Læsetid: 3 min.

Den Liberale beherskelse

Regeringens hang til at ville kontrollere alt i det offentlige bunder i den liberale tanketradition, hvor det private er produktivt og det offentlige dyrt. Der er brug for et ny tankesæt
Moderne Tider
21. april 2007

Fremmedord, som ikke er forankret i magten, udløser i reglen aggressivitet mod afsenderen. Adorno kalder derfor fremmedordene sprogets jøder, og placerer fremmedordene sammen med kunstnere, intellektuelle og 'grundtvigianere' i det særliges kategori, dvs. i det felt hvor den vesterlandske beherskelses- og afretningsstruktur er relativt fraværende.

I dag behersker det samfundsmæssige overjeg, hvor man fordrer tilpasning til tidsånden, gymnasier og folkeskoler i en grad, som vi ikke har kendt til tidligere. Min datter fik f.eks. at vide, da hun begyndte på gymnasiet, at det var overordentlig vigtigt at foretage de helt rigtige fagvalg. Det var nemlig nøglen til den kalkulatoriske succesrige fremtid. Denne operationelle tendens har stået på i mange år, og kan i hvert fald føres tilbage til VKR-regeringen (1968-71), hvor erhvervslivet, arbejderbevægelsen og Det Nye Venstre i fællesskab fik nedlagt filosofikum og proklamerede forskning for folket.

Beherskelsestænkning

Med regeringens forsøg på at kontrollere den offentlige sektor ned til mindste detalje med skemaer, evalueringsrapporter og elevplaner er denne operationelle beherskelses tankegang vokset til det ekstreme. Det var derfor befriende, at DF for nylig foreslog, at man ville genindføre latin og morgensang i skolerne.

Mange har spurgt mig, som erklæret Venstre-mand, hvad grunden er til, at en liberal-konservativ regering fastholder en udviklingsstrategi for det offentlige, som er determineret af markant management- og beherskelsestænkning, når al moderne organisationsudvikling, i hvert fald siden begyndelsen af 1990'erne, har anbefalet værdiledelse og lærende organisationer. Er tankegangen bestemt af, at Fogh Rasmussen er en kontrolfreak, som den radikale redaktør Bjarke Larsen gjorde gældende over for mig forleden, eller er det uvidenhed om moderne organisationer som direktør Sten Cloud Poulsen fremhæver, eller ligger svaret et andet sted?

Jeg tror, at svaret ligger i den liberale tradition. Den offentlige sektor skal, når man taler med gammel-liberale, nemlig kontrolleres, fordi den finansieres af skatteborgernes penge. Skatteborgerne har i dette tankeregi nemlig krav på, at der føres kontrol med midlerne. Tankegangen er et levn fra det 19. og 20. århundredes liberale idealisme, hvor man identificerede det private med økonomisk produktivitet og det offentlige med økonomisk forbrug. Teoretisk har mange liberale derfor ingen begrebsdannelser for, hvordan moderne økonomi udvikles i et samspil med en dynamisk stat. Man har således ikke fået oparbejdet en teoretisk statsopfattelse, som kan erstatte den gamle minimalstat/natvægterstat. Derfor oplever vi, at staten under denne regering vil kontrollere alt.

Et samfund af mistillid

Det skaber ikke alene et mistillidssamfund, men også et samfund, hvor den administrative karakter vinder frem på bekostning af de innovative vidensarbejdere, hvilket er katastrofalt, hvis man skal skabe et videnssamfund og dermed en moderne liberal stat.

Venstres og Det Radikale Venstres store udfordring de kommende år må derfor blive at få etableret en ny statsopfattelse, som kan rumme autonomi, og som samtidig er forskellig fra en socialdemokratisk statsopfattelse.

Vi - det liberale Danmark - står derfor mentalt i samme situation som det danske erhvervsliv i 1980'erne og 90'erne. Dengang troede mange erhvervsfolk på kvalitetssystemer, som skulle skabe en kontrolleret produktion uden fejl. Tankegangen var fremragende i produktionssfæren.

Mange ledere, som mentalt var forankret i produktionssektoren, forsøgte derfor at overtale de ikke produktionsorienterede afdelinger til at operationalisere de bløde værdier. Resultatet var selvfølgelig, at systemet kom til at fungere som en prokustesseng, hvor man sorterede det bort, som ikke kunne operationaliseres. Erhvervslivet opdagede relativt hurtigt fejlen.

Spørgsmålet er om regeringen kan ændre paradigme, når beslutningerne ikke har umiddelbare økonomiske konsekvenser!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her