Læsetid: 4 min.

De danske psykiatere er kønsblinde

Selv om kvinder og mænd bliver psykisk syge på forskellige måder, taler det psykiatriske behandlingsvæsen i for høj grad et feminint sprog. Det betyder, at sindslidende mænd ofte bliver overset
13. april 2007

Mænd og kvinder er mere lige, end de er forskellige, men forskellene er til gengæld afgørende for, hvordan kønnene udvikler sig psykologisk. Det aspekt bliver ikke tilstrækkeligt inddraget i det danske psykiatriske behandlingsvæsen.

Danske psykiatere vender ryggen til kønnets afgørende betydning med undskyldninger om ligestilling.

Piger fødes med færre fysiske skader end drenge. Hunkønnet er biologisk det stærkeste køn, det robuste køn og det beskyttende køn. I barndommens år er det drenge, der laver uro i klassen og dominerer i det børnepsykiatriske klientel.

Men i teenageårene vender billedet, her er det pigerne, der får problemer, spiseforstyrrelser og depressioner. Piger udvikler sig indadvendt. Drenge gør det modsatte og udvikler sig udadvendt. Piger har tendens til at overkontrollere og er konfliktsky. Drenge derimod underkontrollerer og er konfliktskabende.

Sådan beskriver børnepsykiater og tidligere overlæge på den børnepsykiatriske afdeling i Glostrup, Gideon Zlotnik, den overordnede psykologiske udvikling mellem kønnene.

På trods af de afgørende forskelle er der kun meget få forskere i Danmark, der beskæftiger sig med køn inden for psykiatrien. Karin Garde, der er psykiater og overlæge på Skt. Hans Hospital, og Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, er to af dem. De mener, at der blandt danske psykiatere og speciallæger eksisterer en berøringsangst, når det kommer til kønsforskelle.

Enorm skræk

Kun få mennesker vil i dag modsætte sig, at mænd og kvinder er ligeværdige og burde være ligestillede. Men Karin Garde mener, at i ligestillingsprocessen har man ofte glemt, at mænd og kvinder ikke er ens. Hun har i flere år kritiseret, at undervisning i kønnets betydning for psykiske lidelser er næsten ikke-eksisterende.

"I psykiatrien burde man operere med variabler som alder, social status, køn, etnisk baggrund og i nogle tilfælde religion. Men det er sjældent og kun i ekstremt få tilfælde, at man ser på de variabler i Danmark, især på køn. De danske læger vil ikke have noget at gøre med en adskillelse af feminine og maskuline symptomer, fordi de er enormt bange for at røre ved hierarkiet mand-kvinde og sige noget, der kan opfattes som diskrimination," forklarer hun. Karin Garde begriber ikke, at køn ikke spiller en vigtigere rolle i behandlingen. Ifølge hende kan det ikke diskuteres, at mænd og kvinder bliver syge på forskellige måder. Det er et faktum, derfor skal behandling og diagnosticering af psykiske lidelser ikke alene følge patienten som individ, men også patienten som repræsentant for sit køn. Garde betegner det som grotesk, at danske lærebøger i psykiatri ikke beskæftiger sig med kønnet. I forskning er det ligeledes et manglende led:

"Når jeg spørger kolleger om, hvorfor man ikke ser på køn eksempelvis til at forklare, hvorfor de fleste intensive hash-misbrugere er mænd, bliver jeg mødt med ordet ligestilling. Der sker en kortslutning mellem tanken om ligestilling og anerkendelsen af det simple faktum, at kønnene er forskellige," forklarer Garde.

Svend Aage Madsen har i flere år arbejdet med mænd, der rammes af fødselsdepressioner. Han mener, at det er paradoksalt, at kønsperspektivet negligeres på det psykologiske område, når det er her, de største kønsforskelle kommer til udtryk. Svend Aage Madsen siger:

Mændene vil selv

"Statistikkerne viser, at flest kvinder bliver registreret med depression, på den anden side er der flest mænd, der begår selvmord som følge af depression. Tallene viser, at det ikke blot handler om, at flere kvinder er depressive, men at mænd og kvinder handler forskelligt i lignende situationer."

Det er veldokumenteret, at flest kvinder er depressive. Men at mænd er underrepræsenterede i depressionsstatistikker skyldes ikke kun, at de lider mindre af depressioner, men i lige så høj grad, at mænd generelt ikke går til lægen, når sindet er trist og belastet.

De insisterer på at løse problemerne selv.

"Mændene sætter handling højere end samtalen og henvender sig generelt ikke til de praktiserende læger. Samtidig giver mænd udtryk for sindslidelser på andre måder end kvinder. Mænd udtrykker ofte, hvordan de har det psykisk igennem hvordan de har det fysisk," forklarer Svend Aage Madsen.

Kvinder ser det ikke som et svaghedstegn at gå til lægen og eksplicit sige 'Jeg har det ikke godt.' Det er både en medfødt psykologisk egenskab, men er i høj grad også socialiseret, da piger generelt opdrages til at tale om følelser og problemer. Svend Aage Madsen forklarer, at mænd går til lægen for at klage over søvnløshed eller træthed, derfor er det vigtigt, at lægerne er opmærksomme på, hvilke fysiske symptomer hos mænd, der kan være tegn på psykiske lidelser.

Det er ikke kun lidelser som depression, hvor reaktionsmønstret er anderledes mellem kønnene. Skizofreni rammer kvinder og mænd næsten ligeligt, men ytrer sig vidt forskelligt. Karin Garde forklarer:

"Ser man på antallet af hjemløse sindssyge, er de fleste mænd. Misbrugende sindssyge er også hovedsagelig mænd, og 85 procent af dem, der på grund af psykoser bliver kriminelle, er ligeledes mænd. Mænd ønsker at hævde deres autonomi ved selv at handle. Vold og misbrug skal fra et mandeperspektiv ses som forsøg på at løse problemerne."

Brændte broer

Mændenes mere konfliktskabende natur betyder, at mange sindslidende mænd brænder broer og mister familien og netværk modsat kvinder, der har en evne til bedre at holde fast på vennerne og familien.

Overlæge og formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach, peger på en feminin sundhedssektor og sundhedsformidling som en del af forklaringen på, hvorfor mange mænd med psykiske lidelser falder fra eller aldrig kommer i behandling:

"Mænd har det ikke godt i det psykiatriske behandlingsvæsen. Det er mest kvinder, der befolker psykiatrien, men kvinder og mænd kommunikerer forskelligt derfor er det vigtigt at huske, at man skal tale anderledes til sindslidende mænd. Mænd har brug for at være mere fysiske og aktive, selvfølgelig skal de tale om deres problemer, men det er vigtigt, at de ikke bliver syltet ind i kvindesnak, men behandles ud fra deres behov, som til en vis grad er betinget af deres køn."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu