Læsetid: 3 min.

Hvad dansk er, ved jeg ikke

Martin Henriksen læser et væld af aviser og faglitteratur, når han har tid. Han ynder at fordybe sig i dansk historie, og så har et særligt digt af Kaj Munk gjort indtryk på Dansk Folkepartis uddannelsesordfører
Moderne Tider
14. april 2007

- Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

"Som politiker må jeg nok sige Kampen mod kundskaber af Henning Fonsmark. Søren Krarup anbefalede den, og min kæreste, som er lærerstuderende, købte den til mig."

"Bogen beskriver ret godt, hvad der er gået galt i den danske folkeskole i mange år. Opgøret med den sorte skole gik for vidt. Man gik over til at fokusere på hele mennesker og personlig udvikling. Ikke dermed sagt, at det er dårligt, men hvis det overskygger de nyttige almene kundskaber, så er det problematisk."

"Fonsmark beskriver for eksempel, at man skal sætte barnet i centrum, men samtidigt er lærerne røget ud i periferien. Man har gjort op med skolens myndighed. Jeg mener, man har flyttet fokus fra grundkundskaberne. Paratviden og basiskundskaber er per definition blevet dårlige ting. Nu skal man blot vide, hvor man kan slå det op. Hvorfor kan man ikke kombinere paratviden med en videre søgning om et specifikt emne?"

"Bogen har været en stor inspiration for mig, og så har den bekræftet mange af de tanker, jeg havde om folkeskolen. Man har for længe fokuseret på hele mennesker uden at definere fagligheden."

- Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

"Fonsmarks bog, hvis man interesserer sig for folkeskolen."

"Ellers vil jeg sige et digt af Kaj Munk, Dansk at være. Jeg fandt det engang, da jeg skulle interviewes om danskheden. Det har hængt på min dør lige siden.

Han skriver blandt andet: "Men vil I stadig fritte, så si'er jeg ikke mer. Hvad dansk er, ved jeg ikke, Og - tilgiv mig, at jeg ler - Hvis virkelig jeg vidste det, var jeg det ikke mer."

"Det er jo ikke muligt at levere et svar på, hvad det er at være dansk. Munks bud er, at vi er jævne mennesker, som tænker os om. Og vi kan ikke lide uretfærdighed. Digtet giver ikke et endeligt svar, men det efterlader læseren tænkende. Man skal studere den danske kulturarv med et åbent sind. Det handler ikke kun om at være stolt af det, men om at det er en del af det, vi er."

- Hvad er den værste bog, du nogensinde har læst?

"Der må jeg nok sige Pelle Erobreren. Jeg læste den på H.F. under tvang, og jeg hadede det. Egentlig er det jo en ret god historie. Men jeg læste den kun, fordi jeg skulle skrive en opgave. Det illustrerer også, at det ikke altid er lysten, der driver. Men man kan jo blive inspireret af de ting, man skal lære."

- Hvilken type læser er du? Hvornår læser du?

"Jeg er nok mest avislæser. Men når jeg har tid, læser jeg meget om historiske forhold, dansk historie eller bøger om Kongehuset. At forstå vores historiske baggrund er en vigtig forudsætning for at forstå samfundet."

"Jeg læser typisk meget i ferier. Nogen gange kan det være et DR2-program, der vækker en nysgerrighed. Ellers læser jeg en del fagblade, for eksempel Folkeskolen eller Højskolebladet."

- Hvad er du i gang med at læse nu?

"Søren Krarup har lige lagt sin bog om den kristne tro på mit bord. Det sker tit, han gør det. Og hvis det fænger, kaster jeg mig over det."

"Egentlig er jeg nok mere filmmand, end jeg er super læser. Jeg kan godt lide film, der beskæftiger sig med historiske emner. Jeg har lige set 300. Det inspirerede mig til at læse videre om Spartanerne."

- Hvad er det næste, du skal i gang med at læse?

"Jeg skal læse Søren Espersens bog om Valdemar Rørdam. Rørdam var en fremragende digter, som dog ikke fik det store eftermæle."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her