Læsetid: 5 min.

Skolemassakrer - en amerikansk specialitet

Spørgsmålet, alle stiller efter mandagens tragiske begivenheder på Virginia Tech i Blacksburg, er hvorfor. Hvorfor vælger en ung mand at gå til grunde i et inferno af død og vold - og hvorfor bliver det ved med at ske i USA?
Moderne Tider
21. april 2007

De har prøvet det før, amerikanerne, at vågne op til nyheden om en tragisk massakre på en af landets læreanstalter. Men de har ikke vænnet sig til det. Det er stadig en begivenhed, der får blodet til at standse i kroppen og løbe den anden vej rundt. En begivenhed, der hypnotiserer en hel nation, så den ikke kan andet end bare stirre på tv-skærmenes kornede klip af kaos i et forsøg på at fravriste dem mening. Men ingen bliver klogere af billederne af de blodige teenagere, og man forstår ikke bedre, når man hører deres rystende beretninger. Når det hele lægges sammen, og alle detaljer er kendt, er summen stadig ét stort nul: Meningsløshed.

Alligevel har USA's medier og myndigheder ugen igennem sat alle kræfter ind på at finde et motiv eller bare en flig af en forklaring på den 23-årige Cho Seung-Huis bersærkergang på Virginia Tech i mandags. For hvis man kan komme en anelse tættere på at forstå årsagerne til tragedien, spirer der også et håb om, at man måske kan forhindre den næste. Det er derfor, alle nu spørger sig selv hvorfor? Hvordan kan en ung mand blive så mørk i sindet, at han koldblodigt mejer en hel skoleklasse ned, før han tager livet af sig selv? Og hvorfor bliver den slags ved med at ske i USA?

Spørgsmålene er ikke nye. De blev også stillet i 1999, da to studerende begik selvmord, efter at have dræbt 12 studerende og en lærer på Columbine High School i Colorado. De blev stillet i 2002, da en student, som var blevet udvist af en juraskole i Virginia, dræbte skolens rektor, en professor og en studerende. Og de blev stillet i marts 2005, da en 16-årig gymnasieelev tog livet af sig selv efter at have skudt fem elever, en lærer og en sikkerhedsvagt på Red Lake High School i Minnesota. I alt har 18 skoleskyderier med dødelig udgang fundet sted på amerikanske skoler inden for de seneste ti år. Tragedien på Virginia Tech i denne uge var det nittende i rækken.

Syge enspændere

Dr. Helen Smith er retsmedicinsk psykolog i Knoxville, Tennessee, og står bag en lang række undersøgelser af voldelige børn og unge i USA. I bogen The Scarred Heart forsøger hun at finde frem til en forståelse af de senere års mange tilfælde af skolevold. Hendes svar er, at der ikke er én, men mange forklaringer på, hvad der driver en ung mand eller teenager ud i dødelig bersærkergang. Men der er fællestræk i persontegningen:

"Som regel lider personen af en eller anden form for patologi, en følelse af at han er berettiget til en særlig behandling og på samme tid en følelse af, at han ikke får, hvad han fortjener," siger Helen Smith til Information.

"Der er ofte tale om en enspænder uden en vennekreds, der kan korrigere hans fejlfortolkninger af andre menneskers intentioner og handlinger. Han bærer ofte på et dybt og intenst had til omverdenen og de mennesker, han mener, nedværdiger ham og gør ham uret. Og så er hans måde at tænke på så fordrejet, at han over for sig selv kan retfærdiggøre voldelig adfærd ud fra den idé, at han selv er et uskyldigt offer," forklarer Smith.

Speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen har tidligere foretaget mentalundersøgelser af afvigende personer for Justitsministeriets Retspsykiatriske klinik og er desuden forfatter til bogen Psykopater - Når mennesker bliver hensynsløse og farlige. Ifølge ham er der ingen tvivl om, at manden bag det seneste og hidtil blodigste skoleskyderi i USA's historie, Cho Seung-Hui, var alvorligt psykisk syg.

"Og man ved, at sindssyge i meget sjældne tilfælde kan handle på deres vrangforestillinger og stemmer i hovedet," siger han.

Ifølge flere bofæller og klassekammerater levede Cho Seung-Hui isoleret og snakkede sjældent med de andre studerende på campus. Det er typisk for personer, der lider af sindssygdomme som for eksempel skizofreni, uddyber Day Poulsen:

"Når man spørger omgivelserne bagefter: 'Hvordan var han egentlig?', så svarer de typisk: 'Ja, han var måske en lille smule sær og havde ikke nogen venner'. Mange af de her mennesker fortæller ikke om, hvordan de har det, selv om de er ekstremt forpinte af deres tvangstanker. Derfor bliver de opfattet som 'sære', og det er med til at isolere dem yderligere og i sidste ende bekræfte dem i, at alle er imod dem".

Mangelfuld håndtering

Et af de spørgsmål, der optager især amerikanske medier i øjeblikket, er, hvorvidt tragedien på Virginia Tech kunne have været undgået, hvis skole og myndigheder havde grebet ind tidligere. For Dr. Helen Smith er der ingen tvivl. Hun ser en klar forbindelse mellem de mange skoleskyderier og det amerikanske samfunds mangelfulde måde at håndtere psykisk syge på.

"Vi tager os ikke godt nok af de mentalt syge i vores samfund. Vi sørger ikke for, at de får den hjælp, de har brug for - og vi sørger ikke for at advare andre om deres voldspotentiale. Der burde være en afdeling på enhver skole, hvor man jævnligt gennemgår de studerendes klager og orienterer skoleledelsen, så man kan handle over for dem, der har problemer," siger hun.

Våbenlov for skud

Men det er ikke kun skoleledelsen, der langes ud efter oven på tragedien. Som et fast ritual står også den liberale våbenlov for skud, men går det, som det plejer, ender de ophedede diskussioner med status quo. Måske føjer enkelte stater endnu en lov til de i forvejen flere end 20.000 særlove, der skal regulere adgangen til skydevåben, men den grundlovsfæstede rettighed til at bære våben bliver der næppe pillet ved.

"Det har jeg i hvert fald meget svært ved at se skulle ske," siger USA-analytiker og underviser i amerikanske forhold Mads Fuglede.

Ifølge ham er den liberale våbenlov heller ikke det grundlæggende problem. En stramning af loven vil sandsynligvis regulere antallet af tilskadekomne, men de fundamentale årsager til de mange voldsepisoder og skyderier på amerikanske skoler slipper USA aldrig af med, uanset hvilken våbenlovgivning, de vedtager, mener han. Den rygende pistol peger nemlig på de sociale strukturer.

"Herhjemme mener man at kunne forklare det hele med adgangen til våben. Men det er ikke den determinerende årsag til problemet. Det er derimod det samfund, som USA er," siger Fuglede.

"USA er ikke et pænt og homogent samfund som Danmark, hvor der bliver taget af os fra vugge til grav. Det er med til at gøre landet spændende og dynamisk, men det sætter samtidig et enormt pres på det enkelte individ: Man har alle muligheder for at lykkes, men man får ikke nogen hjælp, så når drømmen brister - og det gør den tit på skolerne - så begynder alting at falde fra hinanden. Den amerikanske drøm risikerer hele tiden at blive til et mareridt, og skolen bliver ofte det sted, hvor man lider sine største nederlag."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her