Okay, én ting var jeg for så vidt enig med weekendredaktøren om: Slut med næsten-gratisaviser, dusør-aviser, falske massage-annoncer med Hans Engells mobiltelefon og den slags pjat, som alligevel ikke er morsomt! Fremover må det kun være sager af en vis kaliber, der behandles i denne klumme. Eller - måske ikke helt så tunge sager!
"For som du sikkert har bemærket på vores nye s-togs-reklamer, skal vores ny og lettere fordøøøjelige weekend-sektioner nogle dage være oppe på barrikaderne, andre dage zooome ind på det helt nære," sagde hun, mens hun vimsede rundt i redaktionslokalet.
"Det skal være sjovt, og det skal være store tanker i små doser. Lige til at klemme ind mellem mellem alt muligt andet," fortsatte hun og lænede sig så langt ind over mit skrivebord, at hun næsten rørte ved min McCloud-bog Lejemorderen.
"Men ikke ét ord om min (slettet). Og det er absolut sidste advarsel mod mandehørm i din klumme," sagde hun kådt og forsvandt ud af døren. Sikkert på vej til et af dagens mange chefmøder.
Værre end krig?
Det passede mig godt, at klummen her nu skulle til at bokse med virkelig tunge emner som f.eks.... ja, altså, det kunne være... Eller hvad med... Jo, nu havde jeg det: Krig! Findes der egentlig noget værre end krig, når man sådan rigtig tænker efter?
Nu vidste jeg også, hvad jeg havde at gøre. Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere skandaløst var det, at ingen danske medier endnu havde kastet sig over den sag, jeg nu havde i tankerne. Det lugtede jo langt væk af konspiration og sammenspisthed... Godt, at Information kom på sporet af denne sag før Nyhedsavisen!
Heldigvis skulle jeg ikke så langt væk fra redaktionen. Trods alt var det jo ikke Berlingske, jeg arbejdede på. De stod der endnu, "Fredsvagten", som de hyklerisk kalder sig, de der taber-agtige eksistenser, der siden oktober 2001 har været fast inventar på Christiansborg Slotsplads.
Dér stod de nok så frækt og blafrede i kulden med deres krigsophidsende flag og aggressive plancher. Men nu skulle de afsløres!
Krigens kræmmere
Siden I er begyndt at stå her, er der udsendt flere danske soldater til krig end nogen sinde tidligere i danmarkshistorien, konfronterede jeg dem straks.
"Ah hva'," sagde den ene.
Så gå dog hjem! Er I slet ikke klar over, at krig er noget forfærdeligt noget, hvor mennesker kan komme alvorligt til skade? Den sad!
De to "fredsvagter" så uforstående ud. "Vi protesterer mod, at regeringen sender.."
Den slags bragesnak hoppede jeg ikke på: Hold op med at skyde skylden på andre! Tag dog et personligt ansvar, advarede jeg truende.
"Vi forsøger at få folk til at indse, at så længe det er geværerne..."
Så stopper festen! I skal ikke forsøge at vride rundt på sort og hvidt her! Og jeg kunne godt lide at vide, om teksten på de plancher er resultatet af § 20-spørgsmål, som I har lokket Karsten Nonbo eller Tom Behnke eller andre af de hårde hunde i Forsvarsudvalget til at stille til forsvarsministeren, sagde jeg strengt. Som gammel hund i mediebranchen kendte jeg nemlig gamet forfra og bagfra.
Den ene af dem, "Jørgen" som han præsenterede sig (uden tvivl et falskt nom de guerre), sagde, at han godt kendte Information. "Det er jo Outzes gamle avis fra modstandskampen, som..."
Tak, det rækker! Jeg finder mig ikke i flere platheder fra jeres side. I burde vide, at Information er, som mennesker er flest. Fuld af paradokser. Og vi kan faktisk godt gøre det kort, snerrede jeg. (Heldigvis havde jeg selv lige nået at studere avisens nye tog-reklamer).
Den anden "fredsvagt" hed "Michael", sagde han. Som om det gjorde en forskel!
Nu tager I begge to og pakker jeres habengut sammen, og så er det af sted. Gå hjem til jeres krigsliderlige venner!
"Ja, vi er jo mellem 30 og 50 personer, der skiftes til at stå her..."
Aha, der er altså tale om en såkaldt "freds-celle"..! Måske endda med udløbere til andre lande? Jeg havde for en gangs skyld fat i noget virkeligt stort, kunne jeg mærke. Besynderligt, at slotspladsen ikke for længst var væg-til-væg-dækket af Politiets Efterretningstjeneste eller gutterne fra FE. Og dog! Hvad vidste jeg egentlig om det? Ved nærmere eftersyn var drengene fra Kastellet eller fra Klausdalsbrovej sikkert allerede på deres poster. Måske skjulte de sig i den busfuld japanske turister derovre ... eller i den skoleklasse, der netop kom ud fra Christiansborg efter at have været på en tilsyneladende uskyldig "rundvi
Følg med næste fredag i forbrugsmedarbejderens jagt på en morsommere avis
