Læsetid: 2 min.

Krig mod kvinder

Uden for verdensoffentlighedens bevågenhed, og uden at de mexicanske myndigheder har prioriteret sagen, har systematiske seriemord på fattige mexicanske kvinder i årevis fået lov at finde sted
Moderne Tider
2. marts 2007

"Jeg bor i USA, så jeg vidste intet om dette," sagde den latinamerikanske diva Jennifer Lopez til verdenspressen under filmfestivalen i Berlin.

Filmen Bordertown udspiller sig i den mexicanske by Ciudad Juarez, som har været vidne til et helt tiår med uopklarede drabs- og voldtægtssager mod unge kvinder.

Lopez både producerer filmen og spiller hovedrollen som en undersøgende journalist, der skriver om de uopklarede seriemord.

Skriv om det!

Det, som USA ikke var blevet oplyst om, men nu har fået fortalt takket være en af verdens smukkeste kvinder og hendes ihærdige indsats, er, at i de seneste 20 år er mindst 500 kvinder blevet meldt savnet eller fundet dræbt i Mexico, heraf mindst 70 i grænsebyerne op til den amerikanske grænse, hvor fattige kvinder beskæftiges i stort tal for usle lønninger i de såkaldte maquiladoras - montagefabrikker.

Dette fortæller Jennifer Lopez i et af mange interviews om filmens opsigtsvækkende tema fra virkeligheden. Hvis dette ikke er en krig mod kvinder, hvor de nedslagtes af ren ondskab og lyst, så er heller ikke de krige, som føres af mænd imod mænd, for rigtige krige at regne.

Denne sag fortjener mere end bare international opmærksomhed. Den bør sættes øverst på den internationale dagsorden. Jeg ved ikke, hvordan det er i Danmark, men i Norge har pressen skrevet en del om sagen.

Pænt pakket ind i glittet papir i dameblade og modemagasiner, hvor vi ser slanke, smukke, vellykkede kvinder med de rigtige tasker og rigtigt sko - og selvsagt rigtige snit på årets bukser.

Ikke for gallakjoler

Dér mellem to drømme om det uopnåeligt skønne og det grotesk dyre har vi læst historien om den grove seksuelle drabskriminalitet, som døtrene af mexicanske indianere udsættes for. Som offerporno har vi læst, er blevet forskrækket og har bladret videre til vores egen hverdag. Det er på tide at bemærke sig, hvordan krig med og mod mænd og krig imod kvinder bliver behandlet i offentligheden.

Jennifer Lopez' film er ikke en film, hvor vi skal iklæde os gallakjoler og klappe nogen frem til hyldest. De ofre, som filmen giver stemme til, skriger om usigeligt mere end vores hænder klapper for.

Senest i forrige uge forsvandt tre piger. Det er ikke bare en international tragedie, men en international skam, at dette har kunnet foregå. Pigerne har været serveret for deres bødler på et sølvfad, mens verden har set den anden vej. Dette handler nu om alle verdens regeringer, alle mexicanske ambassader og alle amerikanske skuespillere, som intet vidste, fordi de bor i USA, Mexicos store naboland. Hollywood ville ikke antage manuskriptet i første omgang, og Jennifer blev rådet til ikke at bedrive aktivisme for sin film, fordi dette ikke ville gavne hendes karriere!

Hvorfor er FN's fredsbevarende styrker ikke indsat der? Fordi dette er en åben krig - kun erklæret imod unge, fattige kvinder - der finder sted ved USA's grænser, hvor - som instruktør Gregory Nava har udtrykt det - Den Tredje Verden møder Vesten.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her