Læsetid: 6 min.

Vi aner ikke, hvornår vi brænder ud

Ny kapitalisme. Den amerikanske sociolog Richard Sennett fortæller om sin nye bog 'Den ny kapitalismes kultur', om venstrefløjens sejr og fiasko og om forskellen på usikkerheden ved det fleksible arbejdsmarked og usikkerheden ved det ustyrlige klima
Moderne Tider
21. april 2007

Den nye kapitalisme lover frihed. Det hedder 'fleksibilitet' og 'innovation'. De spændende, kreative virksomheder tilbyder medarbejderne 'selvudvikling' og konsulenter, som står klar til at hjælpe de ansatte med at finde deres indre verdensmester. Den ny kapitalisme efterspørger ikke robotter, som kan stå ved samlebåndet, men derimod sprudlende personligheder.

Den amerikanske sociolog Richard Sennett begynder sin nye bog om den ny kapitalismes kultur med en erindring: Han husker sin tid som venstreorienteret i 60'erne, hvor han sammen med sin generations 'progressive' kæmpede imod gammeldags autoritær ledelse, stive bureaukratier og kommando-ledelse.

Spørgsmålet er nu, om den nye kapitalisme i virkeligheden er en sejr for venstrefløjen?

"Der er klart nogle lighedspunkter," forklarer Sennett venligt til Information: "Den anti-bureaukratiske impuls er over de seneste 30 år blevet en del af vores kultur, og den finder et bestemt udtryk i vores arbejdsliv, som fokuserer på medarbejdernes vilje til omstilling og fleksibilitet. Managementtænkere og virksomhedsledere har været dygtige til at samle elementer fra den gamle venstrefløjskultur op, så den ny kapitalisme ser ud, som om den er progressiv."

Men lighederne med venstrefløjen er ifølge Sennett kun halvdelen af historien;

"Det, som venstrefløjen ville, var at skabe andre former for gensidige fællesskaber end kolde bureaukratier. Og selv om den ny kapitalismes virksomheder lover frihed og selvudvikling, er de ikke fællesskaber i nogen gensidig forstand. De er stadig forretninger. Så vi har vundet kampen mod de stive systemer, men vi har ikke fundet nye fællesskaber. Det skaber nogle nye problemer, som venstrefløjen ikke kunne forudse."

Fokus på medarbejdernes fleksibilitet skaber ifølge Sennett en ny ængstelighed. Man er ikke længere bange for at sidde fast i livstidsstillinger, men snarere for at brænde ud under krav om konstant selvfornyelse. De unge kan måske genopfinde sig selv, men efterhånden som de bliver ældre, kommer de til at savne den stabilitet og kontinuitet, der forener de enkelte episoder i tilværelsen til en egentlig livsfortælling.

"Der er meget stor forskel", fortsætter Sennett "på friheden for dem i toppen af hierarkierne og dem, der sidder i underordnede positioner. Fleksibilitet og mobilitet betyder for dem, som ikke er chefer, at de arbejder enormt meget, og deres jobsituation er meget åben. De skal hele tiden være klar til at flytte, arbejde i nye konstellationer og tilegne sig nye kompetencer. Det er svært for dem at planlægge deres liv på en lang bane. Derfor er de ikke egentligt frigjorte."

Den ny kapitalisme er ligesom den gamle venstrefløj anti-autoritær. Richard Sennett har i sine seneste tre bøger Det fleksible menneske, Respekt og Den ny kapitalismes kultur undersøgt de menneskelige konsekvenser af den anti-autoritære virksomhedskultur. Og som han siger:

"Autoritet er ikke kun negativt. Et system af autoritet tager ansvar på godt og ondt. Når folk har autoritet, bliver de stillet til regnskab, for det, de gør. Men det, jeg har forsøgt at vise, er, hvordan institutionaliseringen af de her regimer betyder, at dem, der udøver magt, ikke længere tager ansvar og ikke bliver stillet til regnskab af offentligheden og politikerne. Det er altså magt uden autoritet. Det nedbryder den sociale kapitalismes grundform. Globaliseringen betyder meget her. Vi kan stille folk til regnskab på nationalt plan, men ikke internationalt. Hvis du ejer virksomheder i andre lande, er du uden for nationalstatens jurisdiktion, og det er meget svært at holde dem politisk ansvarlige. Virksomhederne er undsluppet nationalstatens kontrol, uden det er lykkedes det politiske system at reagere."

Konsulenten

'Konsulenten' spiller i de nye virksomheder en særlig rolle. Konsulenten kommer udefra og rådgiver virksomhedens ledelse om effektiviseringer, omstruktureringer eller nedskæringer. Hvis medarbejderne er utilfredse, kan ledelsen henvise til konsulenternes vurdering, som ikke kan diskuteres:

"Konsulenten er billede på magt uden autoritet. Konsulentregimet betyder, at du giver magt til folk, som ikke skal forholde sig til konsekvenserne af de forandringer, de foreslår. Det er en proces, som gør det nemmere for virksomheder, fordi de, der har foreslået forandringerne, er væk, når det er sket."

- Hvordan har venstrefløjen efter din mening reageret på de negative konsekvenser af den ny kapitalisme?

"Det er en politisk udfordring, som ikke bliver taget op af venstrefløjspartierne, der virker ude af stand til at kritisere idealet om fleksibilitet. Men man kan jo sagtens lave love, som holder virksomheder ansvarlige, hvis deres medarbejdere brænder ud."

- Ser du andre aktive politiske fronter?

"Der er nogle opmuntrende tendenser. For eksempel er der fagforeninger i England, som prøver at levere den kontinuitet og det fællesskab, som britiske arbejdere tidligere havde på arbejdspladsen. De har gentænkt deres egen organisering og aktiviteter, så de kan agere på nye svagheder ved velfærdsstaten. De leverer sundhedsydelser, de leverer børnepasning og støtte, de leverer lån og garantier. De kæmper ikke længere kun imod ledelsen, de kæmper også for at kompensere velfærdsstatens mangler. Progressive fagforeninger prøver at blive en slags skærm for det skrøbelige individ i en kapitalisme, hvor arbejdslivet ikke længere betyder stabilitet og kontinuitet."

Der er også fagforeninger, som tilbyder medlemmerne netværk og kontakter. Det er både et tilbud om fællesskab og om uafhængighed af de fællesskaber, der defineres af virksomhederne:

"Som regel er virksomhederne struktureret sådan, at de i toppen har et kolossalt netværk, mens de i midten af organisationerne ikke kender særligt mange mennesker, som kunne kaldes 'netværk'. Den store udfordring er derfor at finde måder, hvorpå man kan udvide og uddybe de forbindelser, som de ansatte har til andre. Fagforeningen kan her igen kompensere for manglerne i virksomhedskulturen. Det er et imperativ for fagforeningerne i dag."

Usikker og ængstelig

Der findes mange ord for det samfund, hvor den ny kapitalismes kultur dominerer arbejdslivet: Videnssamfundet, informationssamfundet og netværkssamfundet.

- Man taler meget om det nye samfund og den kreative klasse, som om det var et nyt samfund for alle, men reelt er det et elitefænomen. Lider de fleste mennesker ikke stadig under for lidt snarere end for meget fleksibilitet?

"Helt bestemt. Og det bliver alt for tit overset, at de nye virksomheder i den engelsk-amerikanske verden kun omfatter mellem 8 og 11 procent af arbejdsstyrken. Den kreative klasse er en lille elite. Men alligevel forsøger selv arbejderpartierne at overføre den ny kapitalismes kultur til velfærdsstatens institutioner. Det er meget besynderligt, at du tager en specifik økonomisk kultur og siger: Det her er fremtiden, så vi skal skabe hele vores samfund i dens billede. Selv om de offentlige institutioner har fuldstændigt anderledes ydelser og forpligtelser end den ny kapitalismes eksperimenterende virksomheder. Det er en fallit for venstrefløjen. Den er blevet forført."

- Du skriver i din bog om 'ængstelighed' og 'ontologisk usikkerhed' som et arbejdsmarkedsfænomen. Men er klimaproblematikken og den globale opvarmning ikke med til at gøre os ængstelige?

"Jo, men vi må skelne mellem forskellige former for ontologisk usikkerhed. Vi ved, hvad der vil ske med miljøet, hvis vi ikke handler. Vi kan lave meget præcise modeller for, hvordan vi vil blive truet. Intet voksent menneske kan ved sine fulde fem benægte, at med mindre vi handler, kommer vi til at ødelægge os selv i den økologiske sfære."

"Arbejdsmarkedet er et andet landskab. Miljøet er forudsigeligt, mens arbejdslivet er uforudsigeligt. Man kan ikke lave de samme modeller for, hvornår mennesker brænder ud eller går ned. Og det er netop uvisheden, der skaber ængsteligheden blandt fleksible medarbejdere. Vi kan handle rationelt, når vi kender konsekvenserne af vores handlinger. Men hvis du ikke kender konsekvenserne, er det meget vanskeligt at handle. Det er problemet med den nye kapitalisme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her