Læsetid: 4 min.

Lille Laura og den store frihed

1. maj kunne man have drukket øl med de røde. Information valgte i stedet at høre socialministerens spindoktor læse blidt op af 'Det lille hus på prærien' - en litterær frihedstænkers værk, og derfor værdigt som første skud i en forelæsningsrække hos tænketanken Cepos
Moderne Tider
5. maj 2007

"Hej mor!" Dagens oplægsholder, Christopher Arzrouni, lyser op i et stort smil og omfavner sin mor, der har indfundet sig i konferencelokalet på Palace Hotel. Sammen med en 30-40 andre vil hun høre sin søn, som er spindoktor for socialministeren, tidligere taleskriver for statsministeren samt bestyrelsesmedlem i den liberale tænketank Cepos, fremlægge de borgerligt-liberale familie- og frihedsværdier i Laura Ingalls Wilders Laura-bøger - dem med Det lille hus på prærien.

På den computer, hvorfra Arzrouni afvikler sine powerpoints med tegninger fra bøgerne, står der Put government on a DIET - sæt regeringen på slankekur.

For selvom Arzrouni indledningsvist afslører, at der lå en udgave af Victoria og Verdensrevolutionen på moderens natbord, udviklede han tidligt "en aversion mod røde faner" og anden venstreorienteret merchandise.

Men denne lille familiære uoverensstemmelse skal ikke forhindre ham i at hylde familiesammenholdet i Laura-bøgerne, som når Laura og hendes søskende hjælper far Charles med at lade bøssen, "symbolet på den stærke, uafhængige, selvbeskyttende familie."

En familie, som konstant befinder sig ved civilisationens grænse:

"Hvad udgør så trygheden?" spørger Arzrouni og svarer selv med et eksempel fra seriens første bog, Det lille hus i den store skov:

"Trygheden er det, der foregår inden for de fire vægge i det lille hus. Udenfor er der snestorme, ulve og bjørne. Men bøssen hænger over døren, far er der, storebror Jack er der, bulldog'en ligger ved døren. Alle tryghedssymbolerne er der, så det er ikke noget under, at mange tusinde børn har nydt de her historier - de repræsenterer de ultimative, gode, trygge familieværdier."

Ukuelig optimisme

Arzrouni læser passager fra bøgerne formfuldendt op med stor indlevelse, næsten som læste han for sine egne børn. For det er i bøgerne, og ikke i den sukkersøde tv-serie lavet over én af bøgerne, at Arzrouni finder det ideologiske gods.

Som bøgernes store helt fremhæver Arzrouni faderen, en mand som tager det ene nederlag efter det andet med åben pande, ukuelig fremtidstro og gåpåmod:

"Hver gang, der er en katastrofe, kommer faderens optimisme, og dermed bliver han helten," siger han. Siddende på prærievognen, på vej væk fra fiaskoen og mod nye horisonter, siger far Charles således til Lauras mor: "Det er et storslået land, Caroline."

"Han har lidt nederlag, men han tror stadig på Amerika," siger Arzrouni.

Far Charles tror også på den private ejendomsret, selv når det kniber:

En vinter er hele byen sneet inde og må leve af såsæden til næste år. Trods disse hårde vilkår vælger købmanden Loftus at presse citronen og kræve skyhøje priser for det sidste korn, og det får landsbyens mænd til at protestere. Lauras far fører ordet.

Han understreger, at kornet rettelig tilhører købmand Loftus, og at han kan gøre med det, hvad han vil - men vælger han at fastholde sine ågerpriser, kunne det jo hævne sig til sommer, når hans butik ikke længere er den eneste, landsbyboerne kan handle i.

"Her er en individualistisk argumentation," siger Arzrouni, "det er respekt for ejendomsretten i en ekstrem situation."

Det er også faderen, der synger for på My Country 'Tis of Thee til 4. juli-fejring, da en tanke slår ned i Laura - en tanke, som han læser op som kulminationen på sin fremlægning:

"Gud er Amerikas konge. Amerikanerne adlyder ikke nogen konge på denne jord, tænkte hun. Amerikanerne er frie mennesker. Det vil sige, at de skal adlyde deres egen samvittighed. Ingen konge giver Far ordrer, dem må han give sig selv. (...) 'Gud er vor Fader, Frihedens Skaber -' Naturens og Naturens Guds love har skænket os retten til liv og frihed. Altså må man holde Guds love, for Guds love er det eneste, der giver én ret til at være fri. Længere nåede Laura ikke i sine tanker, for Carrie spurgte, hvorfor hun stod så stille, og Far sagde: 'Denne vej, småpiger! Der er gratis limonade!'"

Her, i bogen Byen på prærien, går ideologisk alvor og barnlig sjov op i en højere enhed, pointerer Arzrouni, inden han slutter af med et smil:

"Hvis nogen ikke før har oplevet Laura-bøgerne som ideologisk borgerligt/liberale i en dansk kontekst, kan det skyldes, at familien Ingalls Wilder er gode mennesker - og at borgerlige per definition er onde i Danmark." Det vækker genkendende latter i salen.

Skolebøger og skemaer

Blandt tilhørerne vil en kvindelig lærer på forreste række vide, om Arzrouni mener, bøgerne kan bruges i undervisningsøjemed - noget som sammen med oplægget til dagens foredrag har affødt "stor furore på lærerværelset".

Arzrouni mener ja, og hertil knytter en yngre hvidskjortet herre en kommentar:

"Der er jo en grund til, at Laura-bøgerne er fast pensum i den amerikanske Homeschooling-bevægelse - Laura lærte noget, det er reading, writing and arithmatics, i modsætning til den moderne skole, hvor man er dummere, når man kommer ud, end da man kom ind," siger han.

Efter foredraget udfyldes der evalueringsskemaer, hvor man kan krydse af, om arrangementet levede op til forventningerne. Samt angive, om man er 'Politiker', 'Journalist', 'Studerende', 'Embedsmand', 'Forfatter', 'Debattør' eller 'Andet'.

Blandt skemaudfylderne er de tre studerende Mikael Thoustrup, Lærke Norn og Laura Hansen, som har mødt hindanden gennem Cepos Universitetet, tænketankens sommer- og weekendkurser i frimarkedstænkning for studerende.

"Faderen og Laura tager ansvar, der kan man jo se individualismen," siger scient. pol.-studerende Laura Hansen, der holdt meget af bøgerne som yngre, og som altså endda deler navn med hovedpersonen.

Alle tre er enige om, at Christopher Arzrouni er en fremragende taler - "en favorit", siger Lærke Norn. Og så er Cepos-arrangementer altid en god lejlighed til at netværke, understreger Mikael Thoustrup, som ud ad vinduet kan se studiearbejdspladsen hos Dansk Industri på den modsatte side af Rådhuspladsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her