Læsetid: 5 min.

Drikker de mælk i Sverige?

Arvefjender. Går det som i 1959 i Københavns Idrætspark, hvor det svenske fodboldlandshold vandt 6-0? Eller som i 1965, hvor Ole Madsen scorede det første mål i 2-1-sejren med hælen? Danmark og Sverige mødes i aften i Parken
Arvefjender. Går det som i 1959 i Københavns Idrætspark, hvor det svenske fodboldlandshold vandt 6-0? Eller som i 1965, hvor Ole Madsen scorede det første mål i 2-1-sejren med hælen? Danmark og Sverige mødes i aften i Parken
2. juni 2007

For syv år siden stod mælkegiganten i et dilemma: En uge efter fusionen mellem danske MD Foods og svenske Arla, der som bekendt blev til Arla Foods, skulle det danske fodboldlandshold møde svenskerne i det traditionsrige arvefjendeopgør. Hvem skulle koncernen holde med? Det var selvfølgelig en letvægtsudgave af globaliseringens problemer, at danske og svenske producenter nu skulle kippe enten med nationalflaget eller skære sig selv midt over og promovere den nye markedsforbrødring. Resultatet blev som forventet. Danskerne sejlede op ad åen og råbte de obligate eder mod de blå-gule, mens svensken vanen tro koketterede med Malmø til Ejderen og københavnsk indkøbte Tuborg.

Sådan er virkeligheden også i aften, hvor vi i Parken tager imod de lyshårede med tagrendefrisurer og opstoppernæser fra Björn Borg-land. Arla er sgu dansk. Er man på Østerbro i løbet af dagen, kan man klappe en Arla-ko, flyve i luftballon med DONG Energy og lade sig inficere af kosmisk kærlighed i Master Fatmans favntag.

Vi kan bryste os af det faktum, at nogle af de største profiler på det svenske landslag i virkeligheden er en slags reservedanskere. Enten spiller de i FC København, som Marcus Allbäck og Tobias Linderoth, eller også har de turneret i Brøndby. Se bare Johan Elmander. Bevares, historisk har de klaret sig bedre til VM-slutrunder, men vi har en superliga med stjerner og Champions League-deltagelse. De har ABBA Revival og Mats Ronander, men vi har Thomas Helmig og Naser Khader. De har Marcus Schenkenberg, men vi har da bare Helena Christensen. Det var i øvrigt de to, der fotogent hældte mælk ud over hinanden dengang i 90'erne, da verden endnu var uspoleret og national, og hvor rigtige mænd gik i boxer-shorts og bestilte tid til solarie.

Mindst én gang om året tromles politisk og kulturel kompleksitet flad som en pandekage. Kampene mellem Danmark og Sverige er bobler, der skubber 1980'erne frem og tilbage i tiden. Inde i boblen er der altid syntetiske trommer, brede skulderpuder og kikset træningstøj. Her er fyldt med roligans, six packs og leverpostejmadder. Frank Arnesen har vådt hår allerede ved kick-off "side om side" med Elkjærs flabetheder og Jesper Olsens stormløb på kanterne. Svensken skal stadig ha' da-da. Her er det glemt, men ikke tilgivet, at det svenske landshold vandt 6-0 over os i Idrætsparken den 21. juni 1959. Revanchen var desto mere sød, da Ole Eduard Fischer Madsen scorede med hælen, da vi vandt 2-1 i 1965. Madsen var datidens danske Maradona, og havde det ikke været for vognmandsforretningen, som også skulle passes, kunne Årets Fodboldspiller i 1964 have drevet det vidt.

Hagbards korpsånd

Helt efter arvefjendemanualen graver svenskerne stadig kulørt smuds op fra historiebøgerne. Den 3. juni 1917 hidkaldte DBU en hollandsk dommer, men på grund af krigen nåede han ikke frem, og minsandten om ikke pæredanske Hagbard Vestergård dømte løjerne, der endte 1-1. Stakkes Hagbard blev senere beskyldt for at have trukket sin nationale korpsånd i en automat. Vi spillede lige op med dem under sidste EM, og hvis den lømmel til Zlatan Ibrahimovic, som hele Sverige lige nu be'r til skal holde i 90 minutter, ikke havde haft held i støvlerne, havde vi banket dem langt ud af kommunen, som Flemming Toft ville sige. Før VM sidste sommer pralede de svenske medier af højtbetalte individualister som Henrik Larsson, Fredrik Ljungberg og Zlatan. De brillerede ikke synderligt i Tyskland. Alligevel smagte det lidt af kosmopolitisk stjernestøv, når Holmalunds IF blev overtrumfet af Barcelona, Arsenal og Juventus.

I sammenhængen virkede træner Lars Lagerbäck som en ældre herre fra provinsen. Han var 10 år, da Sverige fik sølv under VM 1958. Brasilien havde forført en hel verden, og vores nordlige naboer holdt især af målmanden og brandmanden Kalle Svensson, som de siden 1950 havde kaldt 'Rio-Kalle'. Det var sikkert også lettere for udlændinge at sige, ræsonnerede Svensson. Fortæl dét til midaldrende svenskere, og de tænker straks tilbage på den legendariske match i Rio i 1950 mod de brasilianske ekvilibrister, hvor kommentatoren Gunnar Göransson fik mellemnavnet 'Oj-oj' efter sin malende gengivelse af det svidende 1-7-nederlag til værtsnationen.

Og mens alle grubler over Zlatans helbredstilstand, kan man passende døbe Johan Elmander 'Hattrick-Johan'. Ham skal vi godt nok holde øje med. For en uge siden flød talentet i den 26-årige gut fra Alingsås som ren champagne, og med tre mål i maskerne mod FC Girondins de Bordeaux fik Toulouse FC en gylden adgangsbillet til næste års Champions League. Elmander scorede med henholdsvis 13 og 20 minutters interval. Spektakulært gået af manden, der blev årets SAS-spiller i 2005 og sæsonen forinden forevigedes på Brøndbys Hall of Honour.

De skal bare stoppes

Michael Gravgaard er til daglig klubkammerat med Allbäck og Linderoth, og ifølge eget udsagn er han ligeglad med, om fjenden spiller i samme trøje eller kommer fra fransk eller italiensk topfodbold. De skal bare stoppes. Herhjemme leger vi cheftrænere på Morten Olsens vegne og gør os kloge på fordelene ved at have Nicklas Bendtner og Jon Dahl som målfarlig duo. Svenskerne håber på kampform hos både Ibrahimovic og Elmander. IKEA-nationen har måske nok overtaget i defensiven, men til gengæld kan vores flanker løbe solen sort på en god dag, og lige meget om karantæneramte Olsen stiller med den typiske 4-3-3 eller den engelsk-inspirerede 4-4-2, kommer meget til at hvile på Christian Poulsens internationale skuldre.

Der er noget ufatteligt umodent over at sejle rundt i Parken og gjalde, at Zlatan er en tissemand med ører for så at slingre ned til Østerport efter Volvo'en med tom emballage i Fjällräven. Men sådan ser verden ud derinde i boblen. Velkommen til anakronismernes og selvmodsigelsernes højborg, og gider du holde min klaphat? I middelalderen havde man karnevallet som en årlig festdag, hvor man rakte røven i vejret til fanden selv og gav pokker i kirke og kristen konduite. Det var datidens stresskanal. I dag har vi svenskeropgør, hvor vi er enige om, at tiden står stille, eller i det mindste at den i en skandinavisk skala ikke kom længere end til Murens fald og 'Henke' Larssons skånske slangekrøller.

EURO 2008-kvalifikation: Danmark-Sverige. Lørdag kl. 20.00 i Parken, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu