Læsetid: 4 min.

Forbrydelsen midt iblandt os

I 2002 blev en 16-årig dreng myrdet i en østtysk landsby en times kørsel fra Berlin. En grusom henrettelse, som chokerede hele den tyske nation. Et enkelttilfælde? Langtfra, hævder dokumentaristen Andres Veiel i en fremragende bog om sagen
Moderne Tider
31. marts 2007

Ofrene i Irak eller andre steder i verden har vi vænnet os til - det er blevet hverdag, en del af den daglige nyhedsstrøm. 64 døde ved en terrorbombe i Bagdad, 132 ved en togulykke i Indien, 17 ved en demonstration i et eller andet afrikansk land - de er anonyme, en amorf størrelse. Og - heldigvis - langt væk fra vores egen virkelighed.

Det sker efterhånden sjældent, at vi bliver rystede. Dertil kræves vold af særlig grov karakter. Eller en forbrydelse, som er begået tæt på os - der hvor vi forventer det mindst. Selvfølgelig bliver små piger udlejet til sex med vamle mænd i Thailand eller Rusland, men i Tønder? Selvfølgelig bliver børn mishandlet - i Afrika, Rumænien, for hvad kan man forvente? Men en ni måneder gammel dreng, som faderen griber om fødderne og slår ind i muren, indtil han er rolig - og død - midt i Køln?

Dette chok over den grove forbrydelse begået tæt på os er netop det princip, som DR's aktuelle dramaserie af samme navn bygger på, og som binder en hel nation til skærmen. For hvem kan ikke følge de emotioner, som Theis Birk Larsen har i kroppen efter at have set billeder af sin mishandlede datter? Vi grues og fascineres bare ved tanken.

Begivenhederne, som fandt sted i den lille østtyske landsby Potzlow en time fra Berlin, kan de, som har beskæftiget sig en smule med detaljerne, heller ikke glemme. Natten til 13. juli 2002 blev den 16-årige dreng Marinus Schöberl mishandlet og dræbt af brøderne Marco (23) og Marcel Schönfeld (17) samt deres kammerat Sebastian Fink (17). Efter at have slået og sparket ham i timevis, efter at have tisset på ham og tvunget ham til at drikke deres urin, tog de Marinus til en svinestald udenfor landsbyen, hvor de tvang ham til at bide i en stenkant og dræbte ham, som de havde set det i filmen American History X. Der var ingen tabuer og ingen grænser. Det var den pure, meningsløse vold. Homo homini lupus.

Forbrydelsen på Marinus Schöberl blev først opdaget fire måneder senere. Eller rettere - liget blev fundet i november, for Marinus' familie havde en sikker fornemmelse af, at der var sket noget forfærdeligt. Gang på gang kørte de til Pottzlow for at høre, om nogen havde set deres søn, om nogen vidste bare en lille smule om den weekend, hvor han var forsvundet. Men først efter Marinus' lig var fundet, og en af gerningsmændene havde tilstået mordet med det samme, viste det sig, at folk vidste meget, men havde tiet - af angst for repressioner og udstødelse fra landsbykollektivet. Det var endnu en dimension, som blev tilføjet en forbrydelse uden dimensioner.

Men hvorfor denne forbrydelse? Var det alkoholen, som gjorde de tre unge så beruset at de endte som dyr? Var det en episode, som udelukkende kunne ske i Dunkeldeutschland, som nogle vesttyskere kalder det tidligere DDR, hvor der grundet den historiske udvikling mangler en civilisatorisk minimumsstandard? Eller var det en uheldig kombination af tilfældigheder i et lille landsbysamfund, der endte i en tragedie?

Det er disse spørgsmål, som har sat Andres Veiel i gang med denne bog. Veiel har læst psykologi, er uddannet instruktør og har bl.a. studeret hos den nu afdøde Krzystof Kieslowski. Han er i de senere år blevet kendt for bl.a. dokumentarfilmen Black Box BRD om den myrdede chef for Deutsche Bank, Alfred Herhausen, og Wolfgang Grams fra Rote Armee Fraktion. Veiel ville bag om forbrydelsen, han ville afdække de strukturer, som førte til en fuldstændig uforklarlig gerning.

Bogen ender, for at sige det med det samme, heller ikke i en entydig tese. Men det er nok at følge Veiel på hans veje og afveje, for alene dét gør bogen til fremragende læsning. Selv om intet element i sig selv er nok til at forklare, hvordan tre mennesker, som et par timer forinden spillede kort med deres kammerat, pludselig gør ham til offer for et voldsorgie, så afdækker Veiel side efter side nogle sociale strukturer, som har dybe rødder i DDR's og genforeningens historie - og som dermed er del af den tyske virkelighed anno 2007. Det handler om arbejdsløshed og social mindreværd, om autoritær opdragelse og manglende perspektiv, om en kløft mellem forældrene og deres børn, som er overladt til dem selv og deres egne parallelle verdener.

Ifølge Veiel bliver mordet på Marinus Schöberl ved med at være en begivenhed uden dets lige - alene på grund af sin særlige grusomhed. Alle sociale strukturer, som muliggjorde denne forbrydelse, bliver ved med at være der, og den stigende højreradikalisme og vold over for fremmede i mange østtyske regioner taler her sit eget sprog. Snarere end en undtagelse skulle begivenhederne i Potzlow i 2002 derfor tages som en advarsel mod samfundets stigende brutalisering - en brutalisering, som samfundet netop har en tendens til at vænne sig til, jo hyppigere den gentager sig:

"I al sin kompleksitet indeholder denne tekst et tilbud: Opfat ikke den tiltagende vold som et fænomen, der bare kan accepteres ved at lukke øjnene. Der findes grunde og årsager. I psykoterapien hedder det: Den nøjagtige diagnose er en forudsætning for en succesrig terapi. Om denne sætning kan overføres til samfundet som helhed må først vise sig."

Andres Veiel: Der Kick. Ein Lehrstück über GewaltDeutsche Verlags-Anstalt. München 2007288 s., 14,95 eur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her