Læsetid: 7 min.

Kampen om den gode fødsel

Fødestederne bliver færre og større, og med de nye regioner vil endnu flere mindre fødesteder blive nedlagt og erstattet af det, kritikere kalder 'fødefabrikker', for at højne kvalitet og sikkerhed. Paradokset er, at danske kvinders tilfredshed med det nuværende system er i top. Det får dem til at efterspørge den gode og nære fødselsoplevelse
23. marts 2007

"Naiii,", udbryder Betina med rørstrømsk stemme mellem presseveerne, da hun i et spejl får lov til at se det lille hoved, der titter frem i hendes skød. I næste øjeblik skriger hun, "Det gør så ondt!" og presser af alle kræfter, til barnet endelig er ude. Mange timers gråd, smerte og en rygmarvsblokade synes allerede langt væk, da hun med sin datter på brystet og den nybagte far i hånden takker jordemoderen for hjælpen.

Betinas fødsel lever op til det, som antropologerne Anne Mette Holme Bertelsen og Camilla Gohr kalder en god fødsel. En fødsel, der ikke nødvendigvis er smertefri, udramatisk eller går helt som forventet, men en fødsel, hvor selve fødselsoplevelsen og kommunikationen mellem den fødende og jordemoderen er god.

Antropologerne har fulgt 43 førstegangsfødende før, under og efter fødslen og kunne sidste år konkludere, at det står godt til på de danske fødestuer, først og fremmest fordi de fødende kvinder og deres familier føler, at jordemødrene er der for dem gennem hele fødselsforløbet.

Ifølge Anne Mette Holme Bertelsen er der langt fra politikernes ønske om at højne kvaliteten for de fødende ved at lukke de mindre fødesteder og samle alle fødsler på store sygehuse med børneafdelinger og speciallæger, til de fødende kvinders oplevelser af kvalitet:

"For danske kvinder er sikkerhed noget, der bare er der. Vi har ikke oplevet, at kvinderne har haft et udtalt ønske om at føde på et fødested med tilknyttet børneafdeling, for kvinderne forventer og føler, at der er et stort sikkerhedsnet spændt ud under dem på både store og små fødesteder. Og netop fordi kvinderne oplever at have det sikkerhedsnet, bliver der plads til at fokusere på andre ting i forbindelse med fødslen. Det kan være epiduralblokaden, karbadet, en jordemoders konstante tilstedeværelse, eller hvad man nu anser for væsentligt for at få en god oplevelse," siger Holme Bertelsen.

Omsorgen betaler sig

Hun mener ikke, at det er udtryk for forkælelse, at kvinderne og deres familier både forventer en høj grad af sikkerhed og en god fødselsoplevelse. Det er snarere en menneskeret og en samfundsmæssig investering:

"Det er helt afgørende, at vi får givet de fødende kvinder og deres familier en god fødselsoplevelse. Det har vi råd til, det har kvinderne ret til, og det er alle bedst tjent med. For en kvinde, som har fået en dårlig fødselsoplevelse, vil møde sundhedssystemet på en mere uhensigtsmæssig måde fremover. Måske vælger hun ikke at få flere børn, hvilket bestemt ikke er ønskværdigt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Eller også møder hun typisk op med meget firkantede krav om eksempelvis kejsersnit."

"En sådan kvinde er ressourcekrævende, fordi man skal arbejde hårdt på at genvinde hendes tillid. Det indebærer ofte adskillige møder med hende, hvor et fremtidigt fødselsforløb planlægges på en måde, så hun tør forsøge igen. Samtidig er det ofte dybt traumatiserende for en kvinde at få en dårlig fødselsoplevelse. Det kan få store konsekvenser for fremtidige graviditeter, hendes sexliv og måske også for hendes tilknytning til barnet. Så i den sammenhæng er det absolut ikke forkælet at kræve at få en god fødselsoplevelse," siger antropologen.

Bekymrede jordemødre

Det er netop rammerne for den gode fødselsoplevelse, jordemødre frygter bliver dårligere med politikernes beslutning om at lukke en række mindre fødesteder.

Antallet af fødesteder i Danmark er mere end halveret inden for de seneste 25 år, hvor det primært er de små fødesteder, der har måttet lade livet. I Region Hovedstaden vil man i de kommende år lukke tre mindre fødesteder og samle alle fødsler på fire af regionens største sygehuse.

Men ifølge Sundhedsstyrelsens nye tal fra landets fødeafdelinger er der ingen grund til at tro, at centraliseringen af fødslerne på de store sygehuse giver bedre børn eller mere sikre fødsler.

Frekvensen af dødfødsler og børn, der dør kort tid efter fødslen, er kun faldet en smule inden for de seneste 25 år, og det lille fald skal ifølge Sundhedsstyrelsen først og fremmest tilskrives ændrede kost- og motionsvaner. Samtidig har Sundhedsstyrelsen sat fokus på en udvalgt gruppe af fødende ikke-rygere, normalvægtige, raske kvinder, der har født deres første barn til tiden, og undersøgt hvordan deres børn har det, alt efter om de føder på en lille, mellemstor eller stor fødeafdeling. Her fremgår det, at gruppen af normale fødende ikke får hverken bedre eller dårligere børn af at føde på en stor fødeafdeling.

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, mener, at Sundhedsstyrelsens nye tal direkte modsiger argumenterne for at samle fødslerne på sygehuse med børneafdelinger og børnelæger.

"Det er lykkedes at skabe en myte, der sidestiller en sikker fødsel med en fødsel på et fødested med en børneafdeling. Men man glemmer, at en sikker fødsel sagtens kan være en hjemmefødsel, eller en fødsel på en mindre specialafdeling med tilkaldeordning af børnelæge til de få tilfælde. Det, sikkerheden primært afhænger af, er, at den enkelte gravide visiteres til at føde det sted, hvor der er den ekspertise, hun forventes at få brug for. I langt, langt de fleste tilfælde kan man forudse, når der bliver brug for en børnelæge ved fødslen. Derfor er der ikke fagligt belæg for at centralisere alle fødsler omkring sygehuse, der har neonatalafdeling," siger Lillian Bondo.

Risikotænkning

På Frederiksberg Hospital har man ingen børneafdeling, men derimod en tilkaldeordning, der kan hente en børnelæge fra Hvidovre Hospital til Frederiksberg i løbet af 15-20 minutter døgnet rundt. Ordningen fungerer upåklageligt, og Frederiksberg Hospital er kendt som et fødested med høj kvalitet. Alligevel er Frederiksberg et af de små fødesteder, der står til lukning.

"Langt størstedelen af alle fødende har ukomplicerede forløb. Ved at definere kvalitet som tilstedeværelsen af en børnelæge tvinger man en risiko-tankegang ned over hele spektret af fødende kvinder. Alle er potentielt unormale, indtil det modsatte er bevist. Og det er meget beklageligt, for det betyder, at hensynet til de normale fødende forsvinder, og det bringer i sidste ende den naturlige fødsel i fare," siger Lotte Steenberg, der er jordemoder og tillidsmand på Frederiksberg Hospital.

Af udkastet til den nye Hospitalsplan fremgår det, at man regner med at spare 300 millioner kroner om året på blandet andet "ledelsesmæssige forenklinger" og "en mere hensigtsmæssig anvendelse af personale og fysiske ressourcer". Samtidig skal de enkelte fødesteder tage imod langt flere fødende, end de gør i dag. Det hænger ifølge Lotte Steenberg ikke sammen og kan få store konsekvenser for både arbejdsmiljø og kvaliteten af den service, man tilbyder de fødende og deres familier:

"Jeg frygter, at vi kommer til at løbe spidsrod mellem fødestuerne, fordi man hele tiden vil trække ressourcerne på tværs af afsnit. Vi arbejder i øjeblikket med et kvalitetsmål, der hedder en jordemoder til en fødende. Det er svært at se, hvordan man kan rationalisere den proces uden at lade kvaliteten af den service, vi kan yde de fødende falde markant."

"Det ligger naturligvis i fagets lod, at der ind imellem er spidsbelastninger på ethvert fødested. Og en jordemoder kan sagtens yde 110 procent i en vagt, men ikke hver dag. Tid til opladning og refleksion er nødvendig, hvis der skal være overskud til at tage udgangspunkt i den enkelte fødende og hendes familie," siger Lotte Steenberg.

Frygt for liv

Skrækscenariet ligger ikke mere end seks-syv år tilbage, hvor man på nogle af landets store fødesteder havde så dårlig en normering, at det begyndte at koste små menneskeliv. Dengang kunne Danmarks Radio berette om såkaldte kaos-døgn med dødfødsler og nedbrudte jordemødre som en direkte konsekvens af manglende ressourcer. Først efter gentagende klager fra både jordemødre og fødende blev der tilført flere ressourcer til blandt andet Kolding Sygehus.

"Der er ikke noget mere nedbrydende for engagerede fagpersoner end følelsen af ikke at kunne yde det optimale. Som et lille fødested har vi oplevet, at det i årevis er strømmet til med jordemødre, der har ønsket at arbejde på et mindre fødested med færre fødsler og mere tid til den enkelte. Vikarerne har stået i kø for at få foden indenfor, og nyuddannede jordemødre har valgt at tage tre måneders-vikariater hos os, selvom de har kunnet få faste stillinger andre steder. Man må være meget opmærksom på, hvilke rammer man giver jordemødrene i forbindelse med den nye hospitalsplan, så gode fagfolk ikke søger helt væk fra faget," siger Lotte Steenberg.

Lillian Bondo mener, at en forudsætning for, at centraliseringen af fødslerne bliver en succes er, at jordemødrene inddrages i udviklingen af de nye store fødesteder med fokus på kvalitet:

"Når den nye hospitalsplan lægger fødestederne sammen, er det eneste fornuftige at dele de store fødesteder op i mindre enheder med vandtætte skotter imellem og så holde fast i, at jordemødrenes fodfæste stadig skal være i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu