Læsetid: 6 min.

Sidder kønnet i hjernen?

Drenge og piger. Der foregår to typer braindrain i det danske skolesystem. En femtedel af drengene bliver tabt af systemet, og flertallet af pigerne vil være noget med dyr eller omsorg. Forfatter og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen slår i en ny bog til lyd for, at der skal fokus på forskelle i drenge og piges hjerner i puberteten. Men er kønnet så uovervindeligt, som hjerneforskningen siger, spørger kritiker
23. marts 2007

Laura går i ottende og har sammen med sin klasse deltaget i Projekt Unge Forskere. Et projekt, der sætter fokus på folkeskole, gymnasieelever og naturvidenskabelig forskning. Lauras projekt om vand blev udset til at være et af dem, der var til præmie. Da dagen oprandt, hvor de 3.000 kroner skulle overrækkes, var Laura syg. Til prisoverrækkelsen kom en masse journalister, og da de trådte ind i lokalet stormede flere af klassens drenge frem og forkyndte med høj røst, at Laura altså ikke ville have kunnet lave det projekt uden deres hjælp. Det var der nok delte meninger om, men Laura var der ikke og fik ikke æren.

Ifølge forfatter og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der er aktuel med bogen Seje drenge og superseje piger, er hændelsen med Laura og hendes kammerater meget typisk for, hvad det er der sker, når piger og drenge kommer i folkeskolens ældste klasser: Drengene markerer sig, mens pigerne mere eller mindre går i stå. Eller de markerer sig i hvert fald langt mindre end drengene. Drenge bliver sorteret fra i indskolingen, og piger i udskolingen:

"Jeg har været ude og besøge mange skolers ældste klasser, og hvor bliver pigerne af? Pigerne klarer sig godt, men de bruger det bare ikke til noget," siger Ann-Elisabeth Knudsen. Hun påpeger, at det selvfølgelig er en stramning, fordi mange gør karriere og er gode til det, de laver. Der er bare ikke mange kvindelige naturvidenskabelige professorer eller kvindelige ledere. De bliver læger, men ikke overlæger. Hvis vi vil have et samfund, hvor kvinder også vil andet og mere, er vi nødt til at hjælpe pigerne på vej til at ville noget med beslutninger og sætte aftryk på samfundet, mener hun.

Nye scanninger

Ann-Elisabeth Knudsen baserer en del af sin bog på nye scanninger af teenageres hjerner. To hjerneforskere, Uta Frith og Sarah-Jayne Blakemore, har i de senere år gennemført flere scanninger, der nu viser mere om, hvad der sker i teenageres hjerner, når de rammer puberteten, end man hidtil har undersøgt.

Forskerne har fundet ud af, at det særlige der sker i puberteten, er, at den sidste myelin kommer ud i pandelappen. Myelin er en slags isolering af nervesystemet og består primært af fedt, der sidder rundt om nervecellernes axon - den del af hjernecellen, der fører de elektriske impulser.

"Der kommer en massiv mængde myelin i de første pubertetsår. Det betyder, at teenagere får et helt nyt abstraktionsniveau, som betyder, at de begynder at kunne sætte sig ind i motiverne bag en handling," fortæller Ann-Elisabeth Knudsen. Det er viden, man har haft i lang tid, men den nye forskning betyder, at man nu har klart belæg for ikke at afskaffe puberteten fra forskningens side, som der har været lagt op til fra nogle forskere.

"Det, der samtidig sker med pigerne, er, at de flittige og dygtige piger nu kanaliserer meget af deres intellektuelle energi ud i ting, som heste og kropsudsmykning. Opgaver med karakter af omsorg overtager nu fuldstændig. Derfor skal der strammes op om pigerne i overbygningen," siger hun.

I indskolingen er drengene bagud i forhold til pigerne i koncentrationsevne, men det indhenter de på mellemtrinnet, og ifølge Ann-Elisabeth Knudsen igen omkring ottende klasse. Og det betyder faktisk, at drengene overhaler pigerne, og den feminisering af drengene, der ellers har været så megen tale om, forsvinder til dels.

"Ligeså snart de begynder at få karakterer, skal alle kunne det, de bedst fungerende drenge kan. Pludselig kommer der fokus på de drenge, der tænker associativt, rykker og giver en kunstnerisk vinkel på tingene," siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Så selv om pigerne har haft et forspring, bliver de nu indhentet. Og hvis der ikke er nogen, der samler pigerne op og finder fokus for dem, betyder det, at pigerne omkring syvende klasse fjerner sig mere og mere fra, hvad der senere kræves, mens drengene lynhurtigt afkoder, hvad der skal til for at klare sig godt: "Man er nødt til at hjælpe pigerne med at sætte sprog på, hvad det er, der sker i pigerelationerne. Det kan godt være, at det ikke hjælper på de dominerende hunner, men det vil hjælpe pigerne til at håndtere det, der er deres hverdag. Ellers er det som at fejle noget, man ikke ved, hvad er," siger hun.

Et andet problem, Ann-Elisabeth Knudsen har observeret i forbindelse med arbejdet med sin nye bog, er, at piger har det svært med konkurrence.

"Piger vil gerne konkurrere, men ikke,hvis det er med piger fra deres egen klasse og om faglige ting. Der kommer udu i pigerelationerne, og der er en del, der trækker sig uanset talenter og holder lav profil. At konkurrere indbyrdes giver bare ikke pote for dem," siger hun.

"Det tager over for pigerne i pubertetsalderen på en hel anden måde end drengene. Der skal man ind og have fat i en helt anden restriktion over for pigerne, som man ikke har været nødt til før, fordi de har været selvregulerende og været så afhængige af, at læreren synes om dem," siger hun.

En kønnet hjerne

Selv om Ann-Elisabeth Knudsen før har meldt ud, at det ville være en god ide med noget kønsopdelt undervisning, så er hun med sin nye bog med til sætte kritisk lys på, at selv om det tilsyneladende er drengene, der har det hårdt i det feminiserede skolesystem, så er pigerne også udsatte - bare senere. Ifølge Ann-Elisabeth Knudsen har pigernes problemer bare slet ikke politisk appel. Drengenes problemer er langt mere synlige, og de er dyre i specialpædagogikken, mens pigerne jo klarer sig udmærket.

Maja Bissenbakker Frederiksen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, beskæftiger sig med danskfaget i magtperspektiv, og hun ser kønsproblematikken helt anderledes. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om kønnet er så uovervindeligt, som blandt andet hjerneforskningen gør det til. Men også hun mener, at der er forskel på, hvornår vi opfatter noget som et problem.

"Det er interessant, hvornår vi råber vagt i gevær over for individet, og hvornår vi gør det over for systemet. Nu har vi i årevis talt om ligestilling. Hvordan kan det så være, at i det øjeblik, drengene bliver forfordelt, må vi straks lave om på systemet? Fordi vi ikke ser systemets fejl, før det angriber yndlingsindividerne. Og det er et eksempel på en genopstået debat, hvor der er grundlæggende uenighed om, hvad der er årsag til problemerne," siger hun.

Maja Bissenbakker Frederiksen er positiv over for, at man overvejer systemiske fejlfunktioner: At folkeskolen ikke er lige god for alle. Men hun mener, at vi skal være meget forsigtige med at gøre noget til rigtigt piget og rigtig drenget. Man kan frygte, at kønsspecifik pædagogik vil resultere i, at drenge bliver vilde, og piger bliver stille, fordi en kønsspecifik pædagogik netop vil opdrage børnene til, at rigtige drenge og piger er sådan. Og det undrer hende, at køn i den grad som identitet har vundet indpas i skolen.

"Der er ikke andre områder, hvor vi i den grad accepterer at lade os styre af vores forskellige fordomme om identitet. Men når det kommer til køn, har vi åbenbart en helt grundlæggende ide om, at det er en forskel, vi ikke kan lave om på," siger hun.

"Udgangspunktet for det danske skolesystem var jo, at det skulle være lighedsskabende. At man fra start fik lige muligheder for at opnå de samme kompetencer. Ved at tage hensyn til Den Store Kønsforskel skaber man forskellige forventninger til, hvad drenge og piger kan, og det vil reelt betyde en forskel i de kompetencer, børnene kan opnå," siger Maja Bissenbakker Frederiksen.

Seje drenge og superseje piger udkommer i dag på forlaget Schønberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu