Læsetid: 3 min.

Udfordringen I

Vi udfordrer en stribe vinhandlere til en dyst på illustration af forskellen mellem ægte Amarone og snydesprøjt
Moderne Tider
30. marts 2007

I en tid, hvor megen 'business" handler om overskrifter, pladder og retorik uden indhold, er det en fornøjelse at konstatere, at mange vinhandlere tør tage en udfordring op og kan holde ord.

Anledningen var en aften, hvor flinke værtsfolk bød på god mad og et par flasker tilbuds-Amarone af den slags, mange kender: Vinen var købt hos en supermarkedskæde og sat ned fra godt en hund til knap en hund. Det er det rene snyd, for vinen smager ikke som Amarone. Der snyltes på områdets gode navn med et ordinært industriprodukt. Tilbudstypen er drikkelig, robust vin, der smager som Valpolicella, men ikke er den fede oplevelse, som 'ægte' Amarone er. Pengene var bedre givet ud på gode Ripassoer.

Få dage efter fik en stribe vinhandlere udfordringen: Hvad kan I komme op med, der illustrerer forskellen på rigtig Amarone og snydesprøjt? Hvad får man 100-300 kroner over discount, og kan prisen forsvares? Responsen var overvældende og et smukt bevis for, at langt de fleste vinhandlere sætter en ære i deres produkter.

Amarone for alvor

Amarone blev indtil for få år siden af flere vineksperter anset for en småvulgær vin. Robert Parker kaldte det "flovt industriaffald" og Oz Clark "kvæstet surhed". Siden er accepten steget, og mange steder er det anerkendt, at der i Amarone kan være tale om exceptionelle vine. Vinene, der stammer fra Veneto nær Verona, hører til blandt verdens kraftigste rødvine. Typisk med 14-16 procent alkohol med druerne Corvinone, Molinara og Rondinella som faste bestandele. Den overvældende smag skal indeholde modne kirsebær, chokolade, krydderier og gerne rosin. Farven er mørk og eftersmagen som kystens længste dønninger. Vinene topper to til otte år efter produktionen, enkelte tåler længere opbevaring.

Pietro Zardini, Corte San Alda, I Castei og Ambrosan Nicolis er alle fire eksempler på silkebløde og velduftende Amaroner. Sødmefulde vine uden skær af bitterhed med tydelige kirsebær og chokolade. Ambrosan er den mindst typiske, og Pietro Zardini stikker ud på grund af prisen (kun 190) og dens næsten fløjlsbløde smag. Alle fire er store eksempler på årgang 2001. Letter man på muldvarpen kan det altså blive fremragende.

Knap så blødt

Også fra 2001 byder Vignetto Leon I Galli på en knap så blød, men knastør oplevelse, hvor kirsebærrene er mindre fremtrædende og krydderierne tydeligere. Ca' Florian fra familien Tomassi hører også til de knap så bløde Amaroner, men har en helt formidabel duft og udfylder nærmest hele smagspaletten. En stor vin med den snert af bitterhed, der også kan høre sig til. Fabriano Classico har af alle de smagte vine mest kirsebær og lang eftersmag, men mangler til gengæld blødhed og er lidt mindre lækker.

Ca' del Monte var med årgangen 1998 mønsterbryderen. Vinen er stadig flot, men også lidt flad. Bitterheden er nok for tydelig og antyder, at vinen var sjovere for et par år siden.

Vinene er alle store vine, der er værd at smage på. Stjernerne er delt ud med pris sat i forhold til kvalitet - og var sværere end normalt at give. Resten af begrundelserne for at bruge penge på supervin, må vente til onsdag før påske.

Amarone 2001:
HHHHHH Pietro Zardini. 190 kr. www.tsvinimport.dk
HHHHHI Corte san Alda 435 kr. www.suenson.dk
HHHHHII Castei Della Valpolicella 209 kr. www.chris-wine.dk
HHHHII Ambrosan Nicoli 332 kr. www.loegismose.dk HHHHIIVigneto Leon I Galli 245 kr. www.carlomerolli.dk
HHHHHH Ca' Florian Kjær & Sommerfelt 369 kr. www.kogs.dk HHHHIIFabriano Classico 264,75 kr. www.skjold-burne.dk

Amarone 1998:
HHHHIICa' del Monte. 267 kr. www.holte-vinlager.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her