Min mand er 50. Vores yngste datter er tre. Hvis det nu var mig, der var 50, ville omverdenen formentlig være fuld af forargelse over det 'unaturlige' i den konstruktion.
Vi har snakket om, at han måske ikke når at se den yngste få børn. At hun måske ikke har sin far en stor del af voksenlivet.
Men jeg når måske heller ikke at se hende gå op ad kirkegulvet eller være der for hende, hvis hun selv får børn i det tilfælde, jeg skulle dø i en tidlig alder. Det er svært at spå om fremtiden.
Men som det ser ud nu, er samfundet åbenbart mere bekymret for, at kvinder bliver oldinge-mødre, end at mænd bliver oldinge- fædre. I hvert fald sættes grænsen for fertilitetsbehandling af kvinder ved 45 år i Danmark.
Og det, selv om der er langt flere gamle fædre end gamle mødre. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er der godt 300 mænd på 61 eller derover, der er blevet fædre i løbet af de seneste 10 år.
I onsdags kom det frem, at der nu findes en enkelt kvinde, der kan gøre mændene kunsten efter, da Ekstra Bladet skrev, at en 61-årig efterlønner fra Vanløse har født en velskabt datter som følge af en fertilitetsbehandling i England og dermed bliver Danmarks ældste og verdens niendeældste mor.
I England ser man anderledes på tingene end herhjemme:
"Hvad kommer den enkelte kvindes alder staten ved, hvis lægerne vurderer, at en kvinde er fysisk og mentalt i stand til at få børn efter overgangsalderen, må det være kvindens egen afgørelse, om hun vil forsøge at blive gravid," som en engelsk fertilitetslæge fra en privatklinik, der behandler danske kvinder, har udtalt til Dagbladet Politiken.
I Danmark er et af hovedargumenterne mod oldingemødre ofte barnets tarv, og mange betragter ægteparret fra Vanløses handling som udtryk for grænseoverskridende egoisme.
Når barnet skal konfirmeres, kan den 61-årige kvinde fejre 75-årsdag. Men et barn skal sikres en opvækst med en mor, der fysisk og socialt kan leve op til de forpligtelser, et forældreskab indebærer, mener for eksempel formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.
Et andet argument er, at børn til ældre forældre risikerer at blive mobbet for at være ufrivillige deltagere i et 'freakshow'. Endelig argumenteres der med, at naturens grænser overskrides, når en kvinde føder et barn som 61-årig, og der er grunde til, at naturen har sat netop de grænser.
Et offer for unaturligheden
Det er alt sammen helt forståelig argumentation. Vores etiske grænser udfordres dagligt af teknologien, det er et moderne vilkår.
Efterprøver man argumentationen, kan man imidlertid sagtens forestille sig, at en kvinde på 61 bliver en langt bedre mor for et ønskebarn end en 20-årig, der har fuld fart på sit eget liv, og hvor barnet viser sig at komme på tværs. En undersøgelse, som professor i udviklingspsykologi Dion Sommer står bag, konkluderede for nogle år siden, at moden alder kan vise sig at være en fordel for et barns trivsel. Børn født af kvinder mellem 42 og 47 år har en betydeligt større trivsel end børn af yngre mødre. De børn, der er født af mødre mellem 17 og 22 år, har så lav trivsel, at de ifølge Sommer kan betragtes som risikogruppe.
Alderdom er noget helt andet i dag end for blot få generationer siden. Professor i aldringsprocesser Suresh Rattan siger til Nyhedsavisen, at mange 60-årige i dag har en lige så stærk krop som en 30-årig, fordi vi lever sundere og passer bedre på den.
Vi lever også længere. Gennemsnitsalderen for kvinder er i dag 80 år. Andre alderdomsforskere hæfter sig ved, at forargelsen over ældre mødre er udtryk for en gammeldags opfattelse af alderdommen som et liv under slumretæppet.
I dag handler den tredje alder ikke om afvikling, men udvikling. De sociale netværk omkring en familie, som parret fra Vanløse måske også har tænkt så langt som til at satse på, kan ikke erstatte far og mor. Men netværket er ofte det, der træder i kraft, når forældre til børn eller halvvoksne unge dør.
Til argumentet om mobning, må man omvendt spørge, om det skal forbydes rødhårede eller meget grimme mennesker at få børn?
Naturligheden, der påberåbes som et forsvar mod oldingeforældre, er for længst overskredet. Fertilitetsbehandling af barnløse er i det hele taget en omgåelse af naturens principper for forplantning. Det er unaturligt, at hvert femte barn ikke dør af infektioner, og det er unaturligt at få implanteret et kunstigt hjerte.
En kvinde kan godt føde et velskabt barn, hvis hun bruger æg fra en yngre kvinde. Derimod spiller faderens alder en rolle for risikoen for spontan abort, og mandens alder øger risikoen for sjældne medfødte lidelser. Lovgivningen om begrænsninger af retten til fertilitetsbehandling kunne lige så vel sætte en grænse for manden på 45 år.
At få et barn er den længstvarende og tætteste relation et moderne menneske oplever i dag. Derfor vil presset på at få dem stige. Det kan vil lige så godt vænne os til.
