Læsetid: 7 min.

Undertrykkelsen på Asmaas hoved

Få ting tirrer i Vesten som et stykke stof på en muslimsk kvindes hoved. Fordi det netop ikke blot er et stykke stof, men et symbol på hendes samfundsposition, mener nogle, mens andre påpeger, at der gemmer sig lige så mange begrundelser bag sløret, som der er muslimske tørklæder til. At ligestillingen netop er argumentet imod er typisk dansk, viser forskningsprojekt
Moderne Tider
5. maj 2007

Asmaa Abdol-Hamid kunne lige så vel have viftet sit muslimske slør foran en frådende tyr, da hun i forrige uge valgte at stille op til Folketinget for Enhedslisten. Et slør, som hun ved, provokerer ved at dække hår, hals og det meste af hendes pande, og som mange ser som symbol på kvindens inferiøre samfundsposition i forhold til manden.

Men Asmaa Abdol-Hamid så nu ikke synderligt undertrykt ud under sit tørklæde, mente advokat Merethe Stagetorn i P1. Tværtimod måtte hun da være en meget stærk kvinde, når hun nu var parat til at tage de tæv, hun vidste, hun ville få ved at stikke næsen så langt frem under tørklædet. Men undertrykt? Nej, Merethe Stagetorn kunne da komme i tanke om flere etnisk danske kvindelige folketingsmedlemmer, der virkede mere undertrykte end den tidligere DR-vært fra Vollsmose, som selv insisterer på, at hun skjuler håret af egen fri vilje.

Asmaa Abdol-Hamid som person kan dog føle sig lige så frigjort, hun vil. Tørklædet er og bliver et symbol. For hvordan kan det være, at det er kvinden, der må dække sig til for at beskytte sig mod mandens seksuelle tankegang i stedet for, at manden forventes at tøjle den? På den måde bliver skyld og skam placeret på kvindens krop, mener antropolog Yvonne Mørck, Roskilde Universitetscenter, som forsker i etnicitet og kønsstrukturer.

"Alt andet lige symboliserer det jo en opfattelse af kønnene som er enormt essentialistisk, biologistisk og hierarkisk tænkt. Dermed får det symbolsk betydning for, hvordan man opfatter køn og kvindens stilling, fordi kvinderne også selv lægger noget symbolsk i at bære det. Derfor får det den kraft," siger Yvonne Mørck og spørger, hvorfor det er kvinden, der skal dække sig til for, at manden skal se hende som et ligeværdigt væsen.

"Det er jo i mænds tankegang, problemet ligger og ikke i den lille pige, der bliver presset til at tage tørklædet på. Men man gør det til hendes problem i kraft af, at hun skal dække sig til, og dermed bliver det en undertrykkelse af hende," siger Yvonne Mørck, der ser en stor forskel i den måde, muslimske kvinder begrunder tørklædet, og den måde vores bedstemødre gjorde det for 50 år siden.

"Den store forskel er, at det er religiøst betinget, fordi man kobler det op på en overmagt, der definerer, hvordan livet skal leves, og hvordan relationen mellem kønnene skal være. Det er der, skillelinjen går, og det er der, jeg mener, problemet ligger, når Asmaa på den ene side taler om social retfærdighed og på den anden om, at der er grundlæggende forskel på mænd og kvinder," siger Yvonne Mørck.

Feminisme som instrument

Alligevel mener flere forskere, at det er umuligt at sige, hvad tørklædet helt præcist betyder. Når man i Danmark kun ser én betydning, nemlig at kvinden er undertrykt, er det forsimplet, mener Rikke Andreassen, kønsforsker ved Malmø Universitet.

"Muslimske kvinders brug af tørklæde er en flertydig praksis. Forskellige kvinder går med tørklæde af forskellige årsager, nogle gange er det undertrykkende, andre gange er det ikke. Den nuancering er ikke slået igennem i Danmark endnu, mens der i Sverige eller Canada er en større erkendelse af, at det, der er godt for én kvinde er ikke nødvendigvis godt for en anden," siger Rikke Andreassen, der i lighed med Yvonne Mørck påpeger, at det altid er kvinders påklædning, der bliver problematiseret. Det er altid kvinden, der skal rette ind, hvad enten hun har for meget eller for lidt tøj på, mens manden stort set kan klæde sig som han vil.

"Kvinder reproducerer nationen, både symbolsk og fysisk, når de føder børn. Derfor bliver kvinden den symbolske bærer af nationen, mens manden er nationens aktør. Når man forsøger at kontrollere kvinders reproduktion, er det samtidig et forsøg på at kontrollere nationen og danskheden," siger Rikke Andreassen, der er i gang med et forskningsprojekt om tørklædedebatten i otte forskellige lande. I samtlige lande er det hovedsageligt hvide, heteroseksuelle, kulturkristne, middelklassemænd, der fører tørklædemodstandens bannere. Mænd, der ikke normalt kæmper kvindernes kampe.

"Dansk Folkepartis Peter Skaarup har i flere år advokeret for, at tørklædet er kvindeundertrykkende, men vi har aldrig set DF som et parti, der har kæmpet for ligestilling på andre områder som barsel eller arbejdsmarkedsvilkår. Man bruger feminismen som argument så længe den kan bruges som redskab mod islam," siger Rikke Andreassen, der påpeger, at omdrejningspunktet for debatterne varierer. Mens man i Tyskland taler om kvinder med slør som lærere, har man i Frankrig den klassiske diskussion om sekularisme og religiøse symboler. I Danmark handler den om ligestilling mellem kønnene lige som sidste og forrige gang, det store spørgsmål om tørklæderne blev rejst.

Nede over hovedet

Og i stedet for at trække noget generelt ned over de muslimske kvinders hoveder, må man spørge hver enkelt kvinde, om hun føler sig undertrykt af sit tørklæde, mener antropolog Marianne Nøhr Larsen fra Center for Integration, som møder mange muslimske piger og kvinder iført tørklæder i sin hverdag.

"Der er aldrig to ens forklaringe, men mange er rigtig trætte af konstant at skulle forklare sig," siger Marianne Nøhr Larsen, der aldrig har mødt en kvinde, der siger, at hun gør det, fordi hun er manden underdanig, eller at hun er for meget sexsymbol. I stedet nævner de æren ved at bevare deres seksualitet til den eneste ene, eller at de gerne vil prøve at bære hovedtørklæde for at se, hvordan det føles. Eller fordi de gerne vil kunne gå i fred. Nogle vælger det på grund af deres forhold til Gud, andre bruger det som et signal. Og der er meget religiøse kvinder uden tørklæder og meget lidt religiøse kvinder med, forklarer Marianne Nøhr Larsen.

"Men hvis de siger, at de selv har valgt det, vil man altid sige om dem, at de er hjernevaskede, så det er lige meget, hvad de siger. Det er i virkeligheden fantastisk undertrykkende i sig selv at mene det om en hel befolkningsgruppe," siger hun og understreger, at hun selvfølgelig ikke siger, at der ikke er undertrykte kvinder i islam.

"Vi er alle socialiseret ind i en eller anden værdinorm, men vi i Danmark har en fantastisk tyrkertro på, at vi har den rigtige opfattelse af hvad det gode og frie kvindeliv er," siger Marianne Nøhr Larsen og spørger, hvor frit et dansk kvindeliv egentlig er, når ambitioner om karriere, familie, årlige rejser og samtalekøkkener skal gå op i en højere enhed.

At vi alle ligger under for normer og værdier, der undertrykker os, er Yvonne Mørck enig i. Men fordi der er tale om usynlige socialiseringsmekanismer kan vi sagtens sige, at vi ikke føler os undertrykte, selv om vi er det. Det gælder såvel de bare maver blandt unge piger som tørklæderne blandt de muslimske.

"Vi er alle kønnede væsner, placeret klassemæssigt, i etniske og religiøse magtforhold. Alle de undertrykkelsesmekanismer spiller på én gang, tørklædet er en af dem, ulige løn en andet, og den danske seksualisering af kvinder en tredje."

Det er det usynlige korset, som Else Skjold kalder det. Hun er antropolog og forsker i beklædning på Designskolen Kolding, hvor hun blandt andet har set på, hvordan tøjet markerer identit blandt immigranter. Hun påpeger, at da kvinderne smed korsettet i 1920'erne for bevægelsesfrihedens skyld, iførte de sig samtidig et mentalt:

"Det var her, man begyndte at tale om kropskultur. Badedragten blev opfundet, og man begyndte at træne, faste og slanke sig. Men begge dele, både at tage sit tøj af og at tage tørklædet på kan være enormt undertrykkende. I Vesten er den undertrykkelse mere subtil. Det er jo nærmest blevet sådan, at jo mere afklædt man er, jo mere verdslig er man," siger Else Skjold, der ikke mener, nogen af delene er entydige. Nogle sexede, afklædte kvinder er selvstændige og stærke, andre er det ikke, og det samme gælder kvinder ifør tørklæder.

"Men den konstruktion har vi svært ved at se her i Vesten. Det er meget nemmere at pege på dem, der er anderledes."

Problemet med tørklædedebatten er ifølge Else Skjold, at den rummer en helt særlig logik. For jo mere vi taler om, at muslimske kvinder skal smide stoffet på deres hoveder og være danske, jo mere positionerer de sig og holder fast i en kulturel identitet ved hjælp af deres det.

"Ved hjælp af tøjet dramatiserer de sig selv, også fordi det er et meget nemt signal at sende, fordi vi lever i en ekstremt visuel kultur, hvor vi lynhurtigt aflæser hinanden med øjnene. Det er en modkultur i opposition, lige som punken, rokken, hip-hoppen er det - noget, man meget nemt og meget stærkt kan udtrykke med sit tøj," siger Else Skjold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her