Læsetid: 4 min.

Ugens Skibby

Råb højt. Det var Søren Krarup, der høstede den største opmærksomhed på debatten om udsigten til et tørklædebeklædt folketingsmedlem. Men startskuddet blev givet af Hans Kristian Skibby. Og hvem er han så? Han er Krarups partifælle - og han er lige her
21. april 2007

Som politiker kæmper man en evig kamp for opmærksomhed. Særligt, hvis man tilhører gruppen af politikere, der har svært ved møve sig ind i avisspalterne, må man være kreativ og tænke alternativt.

Om Dansk Folkepartis forsvarsordfører - den sjældent citerede Hans Kristian Skibby - var kreativitetsramt eller blot hungrede efter lidt opmærksomhed, da han i slutningen af sidste uge satte sig til tasterne og forfattede et længere læserbrev, er uvist. Men skrev, det gjorde Skibby, og derpå sendte han sit læserbrev til adskillige aviser - og for nøjagtig en uge siden landede Skibbys skriblerier så i B.T. og Fyens Stiftstidende.

Indlægget, skrevet i et vindtørt politikersprog, men ganske fint i tråd med folkeparti-jargonen, handlede om muslimer og tørklæder. Det løfter jo ikke mange bryn længere, men denne gang havde Skibby krydret teksten lidt ekstra. Han satte nemlig gaflen i Enhedslistens folketingskandidat, den altid tørklæde-klædte Asmaa Abdol-Hamid, og forlangte, at blev hun valgt, måtte hun tage tørklædet af, hvis hun skulle holde tale fra Folketingets talerstol. Den slags hører ikke hjemme på tinge, mente Skibby og satte streg under ved retorisk at spørge:

"Hvad bliver det næste, skal vi så også have burka-klædte folketingspolitikere?"

Se, det er en kommentar, der er forsider i. Godt nok tog det nogle dage, før en vaks journalist interviewede denne Skibby om hans forslag, men så kan det nok være, at der kom skred i tingene.

"Er det et tegn på frisind, når en kvinde bevæger sig rundt med et stærkt religiøst symbol og religiøse væremåder, som kan tolkes som kvindeundertrykkende og uhyre provokerende?" spurgte Flemming Franklin Fischer fra København eksempelvis i Ekstra Bladet og bakkede Skibby op. Det samme gjorde Jeanette Ebbesen fra Helsingør:

"Kære Asmaa Abdol-Hamid, du er en sød kvinde - men dit forhold til ligestilling!!! Prøv at læse Danmarks historie om f.eks. grevinde Danner, så vil du forstå, at kvindekampen startede for mere end 200 år siden."

Udseende-fikseret

O. Olsen fra Skanderborg - en fast kunde på Ekstra Bladets råbesider - var der også som et søm: "Asmaas tørklæde er ikke blot et uskyldigt tørklæde, men som mange af den slags tørklæder er det islamismens flag. Jeg gad nok se Johnny Hansen møde op i Folketinget med et naziflag om skuldrene. Han ville helt sikkert blive smidt ud."

Og Leif Hohn fra Esbjerg istemte:

"Enhedslisten ved godt, at Folketinget har en helt klar adskillelse af politik og religion. Hvordan pokker kan de så finde på at opstille Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget, når hun udtrykkeligt udtaler, at hun vil beholde sit tørklæde på i salen?"

For flere skribenter mindede debatten dem om, da socialdemokraten Lene Bro i 1970'erne spankulerede rundt i folketingssalen iført hotpants.

"Det blev der også talt meget om dengang," som Mogens Lind fra Rødovre bemærkede og tilføjede: "Det bliver spændende, om Asmaa kommer ind. I hvert fald ser hun da kønnere ud end sine mandlige partifæller," mente Mogens Lind.

Også udseendet bekymrede Kashif Butt fra Vesterbro i København sig om. Han var en af de få, der ikke kunne se problemet med tørklæder på tingets talerstol:

$SUBT_ON$Kavaleriet rykker ind

"Hvis hovedbeklædningen er en del af Asmaas personlighed, skal hun ikke skjule den for os vælgere og i Folketinget. Jeg vil derfor opfordre de udseendefikserede herrer om at koncentrere sig om at se deres kvindelige medborgere som de individer, de er, og ikke lade sig distrahere af deres udseende."

Distraheret var politikerne på Christiansborg dog blevet. Eller måske rettere desorienteret, for da TV 2 Nyhederne tirsdag aften forsøgte at få kommentarer fra partierne, var det ikke lige til. Hvem var denne Skibby, tænkte de måske - og mener han det virkelig?

Folketingets formand havde ingen kommentarer, det samme gjaldt regeringens ministre, og oppositionen skulle også lige vende skråen, inden den rituelle fordømmelse lå klar til optagelse. Til sidst forsøgte en noget overrasket Troels Lund Poulsen at finde et ben at stå på for snurrende kamera, men hvad han mente, var ikke helt klart for ham selv og i hvert fald ikke for seerene efter interviewet.

Måske var det den politiske tøven, der fik Dansk Folkeparti til i de næste dage at sætte kavaleriet ind. En forsvarsordfører i felten var ikke tilstrækkeligt, krigsminister Krarup gik til angreb:

"For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som islams tørklæde," sagde Krarup til Politiken og sendte en salve til:

"Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?" En bemærkning der efterlod Skibby i mørket - og selv statsministeren blandede sig nu:

"Nazisymbolet er et symbol på en af de mest totalitære ideologier, verden har kendt. Tørklædet er et religiøst symbol, og efter min overbevisning skal de to overhovedet ikke sammenlignes," udtalte Anders Fogh Rasmussen efter et par dages tavshed.

Det lagde nu ikke sagen død. Fredag morgen kunne Nyhedsavisen nemlig citere Mogens Camre for, at Asmaa Abdol-Hamid "trænger til psykiatrisk behandling."

"Man må jo behandle den slags mennesker," mente Mogens Camre, og så kun ét alternativ til psykiatrisk behandling; at Asmaa Abdol Hamid forlader landet. Og Camres protegé, Morten Messerschmidt, fulgte trop og mente at vide, at "alle muslimer, der bekender sig til til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere."

Hovedpersonen selv blandede sig kun lidt - eller også var hendes udtalelser simpelthen ikke bemærkelsesværdige nok. Ugens Skibby viste jo med al tydelighed, at det kræver særlig originalitet at komme i medierne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu