Læsetid: 7 min.

Man filmer da sine ansatte

Styr på tingene. Er vi ved at kaste tilliden til hinanden over bord til fordel for overvågning? I hvert fald må stadig flere passe deres arbejde, mens chefen kan følge med på video
Styr på tingene. Er vi ved at kaste tilliden til hinanden over bord til fordel for overvågning? I hvert fald må stadig flere passe deres arbejde, mens chefen kan følge med på video
9. juni 2007

Johanne Hansted slår beløbet ind på kassen, giver 71 kroner tilbage og langer en brun pose med en kage over disken til fyren i den stribede polo. Og det kan dokumenteres. I hvert fald de næste par dage.

Over hende og de to kolleger bag disken i Baresso på hjørnet af Skoubogade og Strøget hænger der nemlig adskillige kameraer, som holder øje med, at ingen tager af kassen eller deler gratis muffins ud til vennerne. Og det synes Johanne Hansted, er fint: "Det kan selvfølgelig bruges til at bevise, hvem der gjorde det, hvis der forsvinder noget," siger hun.

"Men det er jo kun, hvis man er skyldig i noget, at man føler det ubehageligt," siger hun og laver en karamelkaffe til en anden kunde.

I denne Baresso-kaffebar kan billederne ses live på kontoret ovenpå, men der er sjældent nogen foran skærmen.

Men det er ikke ualmindeligt, at ejeren holder øje med ansatte på cafeer og restauranter ved hjælp af overvågningskameraer. Det fortæller Magnus Blak, som er indehaver af virksomheden Camvision, der på sin hjemmeside reklamerer med kamerateknologi beregnet til at overvåge medarbejdere.

"Hvis folk sidder på et kontor og skal holde øje med tre forretninger i åbningstiden, er det klart, at videoovervågning er den mulighed, man har. Så har man kameraerne kørende i baggrunden, mens man sidder og arbejder og kan kaste et blik op indimellem," siger han.

Flere kameraer

Antallet af overvågningskameraer eksploderer i øjeblikket. Sikkerhedsbranchen vurderer, at der nu er 200.000 anlæg med overvågningskameraer i Danmark - dobbelt så mange som for tre år siden. Og der er snart ikke den branche, der ikke benytter sig af tv-overvågning, siger Magnus Blak.

Han vurderer, at 80 procent af de ca. 10 anlæg, han hver uge sætter op, i et eller andet omfang filmer medarbejdere. Og i restaurationsbranchen er det "helt sikkert", at kameraerne primært skal bruges til at sikre mod langfingrede medarbejdere, siger han.

"Medarbejdersvind rammer især caféer, restauranter og diskoteker, små isbutikker - de steder, hvor der sælges mange mindre varer, som er svære at tælle op, og hvor der ofte arbejder mange unge mennesker," siger han.

Også bagermestre - en overrepræsenteret kundegruppe hos Camvision - bruger kamerateknologi. Så kan indehaveren sidde hjemme og tjekke, om bagersvenden nu også er mødt til midnat, som han skal, forklarer Magnus Blak.

Medarbejderne har vænnet sig til at blive filmet, og de er ikke nær så skeptiske i dag som for blot to år siden, når Camvision kommer og sætter kameraer op, fortæller Magnus Blak.

"Medarbejderne ved godt, det er tvingende nødvendigt, og der er ingen rynken på næsen- det had oplevede jeg ellers for et par år siden," siger han.

Fagforbundet 3F får dog hver måned henvendelser, hvor medarbejdere føler sig krænket. Men det er primært, når der er blevet sat skjult kamera op. Miljøkonsulent Henrik Hansen advarer mod "misbrug af moderne teknologi".

"Der er situationer, hvor der har været mistanke om tyverier, og så sætter restauratøren et skjult kamera op i et hjørne. På et eller andet tidspunkt bliver det opdaget, og så er fanden løs. For hvad har man lavet, har man - for nu at sige det på dansk - stået og kløet sig i røven eller hvad?"

Grumset jura

Tv-overvågning reguleres i Danmark af adskillige love om såvel datatilsyn og tv-overvågning som arbejdsret, og det gør området temmelig grumset. Det finder ekspert i overvågningsjura Martin Gräs Lind problematisk. Han er forfatter til bogen Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret, og ifølge ham er det klokkeklart ulovligt at overvåge sine ansatte med skjult kamera. Men det kan han kun sige efter at have gransket et utal af love, retspraksisser og andre retskilder, forklarer han.

"Det er absolut ikke klokkeklart for hverken arbejdsgivere eller ansatte," siger han.

Men 0vervågning behøver ikke at være skjult for at være ubehageligt, det kan Britt van Slyck fortælle om.

Hun har ingen problemer med det kamera, som filmer hende og den kasse, hun er ved at tælle op på Cafe Det Elektriske Hjørne - kameraet kom op efter nogle ubehagelige slagsmål. Men på hendes tidligere arbejdsplads, en restaurant, havde hun og de ansatte følelsen af at blive kontrolleret af kameraet:

"Folk turde ikke stå og snakke et øjeblik uden at dække bord eller noget imens - der var jo overvågningskamera," siger hun.

I Stasis DDR var det alene mistanken om at blive overvåget, der fik folk til at ændre adfærd, påpeger historiker Thomas Wegener Friis, Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet.

"Folk holdt sig noget tilbage i forhold til hinanden - det lagde en dæmper på oprigtigheden," siger han. "Så kunne man sidde hjemme på toilettet og bande over det, man nu var utilfreds med".

Paradoksal udvikling

Lektor i ledelsesfilosofi Bent Meier Sørensen, Copenhagen Business School, ser den øgede overvågning af ansatte, skjult eller ej, som en yderst paradoksal udvikling:

"På den ene side ser man en fremkomst og en fejring af ledelse, som bygger på tillid, frihed og ansvar for den enkelte - og på den anden side en retur til nogle meget arkaiske ledelsesformer i form af overvågning. Det kan jo sammenlignes med gammeldags fabrikker, hvor værkføreren sad oppe i et glasbur og kunne holde øje med arbejderne nede på gulvet," siger han.

Det er den type tv-overvågning, som er blevet indført for at bekæmpe terrorisme og kriminalitet, som nu overføres til alle mulige andre sammenhænge, pointerer Bent Meier Sørensen. Og det er der næsten ingen, der stiller spørgsmålstegn ved:

"Når der sker overvågning af forskellige offentlige områder, som f.eks. i S-tog, sker der en tilvænning til det at overvåge. Man vænner sig til overvågning og ser den som en rent praktisk foranstaltning - og så opdager man som leder ikke, at det i virkeligheden står i skarp kontrast til det, man siger på medarbedermøder om virksomhedens ånd, som bygger på tillid og åbenhed," siger han.

"Udviklingen har afstedkommet en masse teknologier, som gør det muligt at overvåge. Og så slutter man fra kan til bør, for 'det kan jo ikke skade, og så ved vi mere'. Men idet vi ved mere, fjerner vi også en del af tilliden."

Vi elsker overvågning

Den ene undersøgelse efter den anden, blandt andet fra Det Kriminalpræventive Råd, viser, at befolkningen som helhed bliver mere og mere venligt stemt over for overvågning. Men hvorfor er vi så glade for at blive overvåget? Det spørgsmål er der ifølge Anders Albrechtslund, som skriver ph.d. om overvågning og etik ved Aalborg Universitet, to svar på. For det første er der en tendens til at tro, at problemer med alt fra terror til tyverier kan løses bare ved at indføre mere overvågning.

"Og for det andet er der overordnet sket en ændring i det sprog, vi bruger om overvågning. Overvågning ses mere som sikkerhedsskabende end som en krænkelse af privatlivet - altså som omsorg frem for kontrol. Endnu mere vidtgående kan man måske tale om, at vi efter 11. september 2001 har bevæget os fra et videnssamfund mod et riskosamfund, der baserer sig på usikkerhed - og derfor ønsker vi overvågning," siger han.

Men hvad gør det ved vores forhold til hinanden, at der i stadig flere sammenhænge kommer et kamera imellem?

Det er svært at måle kvantitativt, påpeger seniorforsker Hille Koskela, som forsker i overvågning ved Geografisk Institut på Helsinki Universitet.

"Men hvis man er under kontrol, er det meget svært at udvikle tillid," siger hun. Følelsen af behov for overvågning hænger sammen med en slags "frygtens kultur", mener hun.

Det ekstreme udtryk er gated communities, heftigt videoovervågede boligområder bag lås og slå - her kan beboerne gemme sig i tryghed for det farlige samfund udenfor. Men vi er alle sammen "en lille smule bange", påpeger Hille Koskela.

"Der er en underliggende frygt for fælles ansvar. Vi vil have andre til at tage sig af problemer, vil ikke involveres i vold eller forstyrrelser, men vil have andre til at tage kontrol over situationen. Men på samme tid tror jeg, at kameraet er med til at styrke den mentalitet: Det bliver endnu lettere at tænke 'jeg har ikke ansvar, fordi nogen har den officielle kontrol', når der er et overvågningskamera," siger hun.

Ekstra tryghed

Medieforsker Rikke Schubart, Syddansk Universitet, ser endvidere en række etiske dilemmaer i den øgede overvågning. For hvor går grænserne for, hvem der må se de mange billeder? Har man ret til at se overvågningsbillederne af sig selv fra lufthavnen? Har konen lov til at tjekke, om man fulgtes med nogen?

Grænserne mellem privatliv og offentlighed er ved at flytte sig, og den etiske debat kan ikke helt følge med den teknologiske udvikling, mener hun. Ifølge Rikke Schubart kan man nemlig også spore en glæde ved at blive set og filmet - som når folk frivilligt lader sig videoovervåge og transmitterer billederne på nettet. Maske er vi ved at vende tilbage til et samfund, hvor det private er mindre helligt:

"Den form for privathed, vi ser blive forandret i dag, er historisk knyttet til et borgerligt samfund, som også er under forandring - jeg ved ikke, om det er entydigt godt eller dårligt, men det stiller nogle meget interessante spørgsmål til, hvor grænsen for det private går," siger hun.

For Johanne Hansted bag disken i Baresso på Strøget er grænsen i hvert fald langt fra overskredet - hverken på hendes arbejde eller på gaden. Hun har tidligere boet i England, hvor der er millioner af overvågningskameraer sat op på gader og pladser.

"Jeg synes, vi skulle have kameraer over det hele ligesom i England," siger hun.

"Det giver jo kun en ekstra tryghed."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu