er de gale: Patienterne eller samfundet?

"Når man ser optagelserne fra Strandvænget, kan man spørge sig selv: Hvem er egentlig udviklingshæmmede - de ansatte eller beboerne? For mig virker det som om, at de ansatte burde tages under behandling straks."

Og O. Christiansen fra København var overbevist om, at det ikke kun er på Strandvænget, den er gal:

"Jeg vil foreslå journalisten med skjult kamera at fortsætte sit arbejde i vuggestuer, børnehaver og hjemmeplejen. Også her sidder der meget kaffedrikkende personale."

Overvågning nu

Mens alle var enige om at forarges, så kneb det mere med fodslag, når ansvaret for hele miseren skulle placeres. Er det pædagogernes skyld, eller er det hele samfundets?

"Det er ikke altid nødvendigt, at det er folk med fine pædagogiske uddannelser, der skal til. Nej, her skal vi have mennesker på banen, der kan lide at være sammen med de handicappede på godt og ondt. Det kan du ikke læse dig til," mente Lajla Andersen fra Odense, der er mor til et handicappet barn, i BT. Men det er ikke nok med ansvarlige pædagoger, mente Alf Blume, far til en autistisk dreng:

"Som forælder er man ikke forbavset, men for en gangs skyld er man forbavset over reaktionen i offentlighed og presse. Vi troede efterhånden, at alle vidste, at handikappede blev behandlet så uværdigt i mange tilfælde. Skal man ud af dette dødvande, så skal de, der passer vores svageste samfundsborgere, have en ordentlig løn." Et argument mange støttede, heriblandt Allan Sonnermann fra Køge, der ikke var overrasket over, hvad han havde set i dokumentarudsendelsen, "for så længe arbejdet ikke bliver værdsat og lønnes så dårligt, ja hvem gider så tage et arbejde, der er så hårdt både psykisk og fysisk? I virkeligheden er arbejdet med mennesker noget af det fineste og mest interessante, der findes, men vil man ha' et godt og dygtigt personale, må man altså betale for det".

Overrasket var Peter Mikkelsen fra Rødovre heller ikke i Ekstra Bladet: "De udviklingshæmmede ligger, som vi har redt, når kun en tredjedel af det personale, der skal passe og pleje dem, er uddannet til opgaven".

Bedre uddannet personale og flere penge til institutionerne er i det hele taget løsningen på problemerne, mener de fleste. Og så skal der installeres kameraer i alle hjørner af den danske institutionsverdens, så intet slipper overvågningssamfundets vogtende øje: "Efter det er kommet frem, at overgrebene på Strandvænget ikke var et enkeltstående tilfælde, bør det være et krav, at alle landets institutioner for handicappede skal have videoovervågning døgnet rundt," bemærkede Conny Larsen fra Viby J. i Ekstra Bladet.

Højeste mode

Efter en uges rasen løjede harmen af. For hvad nu, som Poul Juul Jensen fra Rudkøbing spurgte i BT: "Glemmer folk de rystende optagelser om 14 dage, eller vil politikere og ansvarsfulde folk sørge for at nedlægge de værst tænkelig steder og ansætte et fornuftigt plejende personale?"

Ja, hvad nu? Stormen over institutionerne har lagt sig, nu er det en anden storm, snestormen, der optager de fleste. Det er tid til selvransagelse, mente Villads Zahle i Politiken. Han er studerende, og arbejder i øvrigt som døgninstitutionsmedhjælper ved siden af studierne:

"Det er tragikomisk, at denne type udsendelser, der vender alle journalistiske principper på hovedet, opnår så enorm opmærksomhed. Men der er naturligvis noget forførende over den fiktion, de tilbyder - en overskuelig verden med simplificerede problemstillinger og veldefinerede skillelinjer. En verden, der tillader seeren at positionere sig på den rigtige side i en etisk frontkrig og i frydefuld forargelse fælde dom over de 'afslørede'".

Simplificerede problemstillinger og etisk frontkrig eller ej, vi skal næppe forvente, at de opsigtsvækkende dokumentarprogrammer bliver færre på tv, i hvert fald ikke hvis man skal tro Hans Jørgen Jensen, forhenværende generaldirektør i DR. For genren er højeste mode lige nu, mener Jensen, og de skjulte kameraer og retoucherede personoptagelser skaber, som han skrev i Politiken, "en oplevelse af svigt, svindel og humbug - med efterfølgende stormende debat, bl.a. også om genrens troværdighed. Men det bliver da spændende at se, hvem et skjult kamera næste gang får hængt ud for urent trav, uden at man kan se, hvem det er".

Flere vil sikkert blive hængt ud, og meget vil derefter blive Sagt & skrevet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu