Læsetid: 5 min.

Faldet

De fleste af vore valg er ikke uigenkaldelige, men kan gøres om eller gøres bedre. Heldigvis
2. marts 2007

"O unge pige, kast dig i vandet igen, giv mig endnu en mulighed for at redde os begge." ... Men vi kan være ganske rolige! Det er for sent nu, for evigt vil det være for sent. Heldigvis.

Albert Camus: Faldet

Forestil dig, at et enkelt valg, du træffer, vil påvirke resten af dit liv. Vi træffer alle valg hele tiden. Men ofte kan vore valg omstødes eller fortrydes. Forestil dig, at du træffer et valg, som er uigenkaldeligt fastlagt. Som Eagles synger: "You can chekout any time you like, but you can never leave!" Ingen exit.

Albert Camus' Faldet er historien om en mand, der undlader at vove livet for at redde en ung kvinde, der en mørk aften i Paris kaster sig selv i en af de mange kanaler. Camus' hovedperson vælger ikke at handle og udvikler fra dette fatale og på samme tid frelsende øjeblik en form for begyndende samvittighed.

Fortællingen rejser temaer, der rammer ind i det moderne menneskes diskussion om samvittighed, magt og ansvar.

Vi bærer alle på vores eget personlige fald. Nogle lever et helt liv uden at reflektere nærmere over det. Det kan være et stort eller lille fald. Et sekund, hvor man handlede nådesløst, umoralsk eller undlod at handle. Værst er det med de store fald, hvis dimensioner vor samvittighed ikke kan rumme, og som vi derfor vælger at acceptere, som var det en uforanderlig naturlov, at nogle børn fødes til at dø og andre til at leve. Danmarks førende økonomer ved, at det kan være anderledes. Der er faktisk ressourcer og mad nok til alle. Problemet er fordeling. Det er længe siden, at førende økonomer og magtfulde verdensledere har søgt at omstrukturere fordelingen af verdens goder. De store revolutioners tid er død. Længe leve kapitalismen. Den nye generation af unge mennesker er med få undtagelser gået i forældregenerationens passive tavse fodspor.

En særegen nærhedsetik

Et eksempel kan være, når elever fra den danske 'landsbyskole' finder vej til politisk magt og praler af, at Danmark er en af verdens førende velfærdsstater. Med fri uddannelse, hospitalsvæsen og et 'usignifikant' antal hjemløse. Denne betragtning anskues i lyset af en sær form for nærhedsetik, der betragter næstekærlighed som et kategorisk imperativ, der kun inkluderer den, som fysisk er tæt på en selv. Ja, vist er vi en af verdens førende stater, når det kommer til velfærd. Men er det noget at prale af, når dette førerskab håndhæves på bekostning af Den Tredje Verdens landes fattigdom.

Man kan ikke betragte velfærd isoleret fra resten af verden. Det er udelukkende et spørgsmål om held, at vi fødes på et sted, hvor vi har magt og midler til at definere, hvor meget vi vil bidrage med til verdens mindre heldige beboere.

Vi arrangerer landsindsamlinger, der mere handler om glamour og vores egen generøsitet end det faktum, at ingen virkelig ønsker at tage skridtet fuldt ud og sikre lige rettigheder og levevilkår som en permanent løsning for alle. Dette kan selvfølgelig kun ske ved at aflive menneskesynet bagved det kapitalistiske system. Hvem vil det? Lykke og velstand betragtet isoleret giver kun mening isoleret.

Verdensborgeretik

Den manglende evne eller vilje til at se sin egen skæbne som en del af et større fællesskab er et tema, der ofte har optaget filosoffer som f.eks. Emmanuel Lévinas og K.E. Løgstrup. Ikke mindst professor og filosof Peter Kemp påpeger, at vi i Danmark kan lære noget af andre kulturer. Han fremhæver fællesskab og enhed som en mangelvare i den danske 'landsbyskole' og efterlyser en verdensborgerskabsetik, der forener nærhedsetik med afstandsetik. En etik som skal udbredes i klasseværelset allerede i folkeskolen.

Vores menneskesyn præger den måde, vi vælger at behandle vores medmennesker på.

Motivet bag enhver handling er afgørende i den forstand, at motivet skaber karakteren af vore handlinger.

Det vestlige demokratiprojekt, som vi forsøger at eksportere til den muslimske verden, er et konkret eksempel på den vestlige verdens overherredømme-mentalitet. Civile palæstinensere straffes med økonomiske sanktioner for på demokratisk vis at have valgt en Hamas-regering, som Vesten ikke billiger.

Der er således ikke kun tale om, at vi vil eksportere demokrati; vi vil også diktere præmisserne for demokratiet. Ideen om, at vi har pligt til at redde den muslimske verden fra dens eget forfald, har fatale konsekvenser for de konkrete handlinger, der udspringer af dette menneskesyn. Irak er det seneste eksempel. Den lille mand, der knap er fyldt 19 år bliver soldat og herre på en dag. Nogle soldater er begyndt at konkludere, at de gør mere ondt end godt i Irak. Samt at de bruger mere tid på at beskytte deres egne liv end menige irakeres fremtid. En amerikansk soldat i Irak sagde på tv: "Vores tilstedeværelse i Irak er dybt ulogisk og umoralsk."

I krig for 'værdier'

'Krigen mod terror' baseres på forestillingen om, at der findes en terrorismestrategi, som ønsker at ramme den vestlige verden generelt. Derfor vil man besvare denne med en angrebsstrategi. 'Krigen' defineres også som en kamp om værdier. En moderne revolution.

Nu er der pludselig noget at kæmpe for. Det er vore værdier, der står på spil. Islamisterne, der ofte betragtes som en homogen helhed, er vor tids slyngler, som vi ønsker at kontrollere og gøre til slaver af det vestlige demokratiprojekt. De udgør en trussel, fordi de svarer igen. Fordi de ikke betjener vores storslåede 'krig mod terror' med taknemmelighed og et smil.

"Jeg ved godt, at man ikke kan undvære det at herske eller blive betjent. Ethvert menneske har samme behov for slaver som for frisk luft. At byde, det er at trække vejret, er De ikke af samme mening? Og selv naturens ynkeligste stedbørn får lejlighed til at trække vejret. Selv den, der sidder på samfundets nederste trin, har dog kone og børn. Hvis han er ungkarl, så en hund... Mellem os sagt er slaveriet, helst det smilende slaveri, uundgåeligt. Men vi bør ikke indrømme det. Når man nu engang ikke kan lade være med at holde slaver, er det så ikke bedre at kalde dem frie? For princippets skyld og for ikke at tage modet fra dem... På den måde bliver de ved med at smile, og vi kan glæde os over vor gode samvittighed."

Albert Camus: 'Faldet'

Pointen er ikke at underkende værdien ved at falde eller handle umoralsk som vor besættelse af Irak. Snarere tværtimod. Uden fald intet liv. Rejsen begynder, når man falder.

Således er perfektionisme og uskyld en lidet interessant affære for menneskets udvikling af samvittighed. De fleste af vore valg er nemlig ikke uigenkaldelige, men kan gøres om eller gøres bedre. Heldigvis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu