Læsetid: 7 min.

Hej far, jeg er dit donorbarn nummer seks

Genetik. Flere og flere donorbørn forsøger at finde deres biologiske slægtninge. Fem danske familier er de første, der benytter sig af en ny mulighed for at få kontakt til deres børns biologiske ophav via en amerikansk hjemmeside. Den genetiske bagage er for mange blevet vigtigere end den sociale, siger forsker
Moderne Tider
9. marts 2007

Donor 3001 'Jens'. Født 1979. Dansk. 185 centimeter, vægt 80 kilo. Blodtype A+. Blond krøllet hår. Blå øjne. Lys hud. Studerer kemi på universitetet. Interesser: klaver, fodbold, salsadans. Student 1999. Har en yngre bror.

Denne enkle tekst er lagt på nettet af forældrene til en dansk dreng, født i 2004. På verdens hidtil eneste hjemmeside The Donor Sibling Registry, der hjælper med at skabe kontakt mellem genetiske slægtninge, der er skabt ved donorinsemination.

Her kan donorbørn eller deres forældre eftersøge børnenes biologiske ophav eller deres eventuelle halvsøskende.

For øjeblikket forsøger fem danske forældrepar at få kontakt til deres barns sæddonor, som de har modtaget sæd af gennem Cryos International - en af verdens største sædbanker med hovedsæde i Århus.

"Det er et problem, at folk kan eftersøge en donor på nettet. Donoren kan selvfølgelig lade være med at tage kontakt. Men de anonyme donorer, vi har i vores sædbank, regner jo ikke med, at de lige pludselig kan støde på den slags oplysninger på nettet. De har afskrevet al kontakt med de børn, der er kommet ud af sæddonationen, og nu kan det pludselig komme meget tæt på," siger Ole Schou, direktør i Cryos International, Århus, da han bliver præsenteret for hjemmesiden.

Og der bliver flere og flere, som jagter deres genetiske familier. Fertilitetsbehandling bliver i stigende grad betragtet som en almindelige metode til at få børn; flere og flere singlemødre og lesbiske ønsker sig et barn alene og får det via sæddonation.

Alt imens vokser gruppen af donorbørn og deres forældre, der får kontakt til hinanden og sætter ord på behovet for at kende deres genetiske historie.

Ifølge grundlæggeren af organisationen og hjemmesiden, Wendy Cramer, har The Donor Sibling Registry siden oprettelsen i 2000 matchet 3.013 halvsøskende.

Svar - ikke penge

"Der har været meget fokus donorbørns søgen efter deres biologiske ophav, og på vores hjemmeside er der mange historier om teenagere og unge voksne, der har fundet hinanden. De seks børn, der er listet under Cryos i Danmark, er alle små, og det er deres forældre, der prøver at skabe kontakt for deres børns skyld, hvis de en dag skulle være interesserede i at kende deres halvsøskende," siger Wendy Kramer, der forventer, at antallet af donorbørn, der finder deres genetiske slægtninge, vil stige jo flere donorbørn, der bliver voksne.

Lige nu er der over 7.000 medlemmer af den amerikanske hjemmeside. Og der bliver jævnligt lavet nye matches.

Wendy Kramer er enlig mor til 15-årige Ryan, barn af donor nummer 1.058. Sønnen begyndte som 10-årig at interessere sig for sine biologiske slægtninge, selv om han var vænnet til tanken om, at han måske aldrig ville kende sin genetiske fars identitet. Men han blev ved med at spekulere, derfor grundlagde hans mor hjemmesiden, og efter masser af nyhedsdækning begyndte de første match at finde sted. Efter en nyhedsudsendelse mailede en mor til Ryan, at hun havde genkendt ham med det samme. Han lignede hendes to døtre. Og donorinformationerne passede. Men forældrene til de to piger havde besluttet aldrig at fortælle deres døtre, at de var donorbørn, og derfor måtte Ryan indse, at han aldrig fik dem at se.

"Han var helt ødelagt," fortæller Wendy Kramer.

Om de donorbørn, der gerne vil se deres biologiske fædre, siger hun: "De vil jo ikke have penge, bare svar."

Tilbage til kernefamilien

En af de biologiske fædre, der har tjent nogle tusinde kroner på at sælge sin sæd til sædbanker, er Jeffrey Harrison, der for nylig læste i avisen New York Times, at to piger var på jagt efter donornummer 150 og fremlagde en beskrivelse, der passede nøjagtig på den, han brugte, da han i 1980'erne kom på California Cryobank og fik mellem 50 og 100 dollar per sæddonation. To halvsøstre havde fundet hinanden på The Donor Sibling Registry, og da Harrison loggede sig ind på donorhjemmesiden, fandt han fire andre børn, der gerne vil i kontakt med ham. Han har mødtes med de tre og emailet med de andre.

"I Europa stiller land efter land sig spørgsmålet: I fremtiden, hvad er så bedst for barnet? Man har hidtil tænkt på sædbankernes og forældrenes interesser, men ikke på børnenes. Det her handler om at redefinere familien. Vi er fremmede, men meget forbundne," siger Wendy Kramer.

Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lene Koch, der leder et forskningsprojekt om gen- og forplatningteknologiens nutidshistorie, synes imidlertid ikke, at der er tale om en redefinition af familien.

"Det, man har gjort med forplatningsteknologierne, er jo netop at skille det sociale, det biologiske og det genetiske ad, og der er skabt en masse nye konstruktioner, som man kan acceptere som værende lige så gode som den traditionelle familie. Jeg synes, det ligner et forsøg på at definere familien tilbage til den traditionelle biologiske familie," siger Lene Koch. Det samme gør sig gældende, når forældre forsøger at få den samme donor til deres næste barn. Den biologiske kernefamilie er den store matrix, som de nye familier bliver modelleret op omkring, påpeger Lene Koch, der i øvrigt fremhæver, at der til alle tider har været familier, hvor 'far' ikke var 'far'. Og 'mor' ikke 'mor', fordi man for eksempel har afhjulpet barnløshed ved at adoptere inden for storfamilien eller bruge 'en husven' til befrugtning af kvinden.

"Fænomenet er ikke nyt, men bonertheden er forhåbentlig ved at forsvinde. Dernæst lever vi i en biologistisk tid, hvor biologien har en central og stærk placering som identitetsmarkør. Den genetiske bagage er vigtig for mange mennesker, og mange anser den som mere virkelig end den sociale," siger Lene Koch, der blandt andet henviser til kortlægningen af det menneskelige genom som en vigtig del baggrunden for det øgede fokus på at tolke identiteten i biologiske termer.

"Men det har forskerne jo også stillet spørgsmålstegn ved i de senere år, hvor flere har peget på, at vi ikke er determineret af vores gener på én bestemt måde. Men der kan man sige, at identitetspolitikken ikke er fulgt med endnu," siger Lene Koch, der mener, at man skal glæde sig over mangfoldigheden i de mange nye familietyper og acceptere den sociale ramme, man fødes og vokser op i.

En hudafskrabning gav svaret

Genetiske undersøgelser har vist, at fem til otte procent af alle børn ikke har den far, de tror, de har.

"Det er en blindgyde, at søge sin identitet i generne. Det, der skal til, er, at vi omdefinerer 'stamtræet' til det sociale stamtræ - ikke det genetiske," siger Ole Schou.

Spørgsmålet om, hvorvidt et barn har ret til at kende sine biologiske slægtninge og ophav er også nået til Folketinget, hvor partierne for øjeblikket behandler et forslag fra SF om, at danske sæddonorers anonymitet ophæves.

Ifølge Ole Schou, direktør i Cryos International, er virksomheden netop overgået til at registrere sæddonorer ved hjælp af fingeraftryk i stedet for et nummer. Det betyder ifølge Ole Schou, at det i fremtiden vil være umuligt at spore en donor.

Men andre teknikker sætter anonymiteten under pres.

Sidste år brugte en amerikansk teenager et DNA skrab fra sin hud og to internetsider med genetiske oplysninger til at spore sin biologiske far, hvilket har rystet donorindustrien i USA og medført intens debat om donorbørns ret til at kende deres genetiske ophav.

I Sverige har donorbørn, som er fyldt 18 år, siden 1985 kunnet henvende sig på et offentlig kontor, der sender en besked videre til donoren. Også Norge har ophævet donoranonymiteten med det resultat, at svenske og norske par, der ønsker anonym sæddonation, søger til bl.a. Danmark i stor stil for at få behandling.

"Det er et stort indgreb over for et barn, at vi siger: Vi har valgt for dig, at du aldrig må finde ud af nogle af de ting, der er vigtige for dig i din identitetsproces. Det er urimeligt. Vi har indført en teknik, hvor man ikke har gennemtænkt den del, der berører børnene. De har ingen stemme i debatten til forskel fra de voksne, de ufrivilligt barnløse og sædbankerne. Det er urimeligt," siger Anne Grethe Holmsgaard, der står bag SF's forslag, som kun de konservative indtil videre støtter.

Konservatisme

SF's forslag er ifølge adjunkt Thomas Søbirk Petersen fra Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitetscenter udtryk for en konservativ holdning og et ønske om at vende tilbage til kernefamilien.

"Der er kommet en angst for at underminere kernefamilien. Men frygten er ubegrundet , for kernefamilie lever i bedste velgående. Og i øvrigt behøver lykkelige familier jo ikke ta være ens. og det her forslag vil føre til et markant fald i antallet af donorer, ligesom man har set i Sverige. Det betyder, at der vil være en masse børn, der slet ikke vil komme til verden, og det er vel næppe i nogens interesse, hvis vi antager, at børnene har gode liv ," siger han.

I Danmark har man cirka 650 graviditeter om året med dansk donorsæd - heraf ca. 250 udlændinge fra fortrinsvist Norge og Sverige. I Sverige har man 70 til 90 om året. Cryos har forsøgt at tiltrække kendte donorer, men har kun fire.

Ole Schou deler holdningen, og han advarer mod at afskaffe den anonyme sæddonation.

"Det er ikke et spørgsmål om at kende sin identitet som donorbarn. De vil simpelthen ikke blive født, for vi har ikke donorerne. Det optimale vil være en tostrenget model, hvor man har mulighed for at vælge mellem kendt og anonym donor. Vi ville gerne skaffe flere ikke-anonyme donorer, men det er ikke lykkes noget sted i verden," siger Ole Schou.

Cryos har registreret omkring 6.000 graviditeter i Danmark. Hver donor må være ophav til højst 25 graviditeter. I de sidste 50 år gætter Ole Schou på, at der er født 8-9.000 børn i Danmark efter lægelig behandling med donorsæd.

mlt@information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Direktør Ole Schou siger "at det i fremtiden vil være umuligt at spore en donor" . Jeg er ikke enig, for donoren efterlader sig to "fingeraftryk" som han ikke kan løbe fra: sit DNA og sine ansigtstræk. Begge dele kan bruges og ER blevet brugt til at spore anononyme sæddonorer. I øjeblikket er det muligt, men meget svært. I fremtiden vil det blive meget nemmere. Børn af samme donor kan finde hinanden alene gennem deres DNA. Hvis en af dem er en dreng, kan han bruge sit Y-kromoson til at finde nære mandlige slægtninge og sin fars familienavn på et af de mange websites som benytter DNA til slægtsforskning. Det er sandsynligt at mindst et af donorbørnene har faderens ansigtstræk. Den ansigtsgenkendelses-software som i øjeblikket bliver lagt ind i internettets søgemaskiner vil i løbet af nogle år gøre det nemmere at scanne internettet efter billeder af donoren. Jeg gætter på at i løbet af 5-10 år vil vi ikke længere kunne skjule os bag fortielsens mure, men vil blive tvunget til at spørge os selv om det som ikke tåler dagens lys, det er noget godt?

Åbenbart har scientisterne og biologisterne vundet slaget om, hvad et menneskes identitet er, dvs. de har vundet på den måde, at folk tror, at den eneste identitets-markør, som gælder, er DNA, genetik og biologi. Som også artiklen er inde på, er lægerne mv. også begyndt at tvivle på dette.

Åbenbart er der en vældig stærk tendens til at tro, at bare fordi man kender sin biologi, og sin DNA, så kender man sin identitet. Men ens identitet dannes jo også i samspil med andre mennesker, og ikke mindst i samspil med den kultur, hvor vi vokser op.

Den eneste grund jeg kan se til, at anonymiteten indenfor sæd-donation bliver ophævet, er hvis to genetisk halv-søskende skulle blive forelsker. Så vil det være ret godt, om de kunne få checket om der var diverse genetiske sygdomme hos dem. [Men det kan de jo allerede i dag].

Det interessante er, at i dagens Danmark med så mange sammenbragte familier (senest i Kongehuset jvf. Martin & Grevinde Alexandra) kan man jo næsten ikke tale om den rene biologiske genetiske kernefamilie mere. Der er jo indtil flere børn, som lever sammen med en anden far end deres biologiske, ja nogen er måske endda på deres 3. eller 4. far bonusfar.

Interessant er det også, at det åbenbart kun er det fædrene ophav, man er interesseret i at kende, mens det mødrene ophav anses for totalt ligegyldigt, præcis som det var indtil 1800-tallets midte eller deromkring, hvor barnet blev anset som skabt af mandens sæd. (da man jo ikke kendte til kvindens æg).

Det er ret enkelt, set fra min synsvinkel. Det bør være ethvert menneskes ret (menneskeret) at kende sit biologiske ophav. Det har i fortiden været naturligt givet med moderen, men faderen har altid være tvivlsomt. Men nu er selv dette helt fundamentale bragt i tvivl. Man bør derfor lovfæste at det er en MENNESKERET at man kender eller på et tidspunkt kan få adgang til viden om sit biologiske ophav.

Du kan så, Karsten, indvende at så bliver der færre donorer og det er vigtigt at opretholde deres anonymitet. Det sidste er jeg uenig i. Det er nemlig ikke, har aldrig været, og bør aldrig blive en menneskeret at få børn. Og med en global befolkning der er gået fra 2½ mia. i 1950 til over 7 mia. idag bør det under ingen omstændigheder gøres til en menneskeret. Det ville derimod være rimeligt at mænd/drenge lærte at være lidt mere forsigtige med det vigtigste og dyrebareste de har.

Nogen mennesker finder at det er vigtigt at kende sit biologiske ophav. Der er mennesker for hvem det betyder alt og de bruger år på at lave deres slægtstavler og lignende. Der er også i mange tilfælde gode medicinske grunde til at man bør kunne finde ud af sit biologiske ophav. Der er mange typer af arvelige egenskaber og sygdomme og i de kommende vil vi kunne lokalisere og om nødvendigt behandle disse i tiltagende grad. Det er - hvis vi kender den medicinske historie bag. Der er andre for hvem det at kende sit biologiske ophave er vigtigt og forklarende og når de så een gang har mødt deres forsvundne mor eller far - er de afklarede og kan leve videre.

Det kan vi andre synes er åndssvagt, men vi har ingen ret til at diktere at det skal de ikke have lov til at mene og gøre. Det øjeblik vi tiltager os sådan en ret, optræder vi som fascister der vil bestemme hvad der er godt for andre. Eller vi tiltager os det synspunkt at det eneste der er vigtigt er visse kvinder og mænds ønske om at blive mor og far. Det er den eneste ret der skal gælde og ydes beskyttelse, og vi er flintrende ligeglade med at beskytte de rettigheder som de nye mennesker der skal vokse op fra naturen har. Vi dikterer bare at de skal finde sig i hvad vi byder dem. Vi ved bedre!

I begge tilfælde en slags fascisme på den måde at vi på groveste vis tiltager os retten til at vide bedre hvorefter vi uden slinger pådutter andre mennesker vores opfattelser, og det på trods af at vi selv i flere tilfælde så nægter andre en ret som vi selv har taget for givet hele vort liv – retten til at kende i det mindste den ene af vores biologiske ophav.

Ole Schou er et fjols hvis han tror at det i fremtiden vil være muligt at forhindre at folk de sporer deres biologiske ophav. genetiske daterbaser er derimod fremtidens svar på slægsforskning. Det er ligeledes fjoget at tale om dette som værende noget med at genoplive kernefamilien. Hvordan kommer kernefamilien overhovedet ind her, de her mennesker har jo netop ikke deres biologiske kernefamilie og får den aldrig.

Endnu mere tåbeligt er det at nogen mennesker mener at de for tid og evighed kan holde skjult for deres sociale børn at de ikke er deres biologiske børn.

Det er utroligt nok, for nogen mennesker, sådan at børn ikke er en slags hundehvalpe som forældrer for tid og evighed kan skalte rundt med som det passer dem bedst. Det kommer tilsyneladende som en overraskelse for mange at børn - bare er voksne i svøb og at voksne mennesker stiller spørgsmål.

Donor anonymitet er godt for ingenting. De folk der donere sæd eller æg må lære at acceptere at deres biologiske arv vil blive tjekket af deres efterkommere, at de ikke har flere og vigtigere rettigheder end deres biologiske efterkommere, men at det er en menneskeret at kende sit biologiske ophav

Lukning af Arto fra marts 2006 og så denne her artikel fra marts 2007 - læser folk ikke det de skriver kommentarer til på Information før de griber til tasterne?

Æh jo --- men selvom en artikel er fra marts 2007 kan den da godt have relevans her i december 2007. Og det kan den da især fordi den her artikel jo handler om noget, vi sikkert kommer til at se mere af i fremtiden. Derfor skrev jeg den kommentar, jeg gjorde...

Emnet er i allerhøjeste grad stadig relavant og vil være det i tiltagende grad i tiden fremover, men jeg skal da erkende at jeg bemærkede ikke hvor gammel den var

Menneskearten er ekspert i at skabe sociale alliancer, og at definere familie ud fra biologisk slægtsskab forekommer mig af to grunde at være en vinderstrategi: det er objektivt og det har en varig karakter. Man kan ikke løbe fra det, hvis det pludseligt ikke er "morsomt" længere. Et barn vil altid kunne hænge sine biologiske forældre op på det moralske ansvar de bærer for at have sat det i verden. Det er mere begrænset hvor meget ansvar et barn kan forlange af sin mors tidligere kæreste uanset hvor god og sød han (eller hun) er.

De, der er fortalere for folkesundhed og dermed donationer endog også
anonyme aner ikke, hvad de taler om. De sidder som forskere med øj-
nene stift rettet i mikroskopet uden at ænse, hvade liv der må og bli'r
levet udenfor i virkelilgiheden, såvel som det er en forretning, som Cryoa
ikke har interesse i at nedlægge.

Man aner stort set intet om sundhed - hvorfor også enlige kan få dono-
tationer etc.

Man er så fokuseret på sin venstre-ideologi - og taler om bonerthed
og mangfoldighed. Donorer og modtager har nok deres bonerthed
i forhold til deres egen seksualitet - mangfoldighed er barnet lige-
glad med. Og forskningen adskiller det hele - det er fatalt, at der kan
sættes spørgsmålstegn ved en 'kerne-familie' som grundlaget for
det enkelte menneske og dets identitet, dets genetik, det sociale
liv også.

Det er en totalt mangel på viden - eller undgåelse af viden - der her
hersker i en gammel venstrefløjs-opgør med familien. Det er muligt,
at der var mange ting at gøre op med, og at mange havd dårlige er-
faringer med deres fædre/mødre. Men der er andre veje at gå - og
det er der rigtig mange der også gør

Såvel som det ikke er helt tilfældigt, at mange søger partner påny -
netop for ikke at være alene med deres børn, da det er det sunde-
ste for børn, at der er med- og modspil fra både en mand og en kvin-
de-

Dejligt - at SF ikke går ind for anonym sæddonation.

GAmmel retorik på nye genforsknningsflasker. Vi har alle dage vidst,
at der er arv og så er der miljø. Det er ikke nyt - det nye er, at genforsk-
ning kan udsige mere specifikke ting i dag og da også fremover -
men det skal ikke tillade forskningen ikke at gå mere objektivt til
værks.

ET barn er altid konservativt i sit udgangspunkt - for netop en far og en
mor. Og bedst de biologiske som det optimale udgangspunkt.

Enlige har altid selv følt ulykke ved netop at være enlige og måske med
et eller flere børn. Nyt er, at enlige, som ikke er infertile i gængs for-
stand nu kan få insemination.

Så der er mange spørgsmål fremover - men mon ikke debatten nu og
femover vil få ændret på de alt for sene fødsler, da enkelte kan ses at
miste toget. Men det er der også mange andre grunde til - end ikke lige
at have fået fundet prinsen i tide. Det er trods nok alt et fåtal, der kan
vedholde denne påstand i forholdet til også at få et barn.

Og til spørgeren om det ikke er lidt sent at meddele på en artikel fra marts
07 -joh da, til en vis grad, da den ligger på nettet endnu - men formit ved-
kommende, så har jeg ikke været på nettet ret længe.

Lene Koch siger at der altid har været familier, hvor det biologiske slægtskab var i uorden, som om det dermed altid har været uproblematisk. Faktisk har paternitetsusikkerhed været en kilde til voldsomme familiekonflikter gennem hele historien ( det tal på 5-8% for ikke-paternitet som citeres i artiklen er iøvrigt en myte, det tal som fremkommer i forbindelse med behandling af arvelige sygdommme og slægtsforskning er ca. 2%) Det er forunderligt at hun i ramme alvor kan mene at biologisk slægtsskab som identitetsmarkør skulle være noget nyt. Hun mener at man skal glæde sig over mangfoldigheden og acceptere den sociale ramme, man fødes og vokser op i. Såvidt jeg kan høre siger hun til de faderløse børn: hold jeres kæft og vær glade!

Thomas Søbirk Petersen omtaler kernefamilien som noget konservativt, men glemmer at det er den eneste familietype hvor de to køn i princippet er ligestillede i forhold til børnene. I andre familietyper glimrer manden ved sit fravær, eller også er han mors kæreste. Når han ikke længere er mors kæreste, hvor meget ansvar føler han og hans slægt så for barnet?. Ole Schou`s "sociale stamtræ" er i virkeligheden en vissen busk.

De "progressive" har ikke forstået i hvilken grad mændenes medansvar for reproduktionen er bundet til kernefamilien. De forstår ikke at de i virkeligheden kæmper for at kvinderne skal pålægges hele ansvaret for reproduktionen ,og dermed bære hele byrden. Hvis de tror at staten har tænkt sig at påtage sig et særligt ansvar for de faderløse børn den nu er med til at sætte i verden, så er de bogstaveligt talt mere naive end loven tillader.

Jeg er ikke vidende om at de progressive og venstreorienterede - skulle gå specielt stærkt ind for anonym donation, og jeg har ellers været med på fløjen i en del år. For mig at se er dette emne først blevet politisk i de senere år- Jeg husker engang at jeg udspurgte Ebba Strange - som dengang var SF MF - om hendes holdninger. Vi var meget ueninge, da hun i modsætning til mig gik ind for enonym donation og beskyttelse af samme - men det var ikke et emne som blev debatteret politisk på tidspunktet. Det er stadig ikke idag et entydigt politisk emne, men også jeg er da glad for at se at SF har velgt det rigtige synspunkt på det seneste.

Det her em,ne har i alle tilfælde intet med - for eller imod - kernefamilie at gøre. At folk på et tidspunkt kan får adagang til oplysninger om deres biologiske ophav, betyder ikke at de nødvandigvis kan møde op på denne bopæl og kræve samkvem, men det betyder at de senere vil kunne lave sig en slægtstavle og inhente oplysninger om svagheder og styrkesider i deres biologiske arvemasse.

Nille's indlæg 2-l-08:

Jeg er fuldstændig enig i dit indlæg. Det var meget fint.

Og vedr. mangfoldighed - så drejer det sig jo ikke om at fremme til
større svagheder for mennesker - men tværtimod om en mangfoldig-
hed med stærkere og sundere individer i vort samfund - og dermed
færre lidelser for mennesker.

Nille's indlæg 2-l-08:

Et fint indlæg - jeg er fuldstændig enig.

Vedr. mangfoldighed - så handler det ikke om at gøre folk svagere og
evt.forvirrede - men om at styrke det enkelte menneske til et hrmonisk
liv.

Ja måske lige bortset fra at dette fundanmentalt set ikke hander om faderløse børn - men adgang om viden hvad angår biologiske forældre

Desuden handler det også om at man nu kan masseproducere hvad der i biologisk forstand er moderløse børn

Iden hele hander dette hverken om kønspolitik eller familiepolitk - andet end i perifær forstand - det handler om at man retten til at kende og have adgang til oplysninger om sit biologiske ophave - muanset hvor og med hvem man er vokset op Birgit

Hej ...

Har prøvet adskillige gange at komme ind på den hjemmeside - Informations artikel henviser til - "The donor sibling registry"...
Jeg blev insimineret på Hamlet privat hospital med - donorsæd fra Cryos.
Jeg har donor nr.
Min datter har hele sit 13 årige liv haft brug for at kende sit biologiske ophav.
Var sågar nonverbalt istand til at give udtryk for det i vuggestuealderen. At der manglede noget.
Disse erfaringer har gjort mig en del klogere og jeg ville ikke drømme om at anbefale anonym donor til nogen.
Nu vil jeg gerne gøre - ALT - for at hjælpe min datter til evt. at finde halvsøskende.
Er der nogen der kan hjælpe.?

Med venlig hilsen
Inger Rosdal
Skagen

Den korrekta adressen till web-sidan är

www.donorsiblingregistry.com

Jag kan tillägga att ca 60 av Cryos donatorer har funnits till försäljning i USA och har utförliga profiler. En del har foton på donatorn som baby etc.

De flesta som har registrerat sig på www.donorsiblingregistry.com är från USA men många är från Europa (England, Sverige t ex).

Den andra danska spermabanken Nordic CryoBank/EuropeanSpermBank har också många donor-barn listade. Se
http://www.donorsiblingregistry.com/ListRegistry.php?PHPSESSID=50ec7f44c...

eller under CaliforniaCryoBank (CCB) donatornummer som börjar på "7" och har 4 positioner.

Inger!
Behöver du mer "direkt" hjälp, kontakta mig på
gliring@yahoo.se

hej inger.

jeg syntes at det er rart at høre fra en der står i situationen selv, der er så meget politisk snak om hvad der er rigtig, jeg mener også at man skal have muligheden for at finde sit ophav, adoptivbørn har jo tit muligheden, så hvorfor skulle donorbørn ikke også have den ret.
jeg mener dog også at det må gælde for begge former for donation altså både æg og sæd, det er mindst ligeså vigtigt at kunne finde sin mor.

jeg står selv i den situation at vi overvejer muligheden for at bruge en donor, men syntes at det er en meget svær beslutning.
jeg tænker meget på det barn vi får....hvordan det får det som voksen, vil de få psykiske mén af ikke at få nogen mulighed for at finde ud af noget,.

overvejer meget at tage til sverige og bruge en donor der da de jo ikke er anonyme.

min mand er nok mest nervøs for at at "lave" et barn, der vil få problemer om 15 år, og det at de har mulighed for at finde deres ophav, hvad vil det betyde i vores liv, at der måske lige pludselig kan dukke en tredje part op.

jeg fastholder at man burde kunne få en mulighed for at vide det, og de fleste donorer gør det jo bare for at tjene noget ekstra, måske er det sundt hvis de blev tvunget ud i at tænke sig om inden de gør det.

det er selvfølgelig med risiko for at miste en masse donorer, men i sverige er tallene jo oppe igen, så det er måske bare i en periode.

MVH.

charlotte

Hej !

Det finns inga 5 danska föräldrapar registerade på donorsiblingregistry.com under Cryos och i mars 2007 när artikeln skrev fanns inte en enda dansk familj registerad där. Hur kan man som journalist hitta på saker på det sättet ? Bara för att Cryos International är danskt betyder det inte att de som använt sig av donatorsäd från dem och registerat sig hos donorsiblingregistry.com är danskar. Finns många gånger fler svenskar registerade där än danskar .

MVH

KM

Jeg er selv donorbarn og vil aldrig få mulighed for at finde mit biologiske ophav. Jeg er fra 1977 og "undfanget" på Århus sygehus. Det eneste jeg ved er, at min far var medicinstuderende, da man på det tidspunkt hovedsageligt benyttede disse studerende.
Altid lidt ambivalent at høre andre folk udtale sig på vores vegne...Jeg er enig med R.H. Ristinge i, at det bør være en menneskeret at kende sit biologiske ophav. Jeg er helt sikkert imod anonym sæddonation. Det er frustrerende at opleve, at lovforslag gang på gang bliver afvist, men jeg håber inderligt, at det vil lykkes en dag. På denne måde kan donorbørn få den anerkendelse og respekt, som jeg mener, de bør have. Det er et kynisk valg, at staten beslutter at fravælge mit biologiske ophav, blot fordi man er bange for at miste donorer. Det er sagen uvedkommende, men blot dybt uetisk.
Mit ønske er, at andre ikke skal stå i den situation, som jeg er i i dag, men i stedet kan få muligheden for at opsøge deres biologiske ophav og samtidig endelig få regeringens ord på, at man ønsker at varetage barnets tarv og rettigheder.
Selv kan jeg blot gå rundt og fundere over, at jeg udover en biologisk far, muligvis også har 25 halvsøskende gående rundt i det danske land. Kigge mig selv i spejlet og spørge mig selv, om hvad jeg kommer af, både mit udseende og personlighed. En lille brik til mit puslespil, som jeg mangler og må acceptere aldrig at få vished om. Jeg har ikke engang muligheden...

Hej Linda!
Det är många som registrerar sig på DSR med mindre information än vad du har. Det viktiga är att eventuella donatorer och halvsyskon får reda på att DSR existerar (vilket inte verkar vara fallet varken i Danmark eller övriga nordiska länder).

Jag kan också tycka att främst Cryos Ole Schou verkar vara en stark "lobbyist" i denna sak. Är det viktiga att Danmark kan exportera säd till 60 länder? Eller är det viktigast att säden räcker till dem som söker hjälp i Danmark?

Hälsningar Asta med anonym dansk donator MEN som hittat en extended profile och halvsyskon.

Nu har danska donorer (Rigshospitalet) börjat registrera sig på DSR!
se länk;
http://donorsiblingregistry.com/ListRegistry.php?PHPSESSID=c6e3404f66129...