Iført sin bedste gule sari ler Mahibha Basu nervøst og kører fingrene gennem sit lange, mørke hår. Hun venter på, at det skal blive hendes tur hos barberen. Rundt om hende klipper letfingrede fagfolk med barberbladsskarpe knive hår af med den form for hurtighed og præcision, som kun læres gennem mange års træning. Mahibha Basu venter ikke på en almindelig gang klipning. Hun befinder sig i et af hinduernes helligste templer og deltager i en pilgrimsrejse af overvældende religiøs betydning.
Tre minutter senere kommer hun ud i den klare morgens sollys og begiver sig over til hovedtemplet. Med et skinnende rødt tikka-mærke i panden og en kokosnød som offergave i hænderne ligner hun enhver anden hindupilgrim, blot med én iøjnefaldende forskel. Hun er blevet klippet totalt skaldet.
I mellemtiden er hendes hår blevet bundet omhyggeligt sammen og lagt i en kæmpe stålbalje. I løbet af de næste par måneder er Mahibha Basus sorte lokker muligvis på den anden side af kloden, som pynt på en eller anden A-liste celebritet i Vesten, fra Paris Hilton til Victoria Beckham til Donatelle Versace, som alle har kastet sig over den nye mode med hair extensions - kunstigt eller naturligt hår, som loddes eller flettes sammen med ens eget hår.
Mahibha Basu er blot en af tusinder af hellige, som rejser til Tirumala-templet i den sydindiske stat Andhra Pradesh, et af hinduernes allerhelligste steder, og et sted alle hinduer forventes at besøge mindst én gang i deres liv. Hver dag ankommer 40.000 pilgrimme for at tilbede Lord Venkateswara, en magtfuld inkarnation af hinduguden Vishnu som, mener de troende, kan opfylde enhver pilgrims ønske, der har taget turen til hans tempel. Under større religiøse højtider er myndighederne forberedt på, at op til 120.000 pilgrimme tager turen op i de træbevoksede bjerge, hvor det århundredgamle Dravidian-tempel ligger. Faktisk er der kommet så mange mennesker til Tinumala, at mange indere hævder, det er verdens mest populære mål for pilgrimme, og overgår selv Vatikanet og Mekka alene i antallet af dagligt besøgende.
Tirumalas tiltrækning ligger først og fremmest i Lord Venkateswaras overvældende tiltrækningskraft. Men det, der gør netop dette tempel unikt, er det utrolige antal mennesker, som lader alt håret klippe af som en del af et tilbedelsesritual, der er blevet kendt som 'kronragning'. En skik, hinduerne har brugt i tusinder af år, og som symboliserer den troendes ønske om at overvinde sit ego, en fundamental lære i den hinduistiske tro. Men ingen andre steder bliver kronragning praktiseret mere entusiastisk end i Tirumala.
Mahibha Basu er rejst 2.400 kilometer fra Bengalen for at anmode den præsiderende guddom om at få sit mest brændende ønske opfyldt. For fire år siden blev hun gravid, men aborterede kort tid efter.
"Nu forsøger jeg at blive gravid igen," siger hun. "Jeg er kommet her for at bede guden om at skænke mig og min mand et barn."
I en af de mange bygninger, der omgiver hovedkomplekset, snor pilgrimmene sig i lange rækker, mens de venter på at komme til hos en af templets 600 barberer. Disse arbejder på skiftehold døgnet rundt, og ved hjælp af en skarp kniv, vand og utrolig dygtighed, kan de skære en pilgrims hår af i løbet af få minutter.
Virkningen er forbløffende. Rundt om templet står tusindvis af skaldede disciple i grupper, deres latter giver genlyd mellem murene, mens de spøger og peger på hinandens nye, uvante udseende. Skaldede børn løber rundt mellem de mange hattesælgere, som fylder de nærliggende gader, hvor de falbyder et bredt udvalg af baseballkasketter til beskyttelse mod den bagende sol.
Blomstrende forretning
For myndighederne i Tirumala har de enorme mængder hår vist sig at være en blomstrende forretning, ikke mindst på baggrund af Vestens nyligt opståede behov for hair extensions - en mode, der er blevet vildt populær i løbet af de seneste par år, takket være de kendtes brug af produktet. Templet har tjent formuer på den voldsomme stigning i efterspørgslen. Thomas Gold, hvis italienske selskab, Great Lenghts International, udelukkende køber hår fra Tirumala, fortæller, at prisen for hår fra templet nu er 10 gange højere end for fem år siden.
"Det er virkelig forbløffende, hvordan prisen er steget år for år," fortæller han fra firmaets hovedkontor i Rom.
Inderne opdagede, at dette var ved at blive en rigtig god forretning, og at vi ville købe, uanset prisen."
Industrien har også nydt godt af en ændring i offentlighedens opfattelse af hair extensions.
"Indtil for fem-seks år siden var det utænkeligt for en kvinde at sige 'Se her, jeg har fået hair extensions'. Nu fremhæver kvinder det over for deres veninder. Så det tabu er blevet afskaffet."
Den globale hårindustri har nu en anslået markedsværdi på 1,6 mia. kroner og en vækstrate på 25 til 30 procent om året. Indisk hår er specielt efterspurgt, fordi det er billigere end europæiske varianter og ikke er blevet kemisk behandlet eller afbleget. Derudover anses kinesisk hår, som på verdensplan stadig er det mest eksporterede, for at være for groft til fremstilling af ordentlige hair extensions.
På årsbasis sælger templet 90 ton hår, hvilket giver indtægter på op til omkring 3,7 millioner kroner, penge, der går til velgørenhed, bl.a. til en række specialhospitaler.
"Beløbet er væsentligt, men ikke vores vigtigste indkomstkilde," siger templets øverste chef, A.P.V.N. Sarma.
"Vores primære indtægt kommer fra donationer, men indtægterne fra hår er stadig vigtige."
Templet har et årligt budget på 900 millioner kroner, hvilket gør det til en af de rigeste institutioner i Indien og også en af landets største velgørenhedsorganisationer. En del af grunden til, at Tirumala er så populær blandt troende og donorer, er templets mangeårige tradition med at byde alle besøgende velkommen, uanset kaste og religion. Det er et af de få større hindutempler, der tillader ikke-hinduer adgang til det allerhelligste, hvor guddommen findes.
"Der findes ikke andre hellige steder i Indien, som så mange hinduistiske retninger anerkender som et helligt sted," siger Sarma.
"Her kommer endog muslimer og kristne. Det har altid været et tempel, der anerkender andre religioner."
For tempelledelsen kunne gennembruddet for hair extensions ikke være kommet på et bedre tidspunkt, heller ikke for hårbranchen eller de tusindvis af lavtlønnede indere, som arbejder i branchen. For to år siden var det indiske hårmarked på randen af et sammenbrud, 'takket være' et overraskende dekret fra en ortodoks rabbiner.
Op til dette tidspunkt var Tirumalas vigtigste kunder ikke de eksklusive saloner som Mayfair og Rodeo Drive, men de jødiske parykmagere i Brooklyn, som forsyner mange ortodokse kvinder med sheitels til at dække deres hår. Denne forretning, med centrum i New York, er ganske indbringende nogle af de dyrere parykker sælges for op til 4.000 dollar.
Etisk korrekt hår
Indisk hår var populært hos sheitel-magerne af samme grund som det nu er til hair extensions; det var billigere end europæisk hår, men lige så kraftigt og skinnende. Men efter et besøg i Tirumala i 2004, udsendte en rabbiner i London, Dayan Aharon Dovid Dunner en bestemmelse om, at sheitels lavet af indisk hår ikke var kosher, fordi håret stammede fra et afgudsritual. Selv om judaisme ikke følger nogen central religiøs autoritet, og selv om et flertal af rabbinere var uenige med Dunners bestemmelse, adlød det ortodokse samfund den næsten enstemmigt. Fra Brooklyn til Tel Aviv tændtes gigantiske bål, hvor kvinderne brændte deres indiske sheitels. "Det var rent kaos," siger en af producenterne, som ikke vil nævnes ved navn.
"I løbet af et døgn standsede salget af indisk hår totalt, og alle opkøbte europæiske parykker som rasende. Ingen bruger indisk hår nu."
Hårsælgere i Indien oplevede, at deres marked forsvandt fra den ene dag til den anden. Men redningen kom fra en helt uventet kant: de kendte kastede deres kærlighed på hair extensions, og snart blomstrede industrien igen.
Og mens den vokser, vokser også spørgsmålene om hvor og hvordan håret i vores saloner er endt, hvor det er. Man har hørt historier om fattige europæiske kvinder, som i desperation har solgt hår, det tog dem mange år at gro. Og hvad værre var, menneskerettighedsorganisationer hævdede på et tidspunkt, at meget af Kinas eksporthår kommer fra arbejdslejre. Men for de kunder, som er bekymrede over de moralske følger af at købe menneskehår til deres extensions, er der en ekstra bonus ved at være en af de mest etiske kundegrupper, ikke kun fordi pengene går til velgørenhed, men også fordi håret afgives helt frivilligt. Dette er ikke gået hen over hovedet på dem, som gerne vil markedsføre tempelhår endnu mere intensivt.
"Vi har intet at skjule omkring denne herlige forretning. Det er en win-win situation for alle," siger Gold, som mener, at flere kunder er begyndt at insistere på at købe etisk korrekt hår.
Det er virkelig ironisk at hår, der stammer fra pilgrimme, som har ladet det klippe af for at bevise, at de kan besejre deres ego, derefter sælges til vesterlændinge, som forsøger at forbedre deres udseende og øge deres selvtillid. Den bizarre rolleombytning håret gennemgår, har templets ledelse også set.
"Mennesker i denne del af verden klipper deres hår af for at slippe af med deres stolthed," siger Ramapulla Reddy, én af templets ledende administratorer.
"På den anden side af kloden gør de det modsatte."
De troende i Tirumala synes ganske uinteresserede i, hvad der sker med deres hår.
"Jeg er ligeglad med, hvor det ender henne," griner D. Vasudevarao, en pilgrim, som er kommet til Tirumala gennem 20 år.
"Det vigtigste for mig er, at jeg har efterladt mit ego udenfor templet. Hvad der sker med håret bagefter, er uvæsentligt."
For Mahibha Basu er ideen om, at hendes hår en dag måske vil pryde en andens hoved en dejlig overraskelse.
"Jeg synes, det er vidunderligt, at mit hår måske vil blive brugt i Vesten og gøre en eller anden glad," siger hun.
"Og hvorfor ikke? Jeg har ikke brug for det."
©The Independent & Information, Oversat af Ebbe Rossander
