Læsetid: 3 min.

Ikke helt masai

Yaaku. Et lille østafrikansk folk besluttede sig til at ophøre med at eksistere, men siden ombestemte de sig
23. marts 2007

Omkring 1930 - man ved ikke præcis hvornår - traf yaakuerne i Kenya en dramatisk fælles beslutning. Hele folket skiftede sprog.

Hidtil havde de talt yaaku, et såkaldt kushitisk sprog, beslægtet med somali, fjernt med arabisk og hebraisk. Nu gik de over til nabosproget maa, eller masai, som det er bedre kendt som. Maa hører til en helt anden sproggruppe, den nilotiske, beslægtet med sprog der tales i Sudans Darfurprovins. Yaaku og maa er vidt forskellige.

Jægersamlere

Yaakuerne lever i Mukogodoskovene i Laikipiadistriktet midt på ækvator på højsletten vest for Mount Kenya, indbegrebet af den østafrikanske savanne med løver og elefanter og giraffer og det hele.

Oprindeligt dyrkede de ikke jorden og holdt ikke kvæg. De var jægere og samlere, og især var de honning-specialister. Desuden havde de en anden økonomisk niche: De foretog omskærelser for deres masainaboer.

Masaierne er kendt for en vis arrogance over for andre folkeslag der ikke holder kvæg, og yaakuerne var direkte foragtede. Et lille diskrimineret folkeslag på 3-400 mennesker i udkanten af cirka en million masaier.

Kolonitiden

Kenya blev erobret af briterne i 1890'erne, og de gik i gang med en større omfordeling af jorden. De bantutalende bønder blev frataget deres bedste jord og fik forbud mod at dyrke de mere profitable afgrøder der blev forbeholdt de hvide kolonister.

Kvægnomaderne, masaierne, fik frataget store græsningsområder. Eksempelvis ligger Kenyas hovedstad, Nairobi, på masaijord, og der er krav fra masaierne om at få den tilbage. Byen er på 3-4 mio. indbyggere. Den grasserende tørke i Østafrika har tvunget mange masaier ud på større vandringer, og Nairobi er nu oversvømmet af masaiernes kvæg der går og græsser i offentlige parker og folks haver.

De engelske kolonimyndigheder 'holdt med' de diskriminerede yaakuer. De fordrev masaierne, men gav yaakuerne lov til at blive. Det gav yaakuerne en pludselig fordel, nu kunne de ikke bare handle med honning og omskæring, de havde også græsningsrettigheder.

Følgen blev at stadig flere yaakuer gik til over til masaiskhed. De fik kvæg, de klædte sig som masaier i de karakteristiske røde gevandter, de overtog masaiskikke, og de giftede sig ind i masaifolket. Hen ad vejen begyndte de også at omskære deres egne piger for at gøre dem mere egnede som masaibrude.

Nye, gamle ord

Og det kulminerede altså med at man simpelthen besluttede at skifte sprog. Man ville være masai, helt og holdent. Det var ikke lige det den britiske koloniforvaltning havde forestillet sig skulle følge af at de fordrev masaierne fra området.

Nu er en yaakukvinde, Jeniffer Koinante Kihoro, begyndt at organisere modstand mod omskæringen som yaakuerne jo kun har brugt i mindre end 100 år. Det sker bl.a. med hjælp fra Mellemfolkeligt Samvirke. På konferencer i Europa og USA er hun også blevet inspireret af diskussionen om sprogrettigheder og har indledt en kampagne for at genoplive yaakusproget.

Genoplive det kan man ganske vist ikke. Yaaku er næsten uddødt i dag. Der er kun en håndfuld gamle damer tilbage der kunne det da de var unge. Men der er rester af sproget der stadig er kendt af folk, for eksempel inden for honninghøsten.

Og nu er man begyndt at bruge yaakugloser overalt hvor det er muligt. Der foregår en ivrig søgen efter gamle yaakuord, og den tid er ovre hvor man i et og alt forsøger at gå for at være masai. De gamle der stadig husker rester af sproget, bliver brugt som ordbog så de unge kan føje nye, gamle yaakuord til deres maa.

Jægersamler med kontor

På teknisk hedder fænomenet relexifiering. Det kunne måske oversættes med ordtilbagegivelse. Det er en måde at markere adskilt etnisk og historisk identitet på som i stigende grad bliver anvendt af befolkningsgrupper verden rundt der har mistet deres sprog. Jægersamlerfolkene i Afrika er længe blevet fortrængt af stærkere nabofolk og af jord-, råstof- og turistinteresser. Små og økonomisk ubetydelige som de er, er de ved at forsvinde, nogle af dem endda ved egen hjælp. Men nu vender vinden måske.

Yaakuerne ville i sin tid opgive jægersamlerlivet og i stedet blive kvægnomader og masaier. Nu ønsker de at bevare så meget som muligt af jægersamlerlivet og deres yaakuidentitet.

Og for at gøre det må de organisere sig på moderne måder. Nu har 'stenalder'-folket kontor med telefon, computer og mailadresse, når ellers strømmen virker. De har endda en hjemmeside, www.yaaku.com. Til den slags bruger de hverken yaaku eller maa, men engelsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu