Læsetid: 5 min.

Tilfældighedens tv er fri for kontrol

Hvorfor kede sig ihjel sammen med forældrene foran fladskærmen, når man inde på sit eget værelse kan klippe tv til konfetti og kaste det i hovedet på vennerne? Over halvdelen af de danske 12-16 årige har prøvet at videresende et videoklip, og hjemmesiden YouTube modtager dagligt 65.000 nye filmoptagelser fra hele verden
Moderne Tider
24. februar 2007

Mens forældrene ser Melodi Grand Prix eller Stjerne for en aften, sidder mange 12-16 årige og ser YouTube på nettet. Her er alle stjerner døgnet og året rundt. Alle kan sammensætte deres egen oplevelse, alle kan optræde, og alle optrædende kan ses igen og igen.

En af tidens mest sete filmstumper på YouTube hedder Hey clip, som er instrueret og opført af 'tasha', det fælles kunstnernavn for to israelske teenagere. På et rodet pigeværelse danser de fjollet og mimer til musik af Pixies. Jo, det er dilettantisk, men unægtelig på en befriende selvironisk måde. Det varer blot et par minutter - nok til at sikre pigerne verdensberømmelse. 13 millioner gange er klippet indtil videre blevet set på YouTube.

To amerikanske teenagedrenge, Anthony Padilla og Ian Hecox, har også stor succes med pjattede videoer, hvor de blandt andet slås for sjov i takt til musik. Syv millioner seere til 'smosh', som de kalder sig.

Valgfrihedens fryd

Ikke dårligt, især ikke fordi YouTube har luftet planer om at lade de mest populære, originale leverandører af 'hjemmevideoer' få del i virksomhedens overskud. Foreløbig er der dog angiveligt ingen penge at dele ud af. YouTube leder stadig efter håndtaget, der kan udløse de helt store indtægter. Men alene tanken om den forrygende trafik af brugere, som dagligt ser 100 millioner videoklip, har været nok til at drive værdien af hjemmesiden i vejret. Google måtte sidste år slippe 10 milliarder kroner for at få fingre i YouTube. Størstedelen af hjemmesidens brugere er amerikanere, men også danske børn og unge har kastet sig over YouTube og den beslægtede MySpace, der adskiller sig fra YouTube ved at satse mere på aktive brugere, der via personlige hjemmesider i MySpaces regi søger kontakt med andre brugere.

Forbrugerstyrelsen har i en undersøgelse fastslået, at 85 procent af Danmarks 320.000 12-16 årige via e-mail har prøvet at modtage et filmklip eller et nøjagtigt link til et sådant klip på for eksempel YouTube.

Professor Niels Ole Finnemann fra Center for Internetforskning mener, at YouTube er udtryk for en særegen amerikansk tradition for fildeling. Men den enkle opbygning af hjemmesiden gør den velegnet til global spredning, ikke mindst blandt børn og unge, der som brugere ikke møder mange krav.

"YouTube er for folk på gadeplan, i modsætning til MySpace, hvor collegestuderende taler sammen. YouTube er først og fremmest et underholdningsmedie," siger Niels Ole Finnemann.

Det er 15-årige Rasmus, der bor i Københavnsområdet, enig i. Han har modtaget og sendt links til YouTube og er blevet jævnlig bruger af hjemmesiden, efter at han fik internetopkobling på sit eget værelse. Han ser flere gange om ugen en håndfuld filmklip, allerhelst sammen med en kammerat.

"Hvis man er ovre hos nogen, er det meget sjovt at sidde sammen og stene til," fortæller han.

"Hjemmesiden er lidt primitiv. Alle kan komme med bidrag, og ingen vurderer på forhånd, om dette er godt nok til at blive vist. Du kan opleve tv-mediet på en anden måde. Hvor almindeligt tv er meget tilrettelagt, er YouTube tilfældigt og ukontrolleret. Det er også godt, at YouTube er så udbredt, for når der er så mange brugere, betyder det, at der er mange emner. Det er meget afvekslende at se på, og man skal ikke tage det for seriøst," siger Rasmus.

YouTubes emner synes uendelige. Foruden de private optagelser af sang, dans og stunts findes følsomme videodagbøger ('vlogging'), iøjnefaldende klip fra sportsudsendelser og tv-shows, løsrevne stumper af historiske filmoptagelser, musikvideoer - og mere eller mindre skjulte reklamer.

Det man ser, er man selv

Carsten Jessen, der er lektor i børne- og ungdomskultur ved Syddansk Universitet, påpeger, at der både er ligheder og afgørende forskelle mellem YouTube og tv.

"Umiddelbart er der ligheder mellem voksne, der zapper mellem tv-kanalerne, og teenagere, som surfer fra den ene film til den anden på YouTube. I begge tilfælde er der tale om en tilfældig, associerende benyttelse, som i almindelighed er fremherskende i medieforbruget," siger Carsten Jessen.

YouTube fremmer surfingen ved hele tiden selv at tilbyde filmklip, der minder om det aktuelle klip, der ses.

YouTube adskiller sig dog fra tv på afgørende punkter. Man kan selv bidrage med materiale - hvilket dog kun er tilfældet i 0,06 procent af de besøg, som hjemmesiden modtager, nemlig de 23 millioner nye klip, som årligt lægges på siden.

En langt vigtigere brugeraktivitet er videresendelse af links, som hjemmesiden har gjort det nemt at gøre.

"YouTube er et kæmpemæssigt opbevaringssted, som er let at benytte og finde rundt i. Her kan brugerne gå på jagt efter gode historier, det vil sige bemærkelsesværdige klip, som man kan udpege og dele med andre og på den måde sige noget om en selv," siger Carsten Jessen.

YouTubes appel til især børn og teenagere hænger sammen med den identitetsskabende funktion at karakterisere sig selv via valget og fremvisningen af bestemte typer videoklip.

Carsten Jessen hæfter sig ved de mange parodier på film og musiknumre, som cirkulerer på YouTube.

"Det er netop i 11-13 års alderen, at man begynder at forholde sig ironisk til og distancere sig fra autoriteter og officielle fremstillinger," siger han og peger på, at parodien altid har været en fast del af børnekulturen. Nu har den blot fået rappe elektroniske ben at gå på.

Smitten spreder sig

YouTube står i stadig vekselvirkning med adfærden i omgivelserne. Et nyligt eksempel er den eksplosive udbredelse af ekstremsporten Le Parkour, som går ud på at springe over forhindringer i et bylandskab. Mobiloptagelser af de farlige udfoldelser lægges på YouTube som dokumentation i en slags manddomsprøve og fremmer en epidemisk udbredelse af sporten.

Spredningen kan også udnyttes af reklamebureauer. Man taler i branchen om viral markedsføring, som var produkter en slags smitte, der skal udbredes gennem social kontakt. Nogle af de mest succesrige spredninger er startet af Nikes reklameklip, og også Lego har haft held med at få de globale brugere til ivrigt at viderebringe og dermed blåstemple reklamer. Ifølge Forbrugerstyrelsens undersøgelse kender 79 procent af de 12-16 årige til reklamefilmene, som ofte er længere end traditionelle tv-reklamer. Mange af de store børn er positivt stemt over for viral markedsføring, men de fleste har ikke gjort deres mening op.

Mens reklamefilmene normalt fortæller åbent om afsenderen, ligger hovedparten af klippene på YouTube uden klar afsender og i øvrigt løsrevet fra den sammenhæng, som de måske oprindelig indgik i.

Denne usikkerhed på YouTube kan udnyttes til forskellige formål. En videodagbog af 'lonelygirl15' opnåede sidste år millioner af brugere, som fulgte med i beretningen om en piges kampe mod sine gammeldags, religiøse forældre og et kedsommeligt liv på landet. Efter nogle måneder kom det frem, at pigen var en opdigtet person spillet af en omhyggeligt udvalgt skuespiller som led i et kreativt eksperiment. Seertallene dykkede, men er nu tilbage i millionstørrelse.

På YouTube staves troværdighed rask væk med f som i fiktion, og virkeligheden - den er inde i hovedet på de unge brugere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her