Læsetid 3 min.

2008: Internationalt sprogår

Forenede Nationer. FN har seks officielle sprog, men ét af dem - engelsk, selvfølgelig - dominerer. Det skal der nu laves om på, og FN, der anbefaler flersprogethed, skal nu selv være mere flersproget
Forenede Nationer. FN har seks officielle sprog, men ét af dem - engelsk, selvfølgelig - dominerer. Det skal der nu laves om på, og FN, der anbefaler flersprogethed, skal nu selv være mere flersproget
15. juni 2007

For en måned siden udråbte FN's generalforsamling 2008 til 'Internationalt sprogår' uden afstemning.

Det skete under slagordet "Enhed gennem mangfoldighed. For global forståelse."

Beslutningen lægger vægt på den afgørende betydning det har at alle organisationens seks officielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk) bliver reelt ligestillede. Det kan man roligt kalde et fromt håb. Selv ikke FN kan unddrage sig det engelske sprogs overvældende dominans.

Men nu pålægger generalforsamlingen altså generalsekretæren at sikre at alle FNs sprogtjenester får samme arbejdsvilkår og resurser. Oversættelsen af alle vigtige ældre FN-dokumenter skal opprioriteres.

Forsamlingen understregede også vigtigheden af at uligheden mellem engelsk og de fem andre sprog mindskes ved at der gøres større brug af dem i FN's informationsarbejde.

Resolutionen blev fremsat af Frankrig og støttet af andre medlemmer af la Francophonie (foreningen af fransktalende lande) plus Rusland. Fransk og russisk er netop to 'verdenssprog' der er i tilbagegang i disse år, over for engelsk, spansk og kinesisk der alle tre er i voldsom fremgang. Resolutionen ønsker at FN i sit daglige arbejde selv skal være et eksempel på den sprogliglige mangfoldighed som organisationen officielt fremmer. Man ønsker at "berige" organisationen ved at tvinge den til at yde teknisk assistance på lige fod for de forskellige sprog.

"Sproglig mangfoldighed er grundlaget for kulturel magfoldighed", erklæres det. Og "uden sproglig mangfoldighed er det næppe troligt at man kan integrere et stadig stigende antal lande i organisationens praktiske arbejde."

Den 'uhåndgribelige' kulturarv

Under debatten blev der også ytret ønske om at den næste resolution om flersprogethed også ville omfatte de fredsbevarende indsatser.

Og det er nemlig helt rigtigt formuleret: 'den næste resolution om flersprogethed'. For FN og andre internationale organisationer fokuserer i stigende grad på sprogenes stilling i verden.

Udråbelsen af 2008 til Internationalt sprogår følger UNESCO's Konvention om Beskyttelse af den Immaterielle Kulturarv der trådte i kraft i april 2006.

Konventionen forpligter de underskrivende stater til at beskytte, skabe respekt for, højne bevidstheden om og tilvejebringe internationalt samarbejde og bistand til den immaterielle kulturarv.

Som eksempel på uhåndgribelig kulturarv nævner konventionen først og fremmest sprogene, men også mundtlige fortællinger, ritualer og festivaller, viden og praksisser vedrørende naturen og universet mm.

Konventionen udpeger den immaterielle kulturarv som en hovedkilde til kulturel mangfoldighed og menneskelig kreativitet og en garant for bæredygtig udvikling. Den advarer mod at denne kulturarv forringes, forsvinder og ødelægges, og den påpeger behovet for større bevidsthed om kulturarven, især hos ungdommen der skal føre den videre.

Konventionen præciserer behovet for at samfundet anerkender, respekterer og fremhæver den immaterielle kulturarv gennem uddannelse, øget fokus og informationsindsatser henvendt til den brede offentlighed som både må informeres om de farer der truer den immaterielle kulturarv og om de aktiviteter der udfoldes for at modvirke det truende tab.

Konventionen definerer immateriel kulturarv som "... de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder - såvel som redskaber, genstande, artefacts og kulturelle rum der er forbundet dermed - som samfund, grupper, og, i nogle tilfælde, enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv. Denne immaterielle kulturarv overføres fra generation til generation og genskabes til stadighed af samfund og grupper som svar på deres omgivelser, deres interaktion med naturen og deres historie, og giver dem en følelse af identitet og kontinuitet, og skaber på den måde respekt for kulturel mangfoldighed og menneskelig kreativitet."

Konventionen definerer beskyttelse som "... forholdsregler der sikrer den immaterielle kulturarvs livskraft, herunder identifikation, dokumentation, forskning, bevarelse, beskyttelse, promovering, forbedring, videreførelse, specielt gennem formel og ikke-formel uddannelse, så vel som revitalisering af forskellige sider af denne arv."

Konventionen blev vedtaget i 2003 og trådte i kraft 20. april 2006.

En Unesco-konvention er et internationalt juridisk dokument, og dens bestemmelser er bindende for underskriverne. Konventionen er tiltrådt af et halvt hundrede stater, men endnu ikke af Danmark.

Konventionen til Beskyttelse af Den Immaterielle Kulturarv skal ses i forlængelse af tidligere vedtagne UNESCO-dokumenter og -indsatsområder, bl a:

-Program for Truede Sprog

-Erklæring om Menneskehedens Mundtlige og Immaterielle Arvs Mesterværker

-Sluterklæring fra Kulturministrenes Tredje Round Table i Istanbul, 2002

-Universel Erklæring om Kulturel Mangfoldighed, 2001

-Anbefalinger vedrørende Beskyttelse af Traditionel Kultur og Folklore, 1989

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu