- Hvilken bog har haft størst betydning for dig?
"Terje Vesaas' Fuglene. Hans præcise beskrivelser af nordiske landskaber og mennesket i landskabet inspirerer mig, når jeg skriver. Med enkle pennestrøg beskriver Vesaas sine egenartede, ofte tavse mennesker. I Fuglene beskriver han en retarderet mand med stor sensitivitet og indlevelse. Det er en stor udfordring: Hvordan bearbejder man sådan en figur sprogligt, hvad sker der med sproget, når man skal krybe ind i hovedet på en retarderet mand?"
"I det hele taget har den nordiske litteratur stor betydning for mig og mit forfatterskab."
Kerstin Ekman fortæller i Hændelser ved Vand hvordan mor og datter vandrer op af fjeldsiden. Man mærker dybt ind i knoglerne, hvordan landskabet påvirker disse mennesker, hvor fortabt mennesket kan føle sig i naturen. Jeg har selv vandret meget i Norge som barn. På tur i fjeldet havde jeg angsten siddende i maven, og samtidig var jeg opfyldt af en stor fascination for den voldsomme natur."
"Knut Hamsun og Ingmar Bergman inspirerer mig også. Litteratur, der udfolder landskaber og indeholder psykologiske portrætter, fascinerer mig. De kvaliteter findes hos både Hamsun og Bergman."
"Jeg føler ikke, at jeg har så meget til fælles med mine jævnaldrende danske kolleger. Det er det øde land og landbomiljøerne, der især fascinerer mig lige nu. Jeg tror aldrig jeg vil komme til at skrive om unge, der driver fra café til café i København. Jeg er selv vokset op på en pløjemark, men vi var egnens tilflyttere, og min far var akademiker, så vi faldt aldrig helt til. Derfor er jeg vokset op med et fremmed blik på den verden, jeg befandt mig i, og det er dette fremmede blik, jeg bruger når jeg skriver. Jeg blev fascineret af bønderne, deres måde at arbejde på, deres måde at spise på, at være på, alting. Fascinationen af livet på landet har jeg haft med mig siden."
"Min første store litteraturoplevelse var Cecil Bødkers Silas-bøger, som mine forældre læste op for mig. For nyligt har jeg læst dem for min egen datter, og det slog mig, at her ligger kimen til den måde, jeg skriver på! Barndomsoplevelsen med Silas-bøgerne har været med til at forme sproget i mig, til at præge mine sansninger, mine billeddannelser, mit sprog."
- Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?
"Det falder mig på tungen at sige Vesaas igen. Vi kan have godt af at læse litteratur, der bare dvæler og går ind i mennesketyper, der er fremmede for os og for den tid, vi lever i."
Hellere kartofler end fest
- Hvilken type læser er du, og hvornår læser du?
"Jeg læser tit på en meget uortodoks måde: Jeg læser stående foran vores reoler, en halv side i hver roman, et par linjer her, et par linjer der. Det er især, når jeg selv er inde i en god skriveperiode, at jeg falder forbi reolen for på denne måde at hente inspiration, mærke en sprogtone eller en sansning. At læse en anden forfatter kan give mig et spark i en retning, hvor jeg ellers ikke ville have vovet mig ud, og et mod til at skrive mig et sted hen, hvor jeg ellers ikke ville være kommet. Til hverdag læser jeg ellers ikke så meget. Det bliver mest til oplæsning for børnene, og så fordyber jeg mig i bøgerne, når vi er i vores hus i Sverige. Men det sker selvfølgelig, at en bog bider sig fast, når jeg bladrer i den, så jeg bliver nødt til at tage den ud af reolen og læse det hele."
- Hvad er du i gang med at læse nu?
"Jens Smærup Sørensens Mærkedage. Jeg er nået 151 sider ind i den, og den er rigtig god. Den har en helt formidabel beskrivelse af en flok bønder, der skal til fest i forsamlingshuset, og hvordan de pludselig slet ikke kan finde ud af at snakke med naboen, fordi de alle er i stadstøjet. De er blevet fremmede for sig selv og hinanden. Og så virker det pludselig langt mere tillokkende for dem bare at opgive og gå hjem og 'hugge nogle kartofler i sig', som Jens Smærup Sørensen skriver."
Karen Fastrup har netop modtaget Statens Kunstfonds tre-årige stipendium
