Læsetid: 3 min.

Frikendt

Fordelen ved ikke at være alkoholiker, er at man sagtens kan tillade sig en omfattende prøvesmagning. I dag handler det om gin
Moderne Tider
23. marts 2007

Da jeg for nylig skulle undersøges på Bispebjerg for min brådne skulder, fik jeg forinden tilsendt nogle skemaer, som jeg pinedød skulle udfylde. De så omfattende ud, så jeg henlagde dem til en ressource-stærk dag og fandt dem frem, da den langt om længe oprandt.

De viste sig at kredse om mine tobaks- og alkohol-vaner, og de var i virkeligheden slet ikke så omfattende. I hvert fald ikke, hvis jeg på tro og love kunne garantere, at jeg ikke drikker mere end 21 genstande på en uge. Så kunne jeg nemlig bare sætte kryds i punkt 1 og skrive under. Men hvis jeg satte kryds i "over 21" stod det svimlende klart for det blotte øje, at fanden ville vriste sig løs. Så var det videre til punkt B og punkt C og dernedad, hvor der var gjort særlig plads til kommentarer fra psykologer, læger og behandlere, ligesom der skulle redegøres for mine behandlingstilbud og min handleplan på sigt.

Der er noget at fejre

Jeg tænkte længe. Ligeså længe som Peter Plys, og så blev jeg enig med mig selv om, at det nok ville være dumt at fjerne fokus fra min skulder, og i øvrigt drikker jeg jo stort set næsten overhovedet ikke. Så 14 om ugen, sagde jeg til mig selv, det er et fint tal, et godt rundt tal, og så afleverede jeg det i lugen, da dagen oprandt. De to damer derinde tog venligt imod, og de grinede bare, da jeg spurgte, om behandler-teamet sad klar inde bagved.

Det gjorde det ikke, for alle danskere drikker nemlig 5-10 genstande om ugen, fortalte den ene, og de ryger højst et par cigaretter, så det er så dejligt nemt det hele. Og så blev vi enige om, at det er supersmart at forebygge for skattepengene frem for bare bevidstløst at helbrede folk for kræft eller andre sygdomme, der kun peger bagud. Skemaer er meget mere innovative, mere future management-agtige, og det skal der sørme til.

Nu havde jeg for eksempel lige selvhelbredt mig for alkoholisme ved hjælp af et, og det var da værd at fejre. Så jeg besluttede mig for at fyre op under en stribe gin-tonics før maden samme fredag, og her bød vi blandt andre Svigerfar til at give sit ualmindeligt velresearchede besyv med. Til daglig færdes han i EU, og han kunne en del sjove historier om, hvordan den europæiske alkoholiker i sin tid blev defineret. Først foreslog svenskerne en grænse på sådan 12-14 genstande, og det syntes italienerne og grækerne var et rimeligt afsæt for forhandling, indtil det gik op for dem, at det var om ugen. De mente om dagen-

Den tunge ende

Nå, GT. Man kender fænomenet i Bruxelles, forstod jeg, og det viste sig, at Svigerfars foretrukne er den blå Bombay Sapphire, som er en rund og prægtig klassiker. Den holder 47 procent, ligesom Tanqueray, der dog viste sig en del skarpere og tørrere i smagen, men begge uddistancerede de med lethed den traditionelle Gordons, der med sine 37,5 procent virkede tynd og pjasket i konfrontationen.

Det gjorde til gengæld ikke Fruens favorit, der helt på linje med tidligere hjemme-smagninger lå i den tunge ende. Plymouth Navy holder med sine 57 procent den gamle standard-styrke fra den engelske flåde, og at dette effektive bryg samtidig kunne smage både blidt og afrundet, fandt især Fruen rent ud rørende. "Vi burde vist egentlig spytte ud," mumlede hun på et tidspunkt, men ingen reagerede, ej heller hende selv, og en halv time efter blev det så seriøst drøftet at nøjes med saltstænger til aftensmad. Så galt gik det dog ikke. Farmand var netop blevet frikendt som alkoholiker, og det skulle naturligvis fejres.

HHHHHIPlymouth Navy

HHHHIITanqueray

HHHHHIBombay Sapphire

HHHIIIGordons

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her