LEIPZIG - Når talen falder på Rusland, citerer tyskerne ofte den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder for en af hans berømteste udtalelser. Ikke uden et ironisk smil på læberne siger de: "Putin? Han er da en lydefri demokrat."
Det var, hvad Schröder kaldte sin gode ven og kollega Vladimir Putin, og selv om de ikke længere er statsoverhovedkolleger, er det gode samarbejde fortsat. Schröder har velbetalte opgaver i den russiske gasindustris tjeneste. Information var med, da historikeren Gerd Koenen og filosoffen Mikhail Ryklin efter at have modtaget Leipzig Bogmesses Pris for Europæisk Forståelse gav deres version af det regime, den lydefri demokrat Putin har skabt.
Gamle med kors
Vi er til åbning af Café Europa på bogmessen i Leipzig. Der er nogle minutter, til arrangementet går i gang, og historikeren Gerd Koenen giver sig tid til at tale med nogle ældre damer, inden han går op på podiet. Han ser sympatisk og entusiastisk ud. Det har han også god grund til. Prisen for Europæisk Forståelse, som han har modtaget sammen med den russiske filosof Mikhail Ryklin, er blevet givet til så store forfattere som Ryszard Kapuscinski, Peter Nadas, Imre Kertesz, Claudio Magris og Slavenka Drakulic, siden den første gang blev uddelt i 1994.
Mikhail Ryklin ankommer og sætter sig straks op på sin plads. Han tager den tyske udgave af sin bog frem af lommen. Han ser mere indædt ud end Koenen. Det har han måske også grund til. Han kommer fra Rusland.
Udgangspunktet for Mikhail Ryklins bog Med den stærkeres ret. Russisk kultur i en tid med 'smidigt' demokrati er en sag, han selv har haft inde på livet og betragter som et billede på den politiske kultur i hans land.
I januar 2003 blev udstillingen Pas på, religion! i museet Sakharov Centrum i Moskva raseret af bøller. På udstillingen havde kunstnerne leget med religiøse symboler, uden at det vakte større opsigt i medierne. Da politiet blev sat på sagen, gik gerningsmændene fri, mens kunstnerne, arrangørerne og stedets leder blev anklaget for "at fornærme det russiske folks religiøse følelser".
Blandt arrangørerne var Ryklins kone, og han fulgte derfor sagen på tæt hold i retten. Her optrådte efter Ryklins udsagn gamle, dårligt klædte mennesker med ikoner, kors og religiøse bøger i hænderne. De råbte "jødesvin" efter de anklagede, forsvarets vidner og advokaterne og opfordrede dem til at forlade Rusland.
Den russiske psykose
Da Ryklin uden at blinke kalder Putin for "den lokale autokrat, der i dag kalder sig præsident", begynder Information at overveje, om han mon ikke i det daglige er angst for at falde ud fra femte sal eller få en kop varm te eller en drink smagt til med polonium?
Men den lille krølhårede mand med overskæg, der ligner inkarnationen af en filosof, er åbenbart ikke bange af sig.
"Rusland fører en krig, der undergraver grundlaget for den menneskelige solidaritet," siger han. Noget lignende skriver han i sin bog:
"Tjetjenienkrigen er vore dages russiske magthaveres achilleshæl. Så længe den ikke bliver afsluttet, har vores liv ingen civile perspektiver."
Han fortæller i bogen om samtidskunst, der boykottes som i tiden under sovjetregimet. Han fortæller om antisemitiske gemenheder. Han konstaterer en stadig stærkere forbindelse mellem den russisk-ortodokse kirke og efterretningstjenesten. Og selv i sine egne intellektuelle omgivelser oplever han svigtende civilcourage og tiltagende passivitet. Alle, der ikke holder sig til spillereglerne, kan blive ramt: Kunstnere, journalister og miljøaktivister.
"Udadtil giver Rusland den som succesrigt, ungt demokrati. Jeg vil gerne vise den anden side af medaljen. Den måde, man behandler nutidskunst og -kunstnere i Rusland i dag, minder om Stalins repressioner," siger Ryklin, der er en af sit lands højest profilerede tænkere.
Han mener, at sagen om udstillingen i Sakharov Centrum er symptomatisk for det russiske samfund. Efter hans opfattelse lider Rusland i dag under sin ubearbejdede fortid.
"Min bog analyserer ved hjælp af denne sag den fatale fortrængning af den traumatiske fortid under Stalin. Af den opstår det russiske fremmedhad og den psykotiske måde at benægte realiteterne på," sagde Ryklin i et interview sidste efterår.
Som aktuelt eksempel på realitetsfornægtelse nævner han den anden tjetjeniens-krig. Officielt en antiterror-operation, som for længst skulle have været afsluttet. Samtidig med at borgerne ikke ønsker deres egne børn slået ihjel i krigen, skal krigen føres sejrrigt til ende.
Menneskeligt potentiale
Ordstyreren Kerstin Holm, avisen Frankfurter Allgemeine Zeitungs korrespondent i Moskva siden 1991, indskyder, at der hersker en skønsom blanding af fundamental ortodoksi og nihilisme i Rusland i dag.
"Ikke underligt, at Dostojevski i den grad har fået en renæssance og bliver læst," siger hun.
"Lige nu er man i Rusland stærkt fokuseret på statsorienteret kunst. Jeg håber ikke, det varer så længe, før alting bliver mere demokratisk. Rusland er et europæisk land, der følger en fælleseuropæisk vej. Håber jeg. Men landet har nok brug for mere tid," siger Ryklin.
Gerd Koenen har skrevet bogen Rusland-komplekset om det had-kærlighedsforhold, Tyskland og Rusland har næret til hinanden gennem tiderne. Han siger, at Rusland er et land, der mangler "en bred civil udvikling". Faktisk på niveau med Italien. Kina og Indien er allerede langt foran. Han er dog fortrøstningsfuld:
"Det menneskelige potentiale i Rusland er meget stort. Men der må stilles nogle krav om demokrati, for demokrati skal ikke være en luksusvare, men et almenmenneskeligt gode. Mennesker skal frit kunne vælge arbejde, de skal kunne rejse, de skal have frie informationer. Det bedste, vi kan gøre, er at interessere os for landet. Fra civilsamfund til civilsamfund. Om det har lange eller korte perspektiver, kan jeg desværre ikke sige noget om," siger Koenen.
På vej til næste arrangement på bogmessen ser Informations korrespondent en større menneskemængde stå på tæer for at få et glimt af en mand, der bliver interviewet i en blå sofa. Det er Garri Kasparov, verdens bedste skakspiller, der sidder afslappet og smiler. Han har netop udgivet bogen Strategi og kunsten at leve. At tage ved lære af et skakgeni. Indtil videre er bogen kun udkommet i Tyskland.
Kasparov fortæller, at han altid har beundret Winston Churchill inderligt.
"Han er en af mine historiske yndlingspersoner. Jeg beundrer hans fantastiske præstationer og hans forfatterskab," siger han.
Efter at Kasparov indstillede sin professionelle skakkarriere i 2005, har han engageret sig i politik, og han er en af præsident Putins skarpeste kritikere. Han er medstifter af Komité 2008, som er en sammenslutning af liberale oppositionelle i Rusland, der arbejder for at sikre Rusland et frit og demokratisk præsidentvalg i 2008.
Michail Ryklin:Mit dem Recht des Stärkeren. Russische Kultur in Zeiten der gelenkten DemokratieSuhrkamp
Gerd Koenen:Der Russland-Komplex. Die Deutschen und der Osten 1900-1945C.H. Beck, 2005
Garri Kasparow:Strategie und die Kunst zu Leben. Von einem Schachgenie lernen Piper Verlag, 2007
