Læsetid: 7 min.

De gamle vil også være unge

Den trejde alder. De går på universitetet, føder børn, rejser jorden rundt, debutterer som forfattere og musikere. Og så gider de i hvert fald ikke finde sig i at blive kaldt for byrde. For de nye ældre er i fin form og i gang med et nyt (ældre)oprør. Al den aktivitet er udtryk for, at det er ungdommen, der positiv - ikke alderdommen, mener forsker
9. marts 2007

"En ældre dame med blåt hår, der sidder ved gadekæret og fodrer ænder." Sådan lød svaret, da nogle unge skulle beskrive den typiske pensionist. Men da de blev spurgt om deres egne bedsteforældre, svarede de:

"Jamen de har næsten aldrig tid til at snakke, for de er konstant ude at rejse."

For de nye ældre er ifølge flere forskere i gang med at redefinere alderdommen, lige som de i 1968 revolutionerede ungdommen.

Det er de gamle ungdomsopørere, som har forstyrret samfundets normer gennnem hele livet, og hvorfor så ikke forstyrre måden at blive gammel på, spørger adjunkt og ph.d. Tine Fristrup, der forsker i redefinering af livsaldrene ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Derfor skriver de bøger, når de er 65, tager på dannelsesrejse med rygsæk, når de nærmer sig de 75 og får eksamensbeviser fra Universitetet, når de fylder 80.

"De ældre tager begrebet livslang læring fuldstændig bogstaveligt, for de kan ikke sætte sig ind i at blive ældre i ordets traditionelle betydning. De kan ikke acceptere, at det at blive ældre betyder afvikling, stagnation og forfald, både i fysiologisk og intellektuel forstand. I stedet udfordrer de sig selv hele livet igennem. De har fået hang til udvikling. Ja, udviklingshangen er nærmest blevet til udviklingstvang," siger Tine Fristrup, der ser en ny generation ældre kræve noget helt andet af alderdommen end deres forældre og bedsteforældre. Alderdommen er blevet lystfyldt, og man gør det, man altid har drømt om, men måske ikke haft tid til, for eksempel ved at starte egen virksomhed, hjælpe andre med deres eller begynde på et et universitetsstudium. Noget, samfundet godt kan acceptere, så længe det kun gælder få, men som godt kan blive et problem, hvis der lige pludselig er mange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller begynder at studere, fordi de har lyst, mener hun.

"Tidligere har alderdommen været domineret af den medicinske diskurs, som mest har handlet om sygdom, risici og biologisk forfald. Men fordi sundhedsidealet har sat sig igennem, og de ældre har grebet det, udfordrer de nye ældre den medicinske måde at se alder på. De lever i stedet, som de altid har gjort, for de ser ingen overgang fra voksendom til alderdom. Døden er ikke med i deres erfaringshorisont, for de lever, til de dør, i stedet for at gå og vente på den," siger hun.

50'erne er de nye 30'ere

Men det er også, fordi vi kan, mener professor Suresh Rattan, der forsker i aldringsprocesser ved Molekylærbiologisk Institut på Århus Universitet. For selv om der tales meget om overvægt og livsstilssygdomme, er vi for de flestes vedkommende blevet langt sundere end før. Og det har sat sig i alderdommen.

"Vi lever både længere og bedre end tidligere, fordi der eksempelvis er mere næring i vores mad, vi dyrker mere motion, og vi er i det hele taget er blevet mere bevidste om vores krop. Mens det for en generation siden var normalt kun at blive 50, har vi i dag en forventning om at blive 80-85 år gamle. Og vi passer bedre på os selv, når vi regner med at have 30 år tilbage af livet, end hvis vi kun regner med tre år," siger Suresh Rattan, der fremhæver psykologiens indflydelse på biologien, som igen bliver påvirket af sociologien og samfundets normer.

"Det giver en positiv holdning, så du gør noget ved din krop. Rent kronologisk kan det godt være, vi er ældre i dag, men biologisk kan vi sagtens være yngre. Hvis du i dag ser fotos af en 50-årig kvinde fra for to generationer siden, så så hun ud som en gammel dame. Sådan er det ikke længere. Da min egen mor var 50, så hun ud som en på 80, og hun døde også, da hun var 55," siger Suresh Rattan og påpeger, at overgangsalderen tidligere sås som et tegn på, at livet lakkede mod enden.

"Der er også forskning, der tyder på, at kvinder, der føder børn efter at de er fyldt 35, lever længere. Hvis du er 40 og kan klare en graviditet og en naturlig fødsel, så er der stor sandsynlighed for, at din krop er bedre rent genetisk. Derfor kan det også sagtens være, at den 61-årige kvinde, som fødte et barn i sidste uge, kan forvente at leve længere end andre. For selv om hun bare var rugemor, var hun en god rugemor og hun fødte et sundt og velskabt barn," mener han og peger på, at samfundet har svært ved at acceptere, når ældre ignorerer alderen og bryder med koderne for 'normal' opførsel.

Samfund uden alder

At samfundet har store problemer med at acceptere de ældre som andet end en byrde, mener også Chris Evers, der er tidligere marketingschef i Ældresagen. Derfor åbnede han for et halvt år siden hjemmesiden Inspirum, der godt nok hverken er helt eller halvt færdig, men alligevel allerede har 600 medlemmer. Her kan aktive ældre møde hinanden og finde sammen med andre, der deler interesser. Eksempelvis, hvis de kunne tænke sig at bygge træskibe, men mangler nogen at gøre det med. Eller hvis de vil være mentor for universitetsstuderende. Eller noget helt tredje.

"Ældre kan fortsat bidrage til velfærdssamfundet, men man overser deres potentiale. Helst vil vi tale om et samfund uden alder, for du kan møde en 80-årig, der sejler rundt på tømmerflåde og har skrevet en bog, og du kan møde en 30-årig der sidder tanketom ved Storkespringvandet. Men det bliver en selopfyldende profeti, når man taler om de ældre som en byrde, som man eksempelvis gjorde i Velfærdskommissionens rapport," mener Chris Evers, der selv lige er fyldt 50, og allerede kan mærke på nogle af sine venner, at de begynder at spørge til, hvad de nu skal, og om de nu skal til at trække sig tilbage.

"Men de kan jo stadig bidrage. Det er hele filosofien, jo længere tid du kan holde de ældre aktive, jo kortere tid er de svage, og det gavner både dem selv og samfundet," siger han og peger på, at Inspirum er et alternativ til Ældresagen, der udelukkende taler til de svage ældre.

"Det er der selvfølgelig også behov for, men Ældresagen har svært ved samtidig at sige, at de ældre er enormt stærke. For det kan de sagtens være, selv om de er svage fysisk. Lige som et parti som Dansk Folkeparti er med til at fastholde de ældre som svage med al den snak om ældrechek og efterløn," mener han. Men det er heller ikke fordi, de ældre skal fremstilles som nogen, der render rundt med surfbrædt under armen og ikke kan få nok af bungy-jump og faldskærmsudspring.

"Det handler om, hvad de ældre selv vil. Jeg ved da godt, at jeg ikke kan springe faldskærm eller surfe længere, og jeg gider heller ikke se mig selv sådan. Jeg vil se mig selv ud fra den den alder, jeg har. Og den måde jeg agerer på nu er vidt forskellig fra den måde, min far og bedstefar agerede på," siger Chris Evers, der mener, der er behov for nye billeder og nye fortællinger om, hvordan ældre er.

"Og hvis det er noget, man sat'me ikke gider, så er det at modtage en tilmdeldingsblanket til Ældresagen på sin 50-års fødselsdag," siger Chris Evers, der stadig venter på sin.

De skal sgu blive gamle!

Det er kun et eksempel på, at man bliver puttet i en bestemt kasse, når man når en vis alder. For den kategoriseres vi stadig ud fra, mener Anne Leonora Blaakilde, der beskæftiger sig med alderdom på Gerontologisk Institut, hvor hun er i gang med et projekt om ældre, der er flyttet til den spanske solkyst. Her har hun talt med nogle ældre, hvis familier har slået hånden af dem, fordi familien mente det var egoistisk af dem at flytte fra familien i Danmark.

"Det er fuldstændig lige som med køn, der er stadig knyttet en masse forventninger til alderdommen. Det gælder især for kvinderne, der forventes stå til rådighed som babysitter for børnebørnene, så det er stadig den traditionelle, opofrende familierolle, de skal spille, samtidig med at resten af samfundet har rykket sig," mener Anne Leonora Blaakilde. For det er det at være aktiv, der er fedt. Ikke alderdommen i sig selv:

"Vi er stadig i aktivitetsbølgen, hvor de ældre begynder at køre motorcykel eller studerer på Åbent Universitet. Fordi man tidligere har opfattet alderdommen som en livsfase, hvor man er gammel, sur og gnaven, har vi tvunget os selv til, at blive aktive. Det var den eneste flugtvej ud af alderdommen, for så kunne man sige: 'se mig, jeg er ikke så gammel, jeg er ungdommelig, fordi jeg er aktiv'. Det er ungdommen der er positiv, ikke alderdommen. Længere er vi ikke kommet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu