Læsetid: 5 min.

Har vi fælles værdier - eller bare værdier?

Folkets røst. Skal vi stemme om det hele, eller skal vi hælde værdier på fra oven, til folk makker ret - og undervejs fjerne Grundlovens paragraf mod suverænitetsafgivelse? Det var til debat i Informations mødelokaler i onsdags
Et stærkt Europa bygget på fælles værdier er alle enige om. Det er straks sværere at blive enige om, hvilke værdier det nu skal være.

Et stærkt Europa bygget på fælles værdier er alle enige om. Det er straks sværere at blive enige om, hvilke værdier det nu skal være.

Virginia Mayo

23. juni 2007

"Hvor mange her i salen ville være i stand til at nævne de europæiske værdier i forfatningstraktaten?" spørger professor i EU-ret Hjalte Rasmussen og plirrer ud over sine briller på tilhørerne i Informations mødelokaler.

"Ingen! Der kan I se - det er noget topstyret bras."

"Prøv med Grundloven, det vil være det samme," protesterer en herre i brun hørjakke.

"Mnjaah, det ved jeg nu ikke," siger Hjalte Rasmussen, "den er noget kortere, og så ulejliger den sig ikke med at nævne værdierne."

Værdier, værdier, værdier. Dem må vi have. Og dem har vi her i Europa. Eller har vi? Det er der ikke fuldstændig enighed om blandt dagens debattører: Simon Emil Amitzbøll, folketingsmedlem for de radikale, Marlene Wind, lektor i international politik ved Københavns Universitet (KU), Christian Fich, ph.d.-stipendiat ved Copenhagen Business School, ordstyrer Erik Boel, forstander på Krogerup Højskole - og så altså Hjalte Rasmussen fra KU.

De fem har det til fælles, at de har bidraget til debatbogen Europa i alle palettens farver. De synes også at være enige om målet: Et fredeligt og demokratisk Europa, som bygger på nogle fælles værdier. Men så holder enigheden også op. Marlene Wind er meget optaget af, at vi får nedfældet de europæiske værdier i en ny traktat, ligesom de var nedfældet i den forfatningstraktat, Hjalte Rasmussen driller med, at ingen kender. Christian Fich er delvist enig, men har brugt sit oplæg på at ruske lidt op i forsamlingens tyrkertro på, at de europæiske værdier nu også er europæiske.

Et ikke-USA

"Europæiske værdier er ikke nødvendigvis europæiske - de gælder måske ikke overalt i Europa, og de kan lige så godt være vestlige værdier," driller han. Og vi kan også godt tæmme antiamerikanismen:

"Vi forestiller os de her bibelsvingende amerikanere - men det morsomme er, at USA formelt er en sekulær stat - det er Danmark for eksempel ikke."

"Jeg vil tillade mig at påstå, at der er ingen europæiske værdier - den eneste fælles europæiske værdi er ideen om Europa som 'ikke USA'"

Marlene Wind er uenig: Europa har fælles værdier, og det har vi haft lige fra EF's begyndelse. Demokrati, ordentlige retsstatsforhold, menneskerettigheder, respekt for og beskyttelse af mindretal...

En skarpsindig ung tilhører summerer debattørernes positioner op i sit spørgsmål:

"Det lader til, at der er enighed om, at man kan genfinde nogle værdier i hvert enkelt europæisk land - men er det ikke også interessant, hvorvidt der er en bevidsthed om, at en værdi netop er en europæisk værdi?"

"Det er rigtig godt set!" triumferer Marlene Wind: Det er jo lige netop derfor, at vi må se at få nedskrevet såvel EU's værdier som borgernes rettigheder - så forsvinder de nemlig ikke bare sådan igen, som de gjorde, da tyskerne i 30'erne stemte nazisterne til magten. Eller da Franco eller Mussolini kom til i Spanien og Italien.

"Her husker folk stadig, hvad der kan ske, når politikerne går for vidt," pointerer Marlene Wind.

Homoværdier?

Simon Emil Amitzbøll går skridtet videre. Han har holdt dagens mest konkrete oplæg ud fra spørgsmålet: 'Er beskyttelse af homoseksuelles rettigheder en europæisk værdi', og har fortalt om, hvordan den årlige homoparade i Riga i Letland har udviklet sig: Forrige gang aflyste bystyret, fordi man ikke mente at kunne garantere for deltagernes sikkerhed (selvom man godt kunne garantere for den amerikanske præsidents sikkerhed lidt senere på året). Sidste gang var der derimod massivt politiopbud - letterne havde ifølge Simon Emil Amitzbøll lært af EU, at de homoseksuelle skal beskyttes, selvom en god del af befolkningen altså stadig blev så provokeret, at en hær af betjente var nødvendig. Amitzbølls konklusion:

"Beskyttelse af homoseksuelle er ikke nødvendigvis en europæisk værdi - men det kan det blive," siger han - værdierne kan blive indført af staten under pres fra EU og så sive ned til borgerne i de af de nye EU-lande, hvor folk for eksempel kan have det lidt svært med det der med homoer.

Væk med paragraf 20

"Det er fint nok for mig at føre værdikamp fra oven," fortsætter Amitzbøll, og erklærer, at man lige så godt kunne have indført forfatningstraktaten som den var, uden de folkeafstemninger i Frankrig og Holland, som endte med at punktere projektet. De fleste europæere ville nok have levet videre i fred og ro uden at bekymre sig det fjerneste.

"Det er folket selv, der har valgt de politikere, som har indgået et kompromis," siger han, "for min skyld kunne man afskaffe paragraf 20 i Grundloven". Det er den, der kræver folkeafstemning, før Danmark kan afgive suverænitet.

Det får Hjalte Rasmussen op af stolen (eller i hvert fald op i det røde felt):

"Det er da fantastisk, at du kan sidde der og sige, at den eneste måde, vi konstruktivt kan komme videre på, er ved at afskære folket fra indflydelse! Det er jo også mantraet for topmødet (EU-topmødet, som startede i torsdags, red.): Skriv en ny traktat, så ingen regering bliver tvunget til at lave folkeafstemning - altså, hvor er vi dog henne!?"

Folket skal med

Den tidligere modstander af folkeafstemninger er nemlig kommet til en ny erkendelse efter 35 års EU-forskning:

"Vil man have folket med, kan det ikke nytte noget, at man bare siger, 'jeg har opfundet en europæisk værdi'."

"Jeg har set politikernes projekt gå rabundus. Det er derfor, jeg advokerer for det synspunkt, at det kun er gennem folkeafstemninger, man kan trække Europas befolkninger mod hinanden - hvis de altså vil."

Marlene Wind og Christian Fich protesterer. EU er måske nok politikernes projekt, men derfor behøver det ikke blive ved med at være elitært - tænk bare på nationalstaterne, siger Marlene Wind: De er også i den grad indført fra oven:

"I 1870 var det kun 20 procent af franskmændene, der talte fransk!"

Christian Fich supplerer: "Tænk på Belgien: det land er en historisk misforståelse."

"Det er også ved at falde fra hinanden - " mumler Hjalte Rasmussen ud gennem næsen.

"Pointen er," siger Christian Fich, "at nationalstaterne har udviklet en national identitet."

"Det kan EU også," fuldender Marlene Wind.

"Præcis," siger Christian Fich.

Europa i alle palettens farver er udkommet på Informations Forlag og indeholder essays af 11 debattører, som ud over de ovennævnte er: Uffe Ellemann Jensen, Uffe Østergård, Ellen Trane Nørby, Jacob Michael Lund, Christopher Arzrouni og Jes Fabricius Møller. Debatmødet var arrangeret af luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu