Læsetid: 4 min.

Fortrængning som nationalsport

Den nationale selvforståelse var rystet oven på skandalen i Parken sidste lørdag, men vi fandt som altid en syndebuk, der kunne bekræfte kollektivet
Den nationale selvforståelse var rystet oven på skandalen i Parken sidste lørdag, men vi fandt som altid en syndebuk, der kunne bekræfte kollektivet
9. juni 2007

De måtte gnide sig i øjnene, de danske spillere, tilskuere og tv-seere, da Christian Poulsen to minutter før tid i arvefjende-opgøret mod Sverige tømte sin modstander for luft og så rødt, mens en beruset fan gik til angreb på dommeren. Hvad skete der lige dér? Med EM-chancerne, roliganbevægelsen og den nationale selvforståelse? Statsministeren og kronprinsen vidste det ikke. De sad målløse og forlegne tilbage på tilskuerpladserne og forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe, mens de ønskede sig et andet sted hen - til spørgetime i Folketinget eller til indvielse af en motorvej i Jylland. Anywhere! Kulturminister Brian Mikkelsen forsøgte sig med et afvæbnende smil til ære for kameraerne, men heller ikke dét hjalp. For der var ikke nogle rette folder at lægge sit ansigt i, hvis man var dansker lørdag aften. Der var kun et spørgsmål, som voksede sig større og større: Hvad skete der lige dér?

På det faktuelle plan var det ikke så svært at afgøre: der skete det, at to jævnaldrende mænd, begge iført røde landsholdstrøjer, udøvede deres livs bommerter for åben skærm. Men på symbolplan skete der meget mere end det:

"Den danske roligan døde den 2. juni 2007," erklærede professor i idrætshistorie Hans Bonde højstemt søndag aften, da han i nyhedstimen på DR1 lagde roligan-bevægelsen i graven. Arvefjenden formåede ikke at ekspedere os ud. Vi blev vores egen værste fjende, mener han: "Hele roligan-begrebet bygger på en forestilling om, at danskerne er et uvoldeligt publikum, der kan håndtere spændingen uden at blive fjender med modstanderen. Men den forestilling har nu fået et skud for boven," siger han.

'Vi er de rene'

Ifølge Hans Bonde var fadæsen i Parken samtidig et anslag mod selve den nationale selvforståelse:

"Det ligger i hele vores selvforståelse, at vi er de rolige, de fredelige og de rene. Heroppe mod nord opfører vi os ordentligt - det er dernede sydpå, i de latinske lande, at man udøver vold og doper sig - det er der, moralen er flosset. Men de seneste dage har vist, at vi danskere er mere renfærdige, end vi er rene. Først kom Bjarne Riis' dopingbekendelser og siden den famøse fodboldkamp i Parken, hvor helten Christian Poulsen viste sig som en voldsmand. Det var 10 dage, der rystede Danmark og slog skår i den nationale selvfølelse," siger han.

Siden har medierne haft travlt med at klinke skårene ved at udpege den voldelige tilskuer til syndebuk; til modbilledet på alt, hvad der er dansk:

"Jeg er flov over, at den monumentale klaphat skal have samme pas som mig," skrev B.T.'s sportsredaktør, Peter Brüchmann, mens andre medier nøjedes med at slå fast, at der var tale om en "hjernedød" person, en "klovn", et "ubegavet" "fodboldfjols", som havde ødelagt festen for resten af nationen. Men fremstillingen er falsk, mener Hans Bonde:

"Der har du igen vores nationale selv-forherligelse. Vi burde egentlig klart tilkendegive, at det var Christian Poulsens voldshandling på banen, som udløste tilskuervolden. Men det er nemmere at gøre landsbytossen, der slog ud mod dommeren til syndebuk, for Christian Poulsen er jo en af heltene, han er en af dem, der skal repræsentere Danmark, og så må fulderikken i stedet holde for," siger han.

Også samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener, at den overrislede fan fra Parken er blevet brugt som lynafleder for en nation, der ikke vil se sit eget selvbillede i øjnene:

"Der er jo en vis dobbelthed forbundet med den danske nationalfølelse. På den ene side konstituerer den et 'dem' og et 'os', som vi skelner imellem - især under en fodboldkamp. Men når nationalfølelsen får lov til at folde sig helt ud, som det skete i lørdags, gør den os samtidig skrækslagne, for 'sådan er vi jo ikke'. Og så tager vi i stedet syndebuk-funktionen i brug," siger han.

Ønsketænkning

Ifølge idrætssociolog Laila Ottesen fra Københavns Universitet er flere medier - i forsøget på at redde den nationale ære - kommet til at sætte kikkerten for det blinde øje. Det er "ønsketænkning", hvis vi tror, vi bare kan ryste på hovedet over en forvirret enkeltperson, i stedet for at se episoden i en større sammenhæng, mener hun.

"Faktum er, at det er et tiltagende fænomen, at folk løber ind på banen og tiltrækker sig opmærksomhed, ligesom flere fans også er begyndt at kaste med ting eller råbe racistiske slagord. Men vi ser stadig fodbold i et lidt Morten Korch-agtigt perspektiv. Vi er nogle stille, rolige og pæne mennesker, men det billede holder ikke, og det er selvfølgelig en hård erkendelse," siger hun.

Ifølge fodboldprofessor Birger Peitersen er den danske supporterkultur de senere år blevet langt mere ekstrem. For dem, der kun ser fodbold, når der vises landskampe i tv, er episoden i Parken måske kommet som et chok, men for dem, der følger fodbolden tæt, var den nærmest forventet:

"Over de sidste 10 år har Danmark udviklet en fankultur, som minder om den, man ser i andre europæiske lande. Supporterne markerer sig mere og mere tydeligt over for hinanden, og der finder en større grad af rivalisering sted, som handler om, hvem der kan nedgøre de andre holds tilhængere mest muligt ved hjælp af bannere, slagsange og gestikulationer," siger Birger Peitersen, der er forfatter til bogen Dem der ikke hopper... om supporterkulturen blandt danske og europæiske fodboldtilhængere.

Professor i idrætshistorie Hans Bonde holder dog fast i, at det var spillervolden, der startede gnisten, som førte til tilskuervold - og ikke omvendt:

"Læren må være, at spillernes opførsel på banen står i intim kontakt med tilskuernes opførsel uden for banen. Det er den sammenhæng, vi har prøvet at fortrænge, fordi erkendelsen af en falden nationalhelt tilsyneladende er for hård," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu