Læsetid: 9 min.

Yuppien vandt - over de fleste af os

Forblændet af friværdi. Hvis vi tror, at 80'ernes yuppiekultur er død, kan vi godt tro om. For pengene og kærligheden til dem forsvandt aldrig, i stedet blev den større og mere diskret. I dag er yuppien reinkarneret i de fleste af os; vi lever stadig for at arbejde, mens dekadencen og luksusvarerne er blevet hvermandseje - også selv om jakkesættet i dag hedder Marc Jacobs i stedet for Hugo Boss
28. april 2007

I dag provokerer den store blærerøv ikke længere, i stedet hjælper han os. Mens han for 20 år siden ville have været kontroversiel som yuppie, er han i dag en venlig vejleder for bevidste danskere:

Manden er Mads Christensen, der med Rolex-ur på hver hånd og en slipseknude så stor som sit ego rejser rundt og holder foredrag om vin og 'god' stil. På P3's Mads & Monopolet om lørdagen giver han danskere gode tips, om de nu skal på autocamper- eller busferie, om de skal sige op eller bide tænderne sammen, om de skal tage til Formel 1 Grand Prix i udlandet eller blive til kærestens venindes bryllup herhjemme.

Frederik Preisler, der er kreativ direktør i reklamebureauet Propaganda, så som ung yuppien komme til Danmark. Det var ikke et kønt syn, mindes han, og i dag siger han:

"Tror man, at yuppien hører 80'erne til, tror man forkert. Man skal nok bare se på sig selv for at finde én. Er man blandt dem, der arbejder mere end 37 timer om ugen, identificerer sig med sit arbejde, tager det med hjem og hele tiden stræber efter at klatre højere op på karrierestigen, så er det afgjort: Yuppien vandt - og den vandt over de fleste af os."

For fire år siden udgav journalisterne Martin Kongstad og Henrik Vesterberg bogen Dengang i 80' erne, der fortæller om 80'ernes ungdomskulturer og kunstmiljøer. Bogen affødte et spørgsmål hos Martin Kongstad, nemlig hvilke af de strømninger, tendenser og ideologier, der prægede 80'erne, der overlevede og stadig præger os den dag i dag. Nu er han kommet frem til samme konklusion som Frederik Preisler. Og den konklusion kan han ikke lide.

"Engang var yuppierne til grin i Danmark. I dag har de fleste gjort yuppie-værdierne til deres egne. Selv de gamle socialister fra '68 render frådende rundt i Nordsjælland og snakker om havemøbler og nye køkkener. Man møder ikke længere mennesker, man netværker med dem, vel at mærke hvis man kan få noget ud af dem. Efterhånden indånder man prestige," siger Kongstad.

Grådighed er godt

I dag vil mange som i 80'erne forbinde yuppierne med negative adjektiver som egocentrisk, grådig og materialistisk. Jens-Emil Nielsen er forfatter til en række bøger, der skildrer Danmarks ungdomskulturs historie fra 50'erne og til nu. Han mener, at yuppierne rummende mere end drømmen om magt, prestige og penge.

"Yuppie-bevægelsen var en reaktion på 60'ernes og 70'ernes flipper-kultur. Yuppierne ville af med 68'ernes fodformethed og kollektive tankegang. Yuppierne gjorde krav på, at det skulle være okay at være individualist og forfølge sine mål uden at skulle have alles velsignelse. Og så skulle det være okay at tænke stort, de ville af med konformismen," forklarer Jens-Emil Nielsen.

Men Frederik Preisler bliver ikke varm om hjertet, når han tænker tilbage på yuppie-bevægelsen i 80'erne. Han mener dog lige som Jens-Emil Nielsen, at yuppierne rummede mere end forbrug af luksusvarer.

"Yuppierne havde også en ny dynamik med sig. For dem handlede det om kvalitet og fremdrift. De mente, at uheldet var ude i det provinsprægede Danmark, derfor var de globalt orienterede. I virkeligheden var det dem, der for alvor åbnede for en internationalisering af Danmark. De globaliserede markederne. De fandt nye, spændende rejsedestinationer og importerede nye madkulturer til Danmark," forklarer Frederik Preisler og fortsætter: "Yuppierne var ikke en politisk bevægelse, der sammen ville ændre verdenen, men de havde en politisk dagsorden - en liberal politisk dagsorden."

Den dagsorden mener Frederik Preisler, at man i dag kan finde overalt, selv med bind for øjnene. Det er regeringen, vores forelskelse i friværdien og skattestoppet bevis på.

Newsweek erklærede år 1984 for yuppie-år, og i løbet af 80'erne blev yuppien en central figur i film, litteratur og musik. I rollen som Gordon Gekko i filmen Wall Street fangede Michael Douglas yuppiens sjæl - eller mangel på samme. Har man set filmen, er det nok Gekkos tale til en forsamling af aktionærer, man husker bedst:

"Pointen, mine damer og herrer, er, at grådighed er godt. Grådighed er rigtigt. Grådighed virker. Grådighed klargør, den skærer igennem, oplyser og griber udviklingens inderste væsen. Grådighed i alle dens afskygninger, om det er grådighed efter livet, efter penge, efter kærlighed eller grådighed efter viden, har altid markeret højdepunkter i menneskeheden."

I American Psycho beskrev Bret Easton Ellis yuppien som ekstrem og psykopatisk. Bogens hovedrolleindehaver, Patrick Bateman, var iskold og forholdt sig til sine medmennesker alene ud fra deres påklædning, og hvor meget den til sammen var værd. Alt var grønt - dollarens farve.

Den ekstravagante og dekadente over-forbruger, den egocentriske, afpolitiserede prestigenarkoman gjorde opmærksom på sig selv ved at vende ryggen til 68'er generationens 'vi'-mentalitet, som havde hersket gennem næsten et årti. Yuppien råbte 'jeg' så højt, at det gav genklang langt ud over Manhattans skyskrabere. Og i det indre København blev Café Victor højborg for de omkring 300 københavnske yuppier.

Den 19. oktober 1987 ramte børskurserne bunden, da Dow Jones-indekset faldt med 508 point, det største fald i historien. Dagen er gået over i børshistorien som Sorte mandag. Mange troede, at yuppien døde den oktoberdag. Men hvordan og hvorfor yuppien genopstod, spekulerer Martin Kongstad over:

"Det undrer mig, at det er yuppie-kulturen, som dengang jo var til grin i København, der har overlevet. Ser man på, hvad yuppierne havde at byde på, er der ikke mange ting at pege på. De bidrog med meget lidt, hvis ikke ingenting til kulturlivet og kunsten."

For Martin Kongstad er det åbenlyst, at de fleste danskere i dag har adopteret yuppiernes værdier. I 1983 udkom bogen The yuppie Handbook, der beskrev, hvem yuppierne var. Ordet yuppie er en forkortelse af young urban professional. Kort kan man beskrive en yuppie som en person, der bor i en storby, er mellem 25-45 og higer efter prestige, berømmelse, anerkendelse, social status, magt og penge. Mottoet for enhver yuppie var me, myself and I. Ud over at overarbejde og forbruge luksusvarer var der to faste rutiner i en yuppies tilværelse: at fitnesstræne efter arbejdet og spise brunch i weekenderne.

Martin Kongstad ser på Danmark anno 2007 og har ikke svært ved at definere rigtig mange - for ikke at sige de fleste af os - ud fra The Yuppie Handbooks definition af en yuppie. Ifølge Kongstad har de 300 københavnske yuppier fra 80'erne i al stilhed reproduceret sig i en sådan grad, at det indre København ikke længere er stort nok. Han forklarer:

"Ser man på definitionen fra The Yuppie Handbook dækker den de fleste yngre danskere i dag. I 1985 kunne man spise brunch ét eneste sted i byen - på Café Victor. Jeg har talt, hvor mange restauranter i København tilbyder en menu til over 350 kroner. Der er 98 af dem. I 80'erne var der kun en håndfuld."

Men madkulturen er kun en lille del af det, mener Kongstad:

"Den prestigejagt og ragen til sig fra alle hylder, som var blandt yuppiernes kardinaldyder, er i dag hvermandseje," mener han.

Ingen kan frigøre sig

Walkmans er i dag erstattet med iPods, jakkesættene er ikke længere syet af Hugo Boss, men af Marc Jacobs, og kaffen skal helst være dyrket etisk og økologisk. Produkterne er nye, men som den amerikanske forfatter og økonom Robert H. Frank fra Cornell University siger:

"Pengene forsvandt aldrig, de blev større og mere diskrete."

Det samme gjorde lysten og evnen til at bruge dem, mener Robert H. Frank.

Monica Ritterband skrev i 1986 bogen Images - Kasse, klasse og karriere, der handlede om yuppie-kulturen. Monica Ritterband kan se yuppiernes eftermæle i dag, men ikke så klokkeklart, at hun vil betegne de fleste som yuppier. I dag kan ingen i Vesten ifølge Ritterband frigøre sig fra forbruget. Selv de, der ikke har råd, nøjes ikke med bare at drømme om forbrug. De skaffer sig råd - det hedder vist gæld. Men at konkludere at 'Vi forbruger, altså er vi yuppier,' er ifølge Ritterband for unuanceret.

"Jeg ser ikke i samme grad den enorme koncentration omkring egoet og det materielle i dag, som jeg så dengang, jeg arbejdede med min bog om yuppie-kulturen. I dag har mange behov for enkelhed og fordybelse, både i sig selv, over for andre og i samfundet. Jeg ser en forståelse af verden, der når ud over jeg'et. Det kan man se i interessen for globale spørgsmål, miljøet og for social uretfærdighed, og det er jo ikke så yuppie-agtigt. "

Martin Kongstad køber ikke helt argumentet om fordybelse. Det er rigtig nok, at flere kigger indad og rækker hånden ud til andre, men det bliver ifølge ham inkonsekvent:

"Vi er bare gode til at camouflere, at vi er yuppier. Sideløbende med, at vi rager ting til os og fokuserer på æstetik og køkkener, er der en dyrkelse af det åndelige. Siden 90'erne har mange dyrket en pseudo-buddhisme og en filosofi om at give afkald på alt det materialistiske. Men der er jo gået mode i det åndelige. Der er mange, der ikke ser et modsætningsforhold mellem dyrkelsen af ånden og af det forbrugende alter ego, men det er jo inkonsekvent og ikke meget i tråd med buddhismens lære," siger Kongstad.

Yuppiernes ekstravagance og dekadence er ifølge Martin Kongstad i dag så indlemmet i vores kultur, at hvis nogen har svært ved at få øje på dem, er det fordi vores optik i dag er mere luksuriøs.

"Man kan købe håndplukkede ris fra Himalaya i Irma, og trøffelolie kan man snart få alle steder. Det er da rimelig ekstravagant."

Ikke nogen revolution

Forfatter Jens-Emil Nielsen ser det moderne luksusforbrug som en arv fra yuppierne, men som Monica Ritterband vil han ikke gå så langt som at sige, at yuppie-kulturen har fået taget på os alle. Han ser også elementer fra 68'erne og BZ'erne i ungdomskulturen i dag. Samtidig peger han på en ny tendens, som han ikke mener, man kan koble til yuppierne.

"Unge i dag er storforbrugere af medier og kommunikationskanaler, som kommer ud af en stor interesse for hinanden og samfundet. Unge i dag søger hele tiden fællesskaber, mens yuppierne mente, at fællesskabet kunne være med til at holde én nede. Man var kun interesseret i dem, der var som én selv. Familien er igen blevet central for mange unge," forklarer Jens-Emil Nielsen.

Klaus Petersen er lektor og ph.d. ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse ved Syddansk Universitet. Han forsker i den danske velfærdsstat og har netop redigeret bogen 13 værdier bag den danske velfærdsstat. Klaus Petersen gør opmærksom på, at yuppierne ikke står i fuldstændig modsætning til 68' er generationen, men at de i virkeligheden er en naturlig forlængelse af 68'erne. Ifølge ham er det en fejlfortolkning, at individualismen kom til Danmark med yuppien, og at det for 68'erne blot handlede om fællesskabet, som yuppierne senere ønskede at opløse.

"68'ernes projekt var i den grad individualistisk, det handlede om individets frigørelse fra systemet, det handlede om selvrealisering. Man skal blot se på 60'ernes seksuelle revolution for at se, at det handlede om individet, dets behov og rettigheder."

Ifølge Klaus Petersen var yuppiernes ego-dyrkelse ikke revolutionerende, den var bare ekstrem, og så tilføjede yuppierne et materialistisk niveau, som ikke var til stede i 60'erne og 70'erne.

Og det materialistiske niveau, som yuppierne tilføjede, er i dag ikke længere 'så svine-politisk ukorrekt', som det ifølge Frederik Preisler var i 80'erne.

"Selv 68'erne er forblændede af friværdien," siger Frederik Preisler og konkluderer, at omvendelsen til kapitalismen er total.

"Forklaringen på, hvorfor yuppien vandt, er simpel. Vi er fundamentalistiske kapitalister. På det område er vi overhovedet ikke verdslige."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu