Læsetid: 9 min.

Mål dig, vej dig, klar dig - selv

Dokumentation. Nu begynder bagsiden af præstationskulturen for alvor at blive synlig. De unge - især pigerne - oplever evalueringskultur, personlig inspektion og valgfrihed som så stressende og belastende, at de blive syge af det
Moderne Tider
9. marts 2007

Kimmie havde de højeste ambitioner i gymnasieklassen. Hun skulle være journalist, gerne på tv, og det vidste alle. Ikke mange var mere opmærksomme end hende på, at det alene er din egen skyld, hvis du ikke når dine mål: Stå forrest i køen, og kom af sted. I dag har 24-årige Kimmie afblæst projekt hot-shot journalist. Ikke uden bekymringer, overvejelser, blik på sig selv udefra og oppefra, blik tilbage i tiden - hvordan var det nu, jeg så mig selv som, derude i den fremtid, der nu er nutid? Og heller ikke til venindernes udelte begejstring. Hun var deres ambitiøse forbillede, nu melder deres egen usikkerhed sig. Men Projekt-Kimmie duede pludselig bare ikke længere, og hvad gør man så?

Guld i ambitioner

I dag skal en ambition italesættes og planlægges, og noget tyder på, at det er en ting, de unge danske kvinder er gode til. De er i følge en ny undersøgelse blandt de mest ambitiøse af verdens unge.

Det internationale konsulentfirma Kairos Future har spurgt 22.000 unge, drenge og piger, i alderen 16-29 år om deres ambitioner for liv og uddannelse. Undersøgelsen omfatter ud over de skandinaviske lande blandt andet Rusland, Kina og USA. I alt 17 lande er med i undersøgelsen.

I forhold til unge kvinder fra en række af de andre medvirkende lande er de danske piger de absolut mest ambitiøse. De vil have gode job, uddannelser - de lange videregående af slagsen.

Jo Krøjer, ph.d og adjunkt ved Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitets Center, siger om de unges ambitioner:

"Der er et meget stort politisk pres på de unge, om at de skal skynde sig at vælge uddannelse, og skynde sig at blive færdige med det de har valgt. Politisk set ønsker man ikke at de unge vælger om, " siger hun.

Undersøgelsen fra Kairos viste samtidig, at de unge kvinder lider under deres ambitioner, på en måde der i undersøgelsen er tolket som stress. I følge Jo Krøjer har vi i Danmark indrettet os sådan, at alle føler et enormt ansvar for at præstere hele tiden.

"Det interessante er, at ved at lægge ansvaret ud til os individuelt så er det lykkedes at få os alle sammen til at føle os ansvarlige. Vi vil gerne være ansvarlige for at præstere så godt som muligt og blotlægge os for den her måling af os selv, der er blevet så fremherskende. Den målings- og evalueringskultur er hele drivkraften i den måde vi har indrettet os på nu, " siger Jo Krøjer.

I følge hende skaber man sig selv som en vare på markedet, og samtidig lever man med en meget stor lyst til at forbedre sig selv hele tiden. Dermed indgår man også villigt i alle de typer målemekanismer, eksempelvis skolesystemet byder på: lærerplaner, elevplaner og skole-hjemsamtaler om, hvordan man bliver en bedre kammerat og mere engageret i sine matematikopgaver.

Planerne og selvevalueringen lægger et stort præstationspres på børnene og de unge.

Undersøgelsen fra Kairos Future viser ud over pigernes høje ambitioner, at det især er de lange videregående uddannelser, der skal være med til at fremme CV'et og den spændende karriere for de unge kvinder. Cirka syv ud af ti af de medvirkende i undersøgelsen regner med, at de vil have en universitetsuddannelse og mange af dem satser også på at forlade undervisningsverdenen med en Ph.d.

"Når de unge skal vælge uddannelse, oplever jeg, at størstedelen kun interesserer sig for universitetsuddannelserne, men for at udmærke dig i dag, så skal du jo have en ph.d, da det ikke er noget særsyn i dag at blive akademiker," fortæller Susanne Lyngsø, socialrådgiver og vært på P1 programmet Ret og Pligt.

Men der er ikke tale om naive drømme, som de unge vokser fra, når virkeligheden rammer. De går målrettet efter det, de vil have. Jo Krøjer oplever, at de unge vil have akademisk uddannelse, og det stigende antal af ansøgere til de danske universiteter viser, at uddannelsesforskeren og socialrådgiveren har ret. Og der er god grund til, at universitetsuddannelserne er så populære.

"Uddannelsesvalg og erhversvalg er indskrevet i den konkurrence, vi har i samfundet om at gøre sig selv til en attraktiv vare på bl.a. arbejdsmarkedet, og alt er ranket efter status. Noget af det, der har allermest status behøver nødvendigvis ikke at være universitetsuddannelser, men er eksempelvis i dag medieuddannelser," siger Jo Krøjer.

Blotterkultur

De unge piger stræber som resten af samfundet efter det lykkelige og perfekte liv, og ikke mindst anerkendelsen for at have opnået det uopnåelige. Perfektion er noget, man stræber efter, og for at nå de højeste tinder af lykke, skal der arbejdes, knokles og slides, men vigtigst af alt, det kræver en strategi, en handleplan. Både én for uddannelse, arbejde, bolig og kærlighedsliv.

Strategi er det værste ord i vores ordforråd, hvis man spørger Jørgen I. Jensen. Han er teolog og forfatter til bogen Jeg-automaten.

"Vi har overført et ord fra militæret til vores hverdag. Vi skal nå et mål, på den mest hensigtsmæssige måde, og strategitankegangen er tilstede i alt, hvad vi foretager os. Problemet er, at vi ikke kan skelne i mellem forskellige livsområder, og vi har derfor idéen om et fastsat mål, som vi skal nå ved hjælp af en strategi."

Det lyder som om, at de unge kvinder, har alle muligheder for, at få det liv de drømmer om. Men desværre kan strategierne give bagslag.

"Det er dybt bekymrende, at man allerede starter med at skulle lave meget personlige evalueringer meget tidligt i skoleforløbet. Børn og unge bliver opdraget til at indgå i alle de her målemekanismer, og bliver dermed opdraget med, at det er sådan her, du bliver et rigtigt anderkendelsesværdigt menneske. Børn og unge bliver konstant tvunget til at åbne sig for personlig inspektion," fortæller Jo Krøjer.

I følge uddannelsesforskeren er det en stor psykisk belastning for både børn og unge at have det forhold til sig selv, at man er en vare, der hele tiden skal tage sig bedst muligt ud, og det vigtigste i alle ens valg er, at man konstant præstere og hele tiden forbedrer sig. Der ligger et stort pres for, at de unge skal vælge sig en uddannelse og et liv, der giver dem anerkendelse. Vejen til fremtiden skal være den helt rigtige, så det gælder om at holde sig på sporet, og de unges tilværelse er en konstant optimeringsproces.

"For kvindernes vedkommende handler det også om at have det gode arbejde, hvor man selv bestemmer og har en oplevelse af frihed, det skal være det rigtig job for lige præcis mig, det skal være noget man brænder for. Tidligere har der ikke været krav om, at man skulle brænde for sit arbejde, og det krav er et meget stort pres for de unge. Fordi hvornår er det lige, at man gør det? Det gør de unge meget i vildrede og under tiden også handlingslammede, fordi der er en tanke om, at det gode job er et, hvor jeg skal engagere mig 120 procent, da det forbinder mig til et eller andet ur-jeg eller den, jeg for alvor er," fortæller Jo Krøjer.

De unge har været vant til fra en tidlig alder, at kigge på sig selv udefra og evaluere sig selv konstant, og det tager de med sig ind i voksenlivet, hvor de ender med at dømme sig selv og ofte alt for hårdt.

Teolog og forfatter, Jørgen I. Jensen, siger.

"Det nye er, at vi skal skrive os ind i verden. Vi skal hele tiden gøre opmærksom på os selv, og sikre os, at alle ser os. Enhver tilbagegang er et nederlag. Det er en ånd, som er kommet til, og som melder sig alle steder som en religion. Medarbejdersamtaler er en slags sakramenter, og prædikanterne er de moralister, der hele tiden kværner eksempelvis i radioen med moralske appeller. Vi bliver alle sammen konstant gjort opmærksom på, at vi har et ansvar, og at vi skal tage os sammen. Frelsen er det perfekte liv, hvor man har oplevet alt og ser sit eget liv for sig. Netop fordi man har den ide om kvalitet, så bliver tilværelsen faktisk ringere."

Socialstyrelsen i Sverige udarbejder hvert år en tilstandsrapport over folkesundheden, og tendensen er klar, de unge kvinder mellem 15 og 24 år får det dårligere. Udviklingen i deres mentale helbred er negativ, og det er en udvikling, der har stået på i mere end 10 år, men det sidste år er der sket en markant forværring. I 2006 oplevede flere kvinder i alderen 16-24 år, at de var kede af det, havde søvnbesvær og angstfølelse.

Sex og søvnbesvær

Gudrun Persson, analysechef i Socialstyrelsen i Sverige, forklarer den dårlige statistik.

"Især de unge kvinder oplever, at skolen er en stor stress faktor, dels skal man tage et stort ansvar selv, valgfriheden er så stor, så alt er muligt og det er de unge piger meget optaget af, for den valgfrihed er svær at leve op til. Samtidig fortæller de unge kvinder, at medier og reklamer er med til, at de føler sig pressede," siger Gudrun Persson.

Gennem medierne mærker de unge kvinder et øget pres på udseende og seksualitet. Det er ikke kun på uddannelsesområdet, de skal markere sig, men samtidig skal de leve op til nogle idealer omkring deres udseende.

Næsten samtidig med den svenske Folkesundhedsrapport udkom, udgav American Psychological Association en rapport, hvor det slås fast, at seksualiseringen af pigerne har forbindelse til fysiske og mentale problemer. Eileen L. Zurbriggen, professor i psykologi ved University of California, har stået i spidsen for undersøgelsen. Hun forklarer, at seksualisering har forbindelse til depression, selvtillidsproblemer og spiseforstyrrelser. Hun siger:

"Det vi oplever er en form for mættelses-effekt. Seksulaliseringen vokser og vokser, og pigerne får det sværere og sværere. At være sexet er meget smalt defineret alle steder, og pigerne bukker under for det."

I følge Eileen L. Zurbriggen tyder alt på, at presset stiger på pigerne alle steder, eksempelvis i uddannelse og sport. Hun understreger, at undersøgelsen viser, hvordan unge kvinder i USA føler sig pressede omkring det at være en 'rigtig' kvinde, men i Danmark tyder meget på, at det også er svært for mange at finde den gyldne middelvej, da det praktisk taget er umuligt at distancere sig til præstationstilværelsen.

"Hvis man vil melde sig af præstationsræset ud, så bliver det på en meget hård måde, og man bliver en outsider. Så får vi bål i gaderne, det skal være meget demonstrativt, for noget af det værste i dag, er at ryste på hånden," fortæller Jørgen I. Jensen.

Jo Krøjer understreger, at præstationskulturen bestemt ikke kun er et ungdomsfænomen, men at det er en konsekvens af forskellige samfundsmæssige omlægninger, som det enkelte menneske - ung som gammel ikke - kan undsige sig.

"De unge er overbeviste om, at når de beslutter sig for, hvad de vil med deres liv, så tager de et frit valg. Men de ved godt, hvad der forventes af dem, og hvor målet ligger, så selvom de føler, at de selv træffer et aktivt valg, så er valgmulighederne meget begrænsede," siger Jo Krøjer.

Undersøgelsen fra Kairos Future peger på, at der er en tendens til, at de unge ser samfundet som et stort tag-selv-bord, og de føler intet ansvar for, at samfundet løber rundt. Jo Krøjer mener dog ikke, at man kan tale om egoisme blandt de unge:

"Sagen er, at det jo på ingen måde er omkostningsfrit, at man hele tiden er i en optimeringsproces, og der er ingen tvivl om, at det kræver en meget stor opmærksomhed på en selv. Men det er ikke det samme som egoisme, det er nærmere en form for altruisme, hvor vi blotter os for den meget belastende målekultur, for hvis vi ikke gjorde, ville samfundet bryde sammen."

Kimmie har nu valgt at gå igang med yderligere en uddannelse. Men da hun den anden dag så et stillingsopslag, der søgte en ægte hårdt arbejdende nyhedshund, trak det stadig. For så kunne hun jo sige til alle dem, der gad høre: Se mig!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her