Læsetid: 11 min.

En moderne underklasse

Livskompetence. Danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Ikke desto mindre står velfærdssamfundet over for en kæmpe udfordring, som flere har kaldt den nye fattigdom. En fattigdom, der eksisterer i en dybt splittet gruppe, hvor evnen til at begå sig i hverdagen er en mangelvare, og hvor det politiske projekt, der ellers kunne give denne moderne underklasse selvtillid og samling, mangler
Moderne Tider
10. marts 2007

Du skal opføre dig rigtigt, hvis du vil være med. Det dur ikke at medbringe en lagkage til fødselsdag i dit barns børnehave, når det nu er en sukkerfri institution. Ligesom det ikke er rigtig fremragende, hvis du ikke kan afkode, hvornår det til en jobsamtale er vigtigt at tie stille. Selv om begge ting er gjort i bedste mening, er det pinligt og ekskluderende.

I øvrigt skal du tale pænt. Ikke bare pænt, men rigtigt og korrekt. Få dig et ordentligt sprog og behersk det. Og lær dine børn at bruge det, så de behersker det. Træf med andre ord de rigtige valg for dine børn, vælg de rigtige skoler, og sørg for, at de bliver kompetente individer, der kan begå sig i globaliserings- Danmark, helst også verden.

Bente Jensen, ph.d ved Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), siger:

"Det at klare sig godt kræver mere end nogensinde. Udsatte grupper kan let føle sig hægtet af, og samtidig kan man se, at der er så mange valg, der skal tages, at det kan virke fuldstændig uoverskueligt."

Hvor mystisk, diffust og ukonkret det end lyder, så handler det i vores enormt moderne verden, om at kunne begå sig i tilværelsen, og det er der flere og flere danskere, der ikke kan. Op mod en femtedel af den danske befolkning er i risikogruppen for ikke at kunne begå sig - at blive socialt og kulturelt fattige.

Begå og behersk dig

Ifølge Bente Jensen kan udskillelsen ske allerede i daginstitutionerne: "Udskillelsen kan blandt andet ske gennem pædagogiske aktiviteter, der ikke kan 'afkodes' af udsatte børn, så en pædagogik, der ikke gør sig disse forhold klart, lader udsatte børn i stikken," siger hun.

Evnen til næsten umærkeligt at vide, hvordan du skal begå dig i forskellige hverdagssituationer, bliver vigtigere og vigtigere. Hverdagen kræver forståelse for, hvordan du begår dig i forhold til det offentlige, hvordan du planlægger dit liv mere end en uge frem, samt at vide hvordan du udviser, at du har kontrol over dig selv. Alle de evner er kernekompetencer i dagens Danmark, hvor det ikke er nok, at du har et job og kan forsørge din familie. Ifølge Bente Jensen, DPU, kræver det at være kompetent og begå sig i dag enorme ressourcer.

"Det er ikke nok, at du mestrer nogle faglige kompetencer og specialiserede færdigheder i uddannelsesmæssig sammenhæng. Du skal også besidde nogle overfaglige kompetencer som kreativitet, personlige og sociale færdigheder, og derudover evnen til intuitivt at have øje for, hvad skal der til for at mestre dagen og vejen og ikke mindst fremtiden. Vi skal hele tiden sætte dagsorden, skabe os selv og vores verden. Hvis du vil klare dig, kræver det de evner," siger hun.

Gitte Sommer Harrits, ph.d. og adjunkt ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, er enig i, at det er blevet sværere for rigtig mange mennesker at begå sig i vores samfund, og mener samtidig, at selvom uddannelse har en enorm betydning for, hvordan du klarer dig, er kravet til det enkelte menneske skrappere end som så.

"Kravet til, at du skal kunne begå dig i vores samfund, rammer bredt i dag. Det er ikke nok at have en uddannelse. At begå dig i dag handler i høj grad også om, hvordan du har sproget i din magt. Samtidig skal du have viden og evne til at gennemskue, hvordan du skal handle for at kunne følge med," siger hun. Ifølge Gitte Sommer Harrits er mange af de situationer, hvor det før har været tydeligt, hvordan man skal opføre sig, blevet mere symbolske, og dermed sværere at navigere i for dem, der ikke automatisk har de evner.

Sproget er dit våben

"Skolen er et meget godt eksempel på et sted, hvor det ikke længere er så tydeligt, hvordan du skal begå dig. Godt nok skal der fastsættes mål, og der laves lærer- og elevplaner, men for at kunne det, skal man kunne forholde sig ret analytisk til sin hverdag og til sig selv. Det kræver evner, som mange ikke har, og de bliver fuldstændig hægtet af, for hvis man i dag ikke forholder sig refleksivt til sig selv, så falder man igennem. Hvis du ikke formår at strukturere din tilværelse, kan du ikke være et vellykket menneske i dag," siger hun.

Gitte Sommer Harrits og Bente Jensen er enige om, at man er nødt til at begynde at tale om fattigdom på en måde, så man udover det økonomiske aspekt også tager de sociale og kulturelle sider af fattigdommen i betragtning. Et af de steder, hvor begge ser, at den nye fattigdom og forskellene mellem mennesker bliver tydelige, er i sproget.

Bente Jensen: "Sproget er et meget tydeligt udtryk for den kulturelle dimension af den nye fattigdom. Det handler ikke bare om sprog i den forstand, at et barn ikke kan tale og skal til talepædagog, men i høj grad også om en forståelse af de koder, der er overalt i hverdagen. Hvordan man afkoder en social relation, og hvad der egentlig er på spil i de situationer, man befinder sig i," siger hun.

Susanne Lyngsø, socialrådgiver og vært på P1's program Ret og Pligt, genkender tendensen til, at flere og flere mangler de kulturelle kompetencer, bl.a. sproget, der kræves for at kunne begå sig.

"Det er selvfølgelig et problem, hvis man ikke taler sproget særlig godt, men egentlig er det i ligeså høj grad et problem, hvis man ikke kan bruge det som et redskab. Sproget er det våben, der kæmpes med i vores samfund, og hvis man ikke behersker det, så er man meget ilde stedt. Hele ens liv er så overladt til den, der sidder overfor dig og fortolker dig og din situation," siger hun. Hun understreger yderligere, at alle bliver hele tiden bombarderet med informationer, så hvis man ikke er i stand til at sortere kritisk, så kan man blive nødt til at lukke af for omgivelserne og dermed ekskludere sig selv fra fællesskaber.

Samtidig er det helt afgørende for at lykkes i samfundet, at du kan bestride et job. Men hvad nu, hvis du trods fladskærm, mobiltelefon og sobert udseende stadig ikke kan finde en arbejdsgiver, der vil give dig et arbejde? Ifølge Gitte Sommer Harrits, adjunkt ved Aalborg Universitet, viser den nye fattigdom også her sit ansigt. I forbindelse med sin forskning har hun netop siddet over for sådan et eksempel.

En kvinde, overvægtig, i slutningen af fyrrerne, aktiv i det lokale liv, med et hav af uddannelser bag sig, inklusiv en del it. Men hun har aldrig haft et job.

"Problemet for hende var, at hun kunne ikke finde ud af, hvornår hun skulle sige noget, og hvornår hun skulle tie stille. Hun kunne ikke aflæse situationer og havde derfor også enormt svært ved at sende signaler om, at hun havde styr på sig selv og egen krop. Hun blev derfor altid bedømt, som en der ikke kunne kontrollere sig selv, og det dur bare ikke i vores samfund."

Ekskluderende valgfrihed

Ifølge Gitte Sommer Harrits har signalværdien i at have kontrol over sig selv fået større og større betydning, hvilket blandt andet kan ses i håndteringen af livsstilssygdomme i sygehusvæsenet. Hvorfor skal vi operere rygere, når de selv er skyld i deres sygdom? Det må man selv tage ansvar for. Og med kontrol følger også et krav om planlægning.

"Hvis du har et liv, hvor du kun planlægger en uge ud i fremtiden, hæver hele din løn og har den i pungen, så bliver du stemplet, som en der ikke kan planlægge. For skolebørn bliver det udstillet helt konkret i dem, der altid har de rigtige bøger bundet ind og spidsede blyanter, hvor andre stadig har gymnastiktøjet fra sidste uge med i tasken."

Så det handler om at kunne begå sig og kunne bruge sproget, men samtidig skal du blandt andet som forælder kunne træffe så mange rigtige valg for dig selv og ikke mindst dine børn, at denne næsten overdrevne valgfrihed også er med til at udstille og forstørre forskellene i samfundet - endnu mere end tidlige.

Bente Jensen: "I et samfund som det danske lægges der stor vægt på vidensøkonomi og uddannelse, store udfordringer til den enkelte og især på de såkaldt frie valg. Vi taler om ansvar for egen læring, frit sygehusvalg, frit uddannelsesvalg. For rigtig mange mennesker er den valgfrihed for meget, og her vil forskellen mellem de kompetente og de mindre kompetente blive tydelig. Det er formentlig også her, vi vil se, at forskellene vil blive øget mellem de kompetente og de ikke-kompetente, vi taler om en øget polarisering," siger Bente Jensen.

Fordi der netop er så store krav til, at man skal kunne begå sig, betyder valgfriheden også et øget pres på beslutningstageren. Du begår dig jo kun, hvis du træffer de rigtige valg for dig selv og måske dine børn. Socialrådgiver Susanne Lyngsø oplever, at selv om den materielle velstand i Danmark har givet mange mennesker bedre levevilkår, har de mange krav også skabt en stor usikkerhed i forældreskabet.

"Hvis man skal lave et andet fattigdomsskel end det økonomiske, med fare for at lyde som en farmor, så handler det om et værdiforfald, en mangel på værdier, som ikke er materielle. Det giver en dobbelthed i forældrerollen, hvor man tror, man gør sine børn en tjeneste ved at servicere dem med mobiltelefoner, fordi man ikke tør lade sine børn stå udenfor," siger Susanne Lyngsø.

Men selv om der er mange valg, og valgfriheden er stor, er der stadig en afgørende chanceulighed.

Det mener forfatter og journalist Lars Olsen. Han sidder netop nu og lægger sidste hånd på en bog om den nye ulighed. Der er fri adgang til uddannelse, men omkring 20 procent af en ungdomsårgang får stadig ikke nogen uddannelse - og denne gruppe er præget af en massiv social skævhed. Alt for mange kommer fra et hjem præget af sociale problemer og manglende uddannelsestradition. Han siger om den nye fattigdom: "Kun ganske få procent i Danmark lever længere tid i økonomisk fattigdom. Hvis vi kun fokuserer på de økonomisk fattige, gør vi problemet for lille. Omkring en sjettedel af de unge vokser på anden vis op med markant dårligere livschancer, og det er det afgørende ulighedsproblem, som vi burde gøre noget ved," siger han.

Politisk projekt mangler

Den nye moderne underklasse er typisk en gruppe, der ikke tror på sig selv, mener Lars Olsen. Gruppen er samtidig dybt splittet og mangler den selvbevidsthed, som eksempelvis arbejderklassen havde.

"De havde den her 'vi vil frem her i samfundet'-tilgang til tilværelsen. Man opfattede sig selv som nogen, der bragte samfundet fremad, man var på en eller anden måde bærer af et samfund. Den moderne underklasse, vi ser i dag, lever snarere efter et princip om, at jo mindre du hører fra os, jo bedre," siger Lars Olsen.

De materielle forhold er blevet bedre for alle, og arbejderklassen er blevet en del af den store middelklasse, men der er stadig en gruppe, der ikke er kommet helt med i opsvinget. Gitte Sommer Harrits mener, som Lars Olsen, at de nye fattige har et stort problem, i og med der i gruppen ikke er basis for et politisk projekt.

"Det er et stort problem i forhold til den nye ulighed, at der ikke er grundlag for nogen folkelig organisering. Der mangler selvtillid, og de ser slet ikke sig selv som nogen, der kan afsende politiske budskaber," siger hun.

I virkeligheden burde det være noget, som fagbevægelsen tog op, mener hun, fordi en stor del af problemet ifølge hende er, at der ikke rigtig er nogen, der taler hele denne gruppes sag. Hun fortsætter: "Vi har nu brug for en brat opvågning, hvor vi er nødt til at få øjnene op for, at der er nye former for ulighed, der betyder noget. For hvad er det, der skal redde os? Det skal bl.a. uddannelse, og så går det pludselig op for os, hvor mange der egentlig ikke får en uddannelse," siger hun. Men selv om uddannelse ifølge den meste forskning på området er en af de vigtigste faktorer for at begå sig, handler den nye fattigdom i høj grad også om, at mange er i en eller anden form for social nød.

"Det er også det, man peger på internationalt, at det er dem uden uddannelse, eksempelvis de enlige mødre, der er udsatte. Det, der kendetegner dem, er at de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og de ikke har som sådan fælles interesser, så de slår sig ikke sammen, og de har ingen ressourcer at mobilisere og meget små sociale netværk," siger hun.

Alle nævnte kilder i denne artikel kobler den sociale og kulturelle fattigdom med den økonomiske fattigdom. Der er enighed om, at der i høj grad er personsammenfald mellem grupperne. Der er heller ikke tvivl om, at der stadig er mennesker i Danmark, der er fattige i økonomisk forstand. Men den store gruppe af nye fattige er i en udsat og sårbar position over for det øgede pres og krav om sociale og kulturelle kompetencer, og de mister mere og mere fodfæste, som samfundet er indrettet nu. Bente Jensen, der forsker i, hvordan man i pædagogikken i daginstitutionerne kan imødekomme de nye udfordringer, siger om kravet til netop de sociale kompetencer: "Alt i dag lægger op til, at man skal være i stand til at indgå i netværk. Ikke bare med dem henne om hjørnet, men stort set hele den sociale sammenhængskraft i samfundet er afhængig af menneskers evne til at skabe netværk og pleje dem. Det skal du kunne for at indgå i arbejdsstyrken, i samfundet og privat, og for at begå dig skal du kunne jonglere mellem dine netværk. Det er simpelthen en nødvendighed."

Ifølge en statistik fra Mødrehjælpen er det i dag hver tiende danske enlige mor, der ikke tror, at der er nogen, der vil komme og hjælpe, hvis hun blev syg. Ifølge forfatter Lars Olsen er netop de enlige mødre en del af den meget udsatte gruppe - ikke kun økonomisk. Socialrådgiver Susanne Lyngsø er enig og siger:

"Selv om vi siger, at alt, der hedder klasseskel, er afskaffet, så er det en kendsgerning, at de mennesker, der her er tale om som de udsatte, er dårligt uddannet, har dårligere helbred og færre penge. På alle måder en socialt lavere klasse. Der er nogen, der har så få penge, at de ikke kan holde en børnefødselsdag, men samtidig kræver det rigtig meget at kunne følge med i det materielle ræs. Det er jo ejendommeligt, hvis der er nogen, der holder en konfirmation til under 50.000 kroner i dag. Det er jo også et problem at møde op i skolen i dag og sige, at man bare har været på sommerferie i Skælskør," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her