Læsetid: 4 min.

Tungetale

Pinseunderet. "Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: 'Se, er de, der taler, ikke allesammen galilæere? Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål?'"
Moderne Tider
25. maj 2007

Så er det pinse, og hvad er nu det for noget? Det er der ikke mange der ved selv om det sker hvert eneste år og giver en fridag. Pinsen er en rest af fordums kristne ritualer som kun en brøkdel af befolkningen kan redegøre for.

Og det er synd. For pinsen er interessant, i hvert fald ud fra en sproglig synsvinkel.

Efter at Jesus var steget til himmels, sad hans 11 resterende disciple noget rådvilde tilbage. Hvad nu? Her stod de og havde fået til opgave at gøre alverden til Hans disciple, og så kunne de kun tale aramæisk ...

Men så en dag hvor de igen ville prøve at viderebringe det glade budskab til folk der talte en stribe andre sprog, skete der et mirakel.

Forfatteren Lukas har fastholdt hændelsen i Apostlenes Gerninger:

"Da lød med eet fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde."

Denne begivenhed regnes for 'Kirkens fødsel'. Den er grunden til at vi holder pinse.

Det er ikke til at sige om det foregik sådan at det sprog der kom ud af munden på apostlene mirakuløst var deres tilhøreres. Eller om det tværtimod var sådan at det der kom ud var helt almindeligt aramæisk, mens det tilhørerne hørte, mirakuløst var deres egne sprog.

Hvordan det nu end forholder sig, så opregner Biblen i hvert fald nøje hvilke 17 folkeslags sprog det drejer sig om:

"... vi partere og medere og elamitter, og vi som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vore egne tungemål?"

Pinsebevægelsen

Men fundamentalister er ikke så bogstavtro at de tror at lige de 17 folkeslag Biblen nævner, er de eneste Gud interesserer sig for. Nej, de 17 skal forstås som alle verdens folkeslag, ved de.

Det gode ved at være bogstavtro er at man selv vælger hvilke bogstaver man vil tro på, og hvordan de skal forstås.

Det er meget lidt der skal til for at skabe nye religiøse sekter eller bevægelser. En karismatisk person med et skriftsted er nok. Den slags sker overalt i verden, men på grund af USA's globale dominans har amerikanske sekter særlig gennemslagskraft.

Siden den første rapporterede tungetale fandt sted i Kansas i 1901 har fænomenet spredt sig med lynets hast verden over sammen med pinsemenighederne. Pinsebevægelsen og beslægtede såkaldte karismatiske kristne bevægelser er verdens mest succesrige mission, dels på hjemmebane, i USA, men især i Latinamerika og Afrika. Det anslås at over 600 millioner mennesker er tilknyttet forskellige af disse helligåndskulter, og de er i hastig vækst.

$SUBT_ON$Videnskab

Pinsemenighederne taler i tunger i varierende grad, men i intet tilfælde er sproget pontisk, kappadokisk eller et af apostlenes 15 andre sprog. Faktisk er det slet ikke sprog, Helligånden nu om dage indgyder de tungetalende.

Tungetale har en lydmæssig opbygning der minder om den tungetalendes eget sprog. Det bruger bare et mere begrænset sæt af lyde, lidt lige som småbørn der er ved at lære at tale. Og som hos småbørn er der mange gentagelser af stavelser.

De tunger danskere taler i, bruger de altså det danske lydinventar og har svagt dansk-lignende simple lyde og stavelser, men netop uden mening.

De øvrige kan ikke forstå det, heller ikke den tungetalende selv, men forstanderen kan, og han udlægger teksten. Ikke overraskende viser budskabet sig at falde helt i tråd med kirkens grundpåstande.

At forstanderen kan forstå tungetalen, er ikke mærkeligt, for man lærer tungetale når man optages i kirken, man forberedes på det, man undervises i det.

$SUBT_ON$Trance

Tungetale indgår nemlig sammen med f.eks. mirakuløse helbredelser i pinsebevægelsens arsenal af tranceinducerende teknikker. Trance er koncentrationstilstande hvor 'sindet' kan få adgang til resurser som normalt ikke er tilgængelige. Trance er en del af hverdagslivet, når man fordyber sig, bliver opslugt af noget, er man i trance så man 'ikke ænser omgivelserne.'

Trance kan induceres på en lang række forskellige forskellige måder, tungetale er en af dem. Det samme er de himmelvendte øjne, og den rysten eller stivnen der ofte griber den tungetalende sammen med Helligånden.

Tungetale er altså ikke et udslag af pinsekirkens særlige pagt med Gud, det er et almindeligt trancefænomen og forekommer i andre sammenhænge og i andre religioner hvor det også ses som gudens eller hans hjælperes tale.

Det giver de ekstatiske troende visse teologiske problemer. Når tungetale også forekommer i andre religioner, kan det jo ikke alt sammen være Helligånden. Hvor er det Satan der gøgler?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her