Læsetid: 4 min.

Flere sider af Hamas

Sandheden om Mellemøstens islamiske bevægelser ligger flere forskellige steder, viser to nye bøger om den palæstinensiske version
Moderne Tider
5. maj 2007

De islamiske bevægelser er et uomgængeligt udtryk for Mellemøstens politiske udvikling i de senere år. Og det palæstinensiske Hamas er i høj grad blandt de markante af typen, der sætter forestillingerne i omdrejninger - lige fra intifadaen og selvmordsbomber til den overrumplende valgsejr ved parlamentsvalget sidste år og bevægelsens kurs i en mere pragmatisk retning.

Men når man kigger efter, er det slående, så stort ukendskabet er til en bevægelse, der i den grad er på alles læber. Er det en politisk bevægelse? En religiøs? I hvor høj grad bygger den på sit sociale arbejde, og hvor ligger sammenhængen mellem dette og de væbnede aktiviteter? Og vil Hamas overhovedet kunne tage springet fuldt ud ved at blive så pragmatisk, at en anerkendelse af Israel bliver en kendsgerning?

Matthew Levitt, som er terrorekspert ved det amerikanske Washington Institute for Near East Policy, mener i sin nye bog at den kun er en facade. Han beskriver, hvordan organisationens tre hovedaktiviteter, politik, humanitært arbejde og terror alle er underordnet jihad, hellig krig. Hamas opererer ud fra det islamiske dawa, forkyndelsen af det hellige budskab, og her er intet virkeligt kompromis muligt.

Hovedtesen er, hvordan en islamisk bevægelse kan vinde befolkningens tillid i et gennemgående sekulært samfund. Og hvor det nok har at gøre med et opgør med Yasser Arafat og hans 'kleptokratiske' Fatah-styre, hænger det, som Levitt ser det, ikke mindst sammen med en kombination af bevægelsens angreb på Israel, et omdømme af redelighed, og i høj grad et dybt socialt engagement gennem et netværk af institutioner og et bredt græsrodsarbejde.

Med et væld af eksempler tager Levitt læseren på en omfattende tur mellem de forskellige sider af, hvad han kalder 'Hamas' mudrede vande'. Han portrætterer den politiske ledelse, radikaliseringen af det palæstinensiske samfund, finansieringen af terror og utrolig meget mere, og han slår gang på gang fast, at det ikke er muligt at adskille bevægelsens forskellige elementer fra hinanden. Det hele tjener dybest set samme formål, nemlig den hellige krig, jihad.

Fjendebilledet slipper aldrig rigtig sit greb om denne bog. På et tidspunkt konkluderer Matthew Levitt, at Hamas er ligeså pragmatisk som det libanesiske Hizbollah, og så er det sagt. At bogen ikke desto mindre har værdi skyldes, at den er så gennemdokumenteret, og så repræsenterer den et syn på Hamas, der - hvad enten man deler dette eller ej - er en særdeles virkelig del af den internationale politiske debat.

Overskuelig håndbog

Som et lysende eksempel på, hvordan sandheden afhænger af øjet, der ser, tager lederen af Det Arabiske Medieprojekt ved Cambridge University greb om Hamas fra et helt andet udgangspunkt.

Khaled Hroub er palæstinenser, født i en flygtningelejr ved Bethlehem på Vestbredden, og udover at have skabt sig et navn som vært på tv-stationen Al Jazeera's ugentlige litterære magasin har han skrevet vidt og bredt om det palæstinensiske spørgsmål.

På det progressive, britiske forlag Pluto Press har Hroub begået en lille bog, som han kalder begynderens guide til Hamas. I overskueligt håndbogsformat er teksten bygget op som en række afsnit, der i logisk rækkefølge tager fat i bevægelsens historie, dens ideologi og strategi, forholdet til Israel og jødedommen, militær strategi, politisk og social strategi og så videre. Også den går helt op til det nye Hamas. Den giver sit bud på bevægelsens evne til at skifte stil med magtskiftet for godt et år siden, og bogen giver indtryk af at komme godt rundt om det hele.

Ikke helt for nye læsere

Men heller ikke Hroub giver det fulde billede. Mens han sine steder foretrækker Hamas' nationalistiske dagsorden frem for den religiøse og udtrykker bekymring over for bevægelsens mål om et islamisk samfund, er der ingen tvivl om, hvor hans sympatier ligger. Dette er selvfølgelig reelt nok, og det passer til forlagsprofilen hos Pluto. Men heraf kommer bare ikke helt 'historien om det virkelige Hamas, i alle dens aspekter', som han erklærer at have skrevet.

Mens bogen således rummer et væld af oplysninger, snubler den sine steder over sine egne lidt for hurtige konklusioner. Når han om begyndelsen på den første intifada, som førte til dannelsen af Hamas kort efter, skriver, at den udløstes ved, at en israelsk lastvognschauffør med vilje påkørte en gruppe palæstinensere og dræbte fire, gør han således en aldrig bekræftet version af historien til kendsgerning.

Det er en anbefalelsesværdig bog, Khaled Hroub har skrevet. Nye læsere kan skam også begynde her, men så må de også være klar over dens indbyggede svagheder. Den forsøger at give svar på en række at tidens store spørgsmål, og den slipper også rigtig godt fra det, og når resultatet alligevel falder så forskelligt ud i forhold til Levitt, viser det kun hvor vanskeligt, det er at vurdere Hamas.

Det helt aktuelle spørgsmål om Hamas' evne til kompromis besvarer de to forfattere i to vidt forskellige retninger. Hroub siger ja, mens Levitt mener, at det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, og det pudsige er, at de begge har ret, fordi svaret i høj grad er et fortolkningsspørgsmål. Det glemmer mange vestlige ledere i deres vurdering af Hamas, og den samme misforståelse begår man som læser, hvis man kun vælger den ene kilde og dermed mener at besidde den endegyldige sandhed om Hamas.

Khaled Hroub: Hamas. A Beginner's Guide. 170 sider, 11,99 pund. Pluto Press, London

Matthew Levitt: Hamas. Politics, Charity, and Terrorism in the Service of Jihad. 324 sider, 10,99 pund. Yale University Press, New Haven og London

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her