Læsetid: 4 min.

Modige muslimer

Tænkende, spørgende kvinder bliver af medierne fremstillet som modige og kontroversielle - og ikke som de ægte, naturlige og frie politiske individer, de er
Moderne Tider
20. april 2007

Så står de foran medierne igen, talspersonerne for den almægtige og indiskutable verdensreligion islam. Igen bliver det krævet af dem, at de skal foretage et kvantespring og ændre deres syn på homoseksuelle, kvinder og ligestilling, så det kommer overens med det samfund, de er en del af. Er det så svært at forstå, at de føler sig forfulgte - de, som jo ellers arbejder så ihærdigt for dialog?

Kadra Yusuf er en af de forvorne tøser, som stiller legitime spørgsmål, der i norsk presse slås op som kontroversielle.

Natten til sidste fredag blev hun overfaldet og gennemtævet af en religiøs lynchpøbel. Og igen måtte Kadra Yusuf tage plads foran blitzlysene, imens adjektiver som "modig" og "kontroversiel" blev kastet i hovedet på denne unge journalist, der har dristet sig til at kræve nytolkning af koranens kvindesyn.

"Kadra er alt for uvidende om, hvad der rører sig inden for nytolkninger af islam," hævder nogle muslimske talspersoner. Spørgsmålet er, om ikke disse talspersoner er 10 gange mere uvidende om, hvad der rører sig i kvindekampen. Men det kan de vel ikke klandres for. Det har jo aldrig været meningen, at kvinder skal tale højt om, hvordan de har det. Og især da ikke, hvis det, de siger, sætter en religionspraksis i kritisk belysning.

Kønsapartheid

I mine øjne er Kadra hverken modig eller kontroversiel. Modige og kontroversielle er derimod hendes overfaldsmænd. At tænke sig, at de tør slippe deres had løs på en forsvarsløs kvinde? Hvad forestiller de sig? At ingen vil reagere? At folk vil blive bange? At imamerne vil komme rendende for at uddele medaljer til dem? Eller tror de måske, de har gjort muslimerne en tjeneste?

Hvornår blev det kontroversielt, at et individ gør krav på sin ret til tanke- og ytringsfrihed? Hvornår blev det kontroversielt og modigt, at den helt normalt, unge kvinde tilkendegiver sin undren over, hvorfor ingen repræsenterer hende i et fællesskab, hvor kvinder er usynliggjorte ofre for kønsapartheid?

Tænkende og spørgende kvinder bliver i medierne fremstillet som modige og kontroversielle og ikke som de naturlige, frie politiske individer, de er. Kontroversielle er dog rettere de talspersoner, som tror, at de kan hævde en korrekt samfundsmoral til hver en tid ved at fortsætte med at reducere kvinders værd. De er åh så lærde og vidende. Deres mod kender ikke til grænser, deres spørgsmål ikke til skam.

I Skandinavien, denne feminismens højborg, vover disse mennesker at tale kvinder ret imod. De tør bede kvinder tåle og tie. Man må tilgive dem mennesker og deres kvindelige heppekor, som er splittet imellem ønsket om selv at følge Kadras eksempel og lysten til at flå hendes øjne ud, fordi de hader hendes selvstændighed - en selvstændighed, de selv kun kan drømme om.

Forstanderen i Norges Islamiske Forbund, Basim Ghozlan, funderede bl.a. på dette: "Hvad foretog Kadra sig ude så sent?" Som om det er et helt legitimt spørgsmål efter et overfald. Han spurgte videre: "Råbte de virkelig allahu akbar ('Allah er stor')? Mon ikke det bare var nogle fulde unge i stedet."

Står det til ham, må vi altså bare se igennem fingre med sammenhængen imellem udstødelse af individer fra et fællesskab og den hadkriminalitet, der efterfølgende begås imod dem.

Pæn krop

Lederen af det islamiske samfundsråd i Trondheim, Mohammed Jowari, udtalte: "Kadra har ret til at sige, hvad hun vil, men så må hun også tage ansvaret, når hun krænker islam og koranen. Islam er 1,8 milliarder troende, og hun må forstå, at hun ikke kan fortsætte med at krænke deres religion," siger han.

Og Senaid Koblica, en anden kontroversiel imam, supplerede lige så modigt:

"Kadra kan ikke forandre noget. Hun er ikke lærd, hun er ingen autoritet på islam."

Længst gik dog den mest kontroversielle Ghulam Sarwar, talsmand for Norges største moské:

"Kadra er sikkert fin at vise frem i medierne. Hun har da en pæn krop, men vi kan ikke forandre koranen på grund af, hvad en kvinde siger. Koranens budskab kommer fra himmelen, og sådan er det. "

Disse talspersoner er både modige, skamløse, frygtløse og kontroversielle. Så meget desto mere fantastiske er det, at de norske myndigheder stadig er "i dialog" med dem.

Ugens mest kontroversielle udtalelse kom dog fra de norske politikere Bjarne Håkon Hanssen og Karin Yrvin. Kadra "har fire millioner norske livvagter", sagde de, og angrebet på hende var et angreb på "norske værdier". Der findes åbenbart ikke grænser for, hvordan det norskeste af det norske selvgodt skal fremmanes for at omfavne Kadras ytringsfrihed.

Jeg får kvalme af det.

Humanismen er universel. Ingen kan tage copyright på verdens samvittighed. Kadra er sikkert taknemmelig for al norsk støtte, hun kan få, men hun er en somalisk heltinde. Eller rettere: Hun er ikke den, hun er, fordi hun er norsk eller somalisk. Hun er den, hun er, fordi hun er et frit tænkende individ. Mennesker som hende kender ingen nationalitet. De kender ingen begrænsning i retten til at stille spørgsmål. Sådanne individer har vi hårdt brug for. Både i Norge og i Somalia.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her