Læsetid: 3 min.

Ånden fra Askov

Debatmiljøet på 70'ernes Askov Højskole, hvor intellektuelle, kunstnere og besynderlige teologer fra vidt forskellige teoretiske positioner mødtes i fri meningsudveksling, er stærkt savnet i en tid, hvor kulturelle og politiske positioner er blevet mere og mere fastlåste
Moderne Tider
2. juni 2007

Hvor var det befriende, at Rune Lykkeberg forleden formulerede en indsigtsfuld kritik af Tidehverv. Det er nemlig så sjældent, at noget sådant sker i danske medier.

Søren Krarup, som ofte bliver fuldstændig fejlfortolket teoretisk, var derfor også omgående ude med en cadeau til Rune Lykkeberg, uagtet han naturligvis varuenig i Lykkebergs konklusioner.

I den offentlige debat er de kulturelle og politiske positioner ellers blevet mere og mere fastlåste. Tidehvervs folk kender f.eks. ikke marxismen og tror tilsyneladende, at Das Kapital er en håndbog for en totalitær utopi, og omvendt sætter venstrefløjen og Det Radikale Venstre med største selvfølgelighed lighedstegn mellem det nationale og det nationalistiske og står derfor helt uforstående over for den bukdahlske dialektik mellem det nationale og det universelle i globaliseringsdebatten.

Vi har derfor mere end nogensinde brug for et forum, hvor vi kan debattere og mødes på tværs af politiske positioner. Den akademiske kultur på universiteterne magter nemlig ikke en sådan udfordring. Her debatterer man ikke livsholdninger, politik, eller hvad vi skal leve på. Her snakker man i stedet karriereforløb, problemformuleringer og netværk. Vi får derfor en debat i den danske offentlighed, som er fragmenteret, inden vi får påbegyndt samtalen, da kendskabet til modstandernes tankefigurer er sporadisk.

En broget flok

Da jeg i 70'erne var elev på Askov Højskole, stiftede jeg for første gang bekendtskab med højskoletraditionen in re. Askovs lærere var dengang en broget flok med vidt forskellige politiske, kulturelle og religiøse holdninger. Deres faglige indsigt var enestående - ja, faktisk har jeg aldrig senere mødt så mange indsigtsfulde personligheder som her. Det gjaldt ikke blot folk som Helge Skov, Hans Henningsen og Knud Hansen (boede stadig på skolen), men faktisk samtlige lærere, ikke mindst legenden Richard Andersen, som bl.a. skrev det historiske værk Danmark i 30'erne, som jeg forleden refererede til i Information.

Richard Andersen (f.1912), som den tidligere forstander på Askov Hans Henningsen i værket Demokrati og Eksistens (2004) har tegnet et morsomt portræt af, var en usædvanlig fin kender af Frankrig og Sydslesvig, samt en gudsbenådet fortæller, hvilket Danmarks Radios lyttere i mere end 40 år havde glæde af. De fleste elever på Askov kan derfor huske Andersens talrige foredrag bl.a. om Dreyfus-affæren. Andersen, der var gammel modstandsmand, var uddannet teolog, men hans viden om historie var på mange måder lige så subtil som hans teologiske indsigter. Andersens nære omgangskreds var en sammensat flok af kommunister, tidehvervsfolk og grundtvigianere. Richard Andersens intellektuelle viden spændte derfor, som Knud Hansens, over både en venstreorienteret og en højreorienteret intellektuel politisk kultur og teologi. En kombination, som man i dag kun kan møde hos intellektuelle grundtvigianere som Niels Højlund, Jørgen Carlsen, Ejvind Larsen og Hans Henningsen.

Iltede intellektualiteten

Richard Andersen holdt, som det modsætningsfyldte, teoretiske menneske han var, både Tidehverv og venstre-orienterede publikationer. Disse tilsyneladende teoretiske og holdningsmæssige modsætninger iltede hans intellektualitet. Han deltog også i de berømte Asperup- møder sammen med Kaj Thanning, Knud-Erik Løgstrup og Knud Hansen - møder, som kom til at sætte den politiske og intellektuelle dagsorden i Danmark i årtier.

Det er dette Askov-frisind, hvor intellektuelle, kunstnere og besynderlige teologer fra vidt forskellige teoretiske positioner mødes i fri meningsudveksling, som var livsnerven på Askov, og som vi har så forbandet meget brug for at få genetableret. Og heldigvis synes det, som om en række af de nye forstandere på højskolerne har blik herfor. Det almene og modsætningsfyldte har fået et comeback.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her