Læsetid: 8 min.

'I øjeblikket er vi jaget vildt'

Interview. Kommunerne står ved en skillevej, mener KL-formand, venstreborgmester Erik Fabrin. Han hælder mest til den radikale udlægning af en kvalitetsreform, og advarer mod forestillingen om, at udlicitering og øget konkurrence løser velfærdssamfundets grundlæggende problemer
Moderne Tider
31. marts 2007

Han slås for det kommunale selvstyre og imod en årelang tendens til øget central styring, som blot har taget til under den borgerlige regering.

KL's formand, Erik Fabrin (V), sidder som øverste leder af de lokale enheder, der med kvalitetsreformen risikerer at blive underlagt endnu en bunke krav om standarder og dokumentation.

Gennem 21 år har han været borgmester i Søllerød Kommune, som med kommunalreformen er blevet omdøbt til Rudersdal. Og netop kommunalreformen ser Erik Fabrin som det afgørende udgangspunkt for den kvalitetsreform, som endnu ikke har fundet sin faste form:

"Vi står ved en skillevej. Mine forventninger til kvalitetsreformen er i top, hvis den udformes, så den understøtter kommunalreformens tre formål: At se kommunerne som borgernes indgang til det offentlige system, at bekende sig til det decentrale system samt at sikre en struktur, der er bæredygtig i størrelse og faglighed. Hvis kvalitetsreformen modarbejder eller undergraver disse målsætninger, er det en katastrofe."

179 kloger sig

Fra sit kontor på det Arne Jacobsen-tegnede rådhus i Nordsjælland ser han tilbage på to årtier med tiltagende overvågning og kontrol fra Christiansborg - en udvikling, mange mener, er taget til under regeringen Fogh.

"I øjeblikket er vi jaget vildt. Så snart et medie mangler en historie, kan man altid gå ud og finde nogle sagesløse offentligt ansatte, som man kan sætte i gabestokken og derefter få tæt ved 179 medlemmer af Folketinget til at kloge sig på, hvilke love og regler der skal til, for at man kunne have undgået det." siger han og tilføjer:

"Som Christiansborg-politiker, der gerne vil frem i verden, skal man helst kunne to ting: Definere et problem og kreere en løsning. Så har du sat en svikmølle i gang, som er den underliggende mekanisme, der foregår blandt folketingspolitikere. Derudover har du statsapparatet, som grundlæggende lever bedst med, at staten har kontrol med alting."

Men tilbage ved den skillevej, den igangværende kvalitetsreform stiller kommunerne over for: Hvis trepartsforhandlingerne kan føre til en anerkendelse af de ansattes arbejde og en aftale om almindelige fredningsperioder fra landspolitisk indblanding, er det godt. Modsat vil en realisering af den socialdemokratiske drøm om minimumsstandarder vil være endnu et skridt i den helt gale retning:

"Det er også forkert med en detaljeret regelstyring af institutioner, arbejdsgange, processer og kontrakter, som godt kunne ligge i pipelinen fra regeringens side," siger Erik Fabrin.

Man tror fejl

Udgangspunktet må ifølge KL-formanden være mål- og rammeaftaler med regeringen - og dernæst en fredningsperiode, hvor kommunerne selv styrer den ledelsesmæssige opgave, der består i at få institutionerne til at fungere og levere det, borgerne efterspørger.

"Trepartsforhandlingerne bør forpligte parterne til at sætte et hegn omkring de ansatte, så vi - ligesom almindeligt vildt - har perioder, hvor vi er fredet."

Bedre vilkår og større anseelse er ifølge Fabrin centrale svar på den fastholdelses- og tiltrækningsproblematik, som både stat og kommuner står over for på medarbejdersiden. For regeringens fokus på øget konkurrence løser ikke det grundlæggende problem med mangel på hænder:

"Hvis man tror, at man via udlicitering kan løse nogen af de grundlæggende problemer, så tror man i min optik fejl. Om en opgave løses kommunalt eller privat skaffer ikke en eneste ekstra hånd," siger han og trækker dog lidt i land: Måske er det private bedre til at skaffe udenlandsk arbejdskraft, og måske vil private hænder øge mængden af ophaver pr. hånd.

"Det er muligt, men det mangler det private erhvervsliv at dokumentere." Faktisk kan Fabrin snildt finde flere eksempler på udlicitering, der er endt i fiasko:

"Et af problemerne for de private er, at det offentlige system gennem de sidste mange år har udviklet en så betydelig produktivitet. Det er meget sjældent, vi bliver udkonkurreret. Og på de bløde områder er der simpelthen ikke et privat marked," siger Fabrin og understreger, at det for ham er aldeles underordnet om medarbejderne i omsorgssektoren bærer privat eller offentlig kasket, så længe man får mest kvalitet for pengene.

Så find dog skiver af kagen...

Men i Søllerød oplevede kommunen at skulle rydde op efter et privat selskab, der efter en årrække med underskud forlod driften af både børnehave og plejehjem.

"De private skal sætte sig meget mere ind i, hvilke problemer der skal løses. Hvis ikke man har en indstilling og en organisation der er i stand til at garantere, at det er løst, bliver det problematisk at få nogle til at beslutte at lægge opgaver ud."

Desuden er det ofte svært at kvantificere omsorg i priser. Så mens de private anklager kommunerne for manglende vilje til at udlicitere, lyder opfordringen fra KL-formanden:

"Så find dog skiver af kagen, som passer til det, det private erhvervsliv virkelig kan. De private må kunne tilbyde os nogle udviklingsmodeller - jeg har endnu til gode at se, hvordan og hvor de kan gøre det bedre."

Mens pressen bugner af historier om højt sygefravær og et eksplosivt medicinforbrug blandt offentligt ansatte i omsorgssektoren, peger Erik Fabrin på de mange undersøgelser, der viser, at såvel borgere som medarbejdere generelt er godt tilfredse med både service og job.

"Dertil kan du lægge de ansattes svar på, hvad der skal til for at gøre deres tilfredshed endnu større: Bedre ledelse, færre regler, bedre løn og anerkendelse for deres job. Man skal jo ikke opfinde tingene forfra -svarene ligger der allerede."

Ifølge Fabrin skyldes et højt sygefravær med 90 procents sikkerhed dårlig ledelse.

"Undersøg det. Hvis det er rigtigt, må den ledelse uddannes eller skiftes ud."

Friske radikale

Mens statsministeren frem mod kvalitetsudspillet taler om lokale standarder, og socialdemokraterne om minimumskrav, så hælder Fabrin mest til den radikale løsning: En såkaldt tillidsreform, der sigter på at luge ud i regler og bureaukrati og 'slippe de ansatte fri'.

"I min optik er der ikke nogen tvivl om, at det er de radikales bud, der ligger tættest ved min opfattelse af, hvordan det offentlige skal skrues sammen, og som ligger klarest i forlængelse af kommunalreformen. Regeringens start på kvalitetsreformen ligner en plan, der er udtænkt lidt på baggrund af efterårets ballade om den offentlige velfærd. Det ligner samme art knopskydning på det eksisterende system, som S lagde op til. Der er det friskere tænkt af de radikale, som har vendt tingene på hovedet og spurgt, hvor vi skal hen, hvad vi har behov for, og hvilke ben det kunne stå på. Men projektet tegner nu til at lande et sted, som ikke ligger så langt fra de radikales tanker. Så må vi se, hvordan det ender."

Men at vejen bør sno sig væk fra central kontrol er der i KL-formandens optik ikke tvivl om. Han deler således den kritik af den såkaldte new public management, der som styringsredskab er blevet kritiseret af blandt andre tidligere kommunaldirektør, Lisbeth Binderup, som er medlem af regeringens rådgivende kvalitetsgruppe. Hun mener, at det er ved at gå op for folk, at øget konkurrence og rammestyring ikke tager højde for de etiske aspekter af ledelse, der i højere grad skal appellere til samvittigheden.

"Det har hun fuldstændig ret i. Vi kørte med stor ret et effektiviseringsspor, som i forhold til ældreplejen skulle afdække mulighederne for at gøre tingene bedre. Det handlede blandt andet om at bruge et fælles sprog, som skulle sikre, at vi talte om det samme, når vi brugte vendingen 'kvalitet'. Det har vi lært. Men når der så kommer et ønske om at udstyre borgerne med nogle minimumsrettigheder om f.eks. tre bade om ugen, er man nødt til at lave et produkt, der hedder tre bade om ugen. Der er vi røget alt for langt over i retning af tidstyranniet."

Aldrig i bad

Erik Fabrin udstiller svagheden i ensretningen med en anekdote:

"Vi har haft en person, der aldrig i sit liv havde taget et bad. Da han blev 80, havde han kun et ønske; nemlig at udskifte sin hytte, indkøbsvogn og plastikposer med en skurvogn. Hvis ikke du har været i bad i 80 år, er det af mange grunde fornuftigt at opstille en skurvogn uden for plejehjemmet og lægge en ledning over, så du kan få el i skurvognen. Det gjorde vi, og det virkede. Men hvorfor skal sådan en person dog belemres med tre bade om ugen, hvis han har været vant til at det er en begivenhed, der højst finder sted til jul?"

Til gengæld skal der også være plads til at kræve mere, end det offentlige sædvanligvis tilbyder. Som venstremand har Erik Fabrin ofte ytret sig i modstrid med, hvad regeringen gerne ville høre, som da han sidste år efterlyste plads til debat om brugerbetaling. Den blev omgående skudt ned fra Christiansborg. Til gengæld åbner partiet nu for drøftelser om kommunale tilkøbsydelser, som efterlyst af KL-formanden. Fabrin bliver i plejehjemsscenariet, hvor målsætningen er, at den ældre skal have færrest muligt personer ind i sit liv.

Smæk til partifælle

"Tilkøbsydelser er som hovedregel fragmenter; et glas rødvin hver dag, bad to gange om ugen i stedet for en, at få skiftet sengetøj en gang om ugen. Hvis du hver gang skal ud og købe en fragmentarisk detalje hos nogle andre, så opfylder du ikke målsætningen. Det er pærelogisk og let at lave en aftale med de medarbejdere, der kommer i forvejen."

Men det forslag har mødt skarp modstand hos de konservative, som frygter at kommunerne med skatteyderpenge i ryggen kan underbyde de private:

"Det er jeg helt uenig med dem i. Men i øvrigt er det ikke er problem, hvis det private vil organisere sådanne tilbud. I vores børnehaver har vi forældre, som er sundhedsfreaks. Hvis de vil have lov til at købe sig til lidt sund mad til deres børn eller en udflugt, hvorfor skal vi så ikke give dem lov til det, eller lukke øjnene for det, når det sker? Det er helt latterligt."

Til gengæld kan prisen for kommunale tilkøb blive for høj, hvis det som foreslået af S skal følges af minimumsstandarder for at undgå en opdeling af borgerne i a- og b-hold. Åbningen for tilkøb bør alene være et udtryk for styrket tro på kommunerne og deres selvstyre, mener Fabrin. Han langer derfor hårdt ud efter sin partifælle, finansordfører Peter Christensens forslag om, at kommunerne skal udskille områderne for tilkøb i særskilte selskaber, så der ikke er tvivl om de reelle omkostninger ved at tilbyde ekstra service.

"Det er et helt umuligt forslag, der blot vil ende i mere bureaukrati. Vi er ikke tilhængere af tilkøbsydelser, fordi vi ønsker at puste den offentlige sektors økonomi eller arbejdsopgaver op. Hvis man skulle hæve sig lidt højt op, så ser vi tilkøbsydelser som et effektivt instrument til at skelne mellem, hvad du kan forvente af det offentlige, og hvad må du selv betale."

Mens en af KL's mest presserende opgaver i øjeblikket er at agere bolværk mod den omfattende centralisering, afviser formanden, at kommunernes selvstyre reelt er under pres:

"Nu hører jeg hverken til bekymringsindustrien eller klynkergruppen, så jeg føler ikke på den måde, at selvstyret er under pres. Men det er noget, du konstant må slås for, for der er nogle mekanismer uden om, og hvis ikke du slås, bliver du kørt over."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her