Læsetid: 4 min.

Hvad er der galt med fremmedord?

Sprogrevseri. Der er flere forskellige slags grunde til at være utilfreds med det engelske sprogs voksende påvirkning af dansk
Sprogrevseri. Der er flere forskellige slags grunde til at være utilfreds med det engelske sprogs voksende påvirkning af dansk
8. juni 2007

En anmeldelse af en roman her i avisen for nogle uger siden sluttede med følgende kritik af bogens mange låneord:

"Folk med bekymringer for dansk domænetab til engelsk kan her finde rigeligt med eksempler."

Måske er der grund til at bekymre sig. Men næppe over bogens sprog. Uanset hvor fyldt op med engelske udtryk den måtte være, så er det dog en slags dansk. Derimod kunne man blive bekymret over forståelsen af begrebet 'domænetab'.

Domænetab er noget ganske andet end mange engelske ord i en dansk tekst.

Når man siger at områder som mode, miltær, underholdning, markedsføring, eksporterhverv og videnskab er særlig truet af domænetab til engelsk, så betyder det ikke blot at deres danske tekster er fyldt med engelsk, men at hele teksten er på engelsk. Ikke at dansk forurenes med engelsk, men at dansk skiftes ud med engelsk.

Begrebet 'domæne' blev netop indført for at fremhæve den store forskel på låneord og sprogflugt. Men efterhånden som offentligheden har lært begrebet at kende, har det lige så stille fået ny betydning, nemlig den gode gamle: mange engelske fremmedord.

Og videnskabeligt set er 'domænetab' da heller ikke noget særlig klart afgrænset begreb. Man kan nærmest udnævne domæner efter forgodtbefindende, små som store. Det er vel rimeligt at karakterisere videnskaben som et domæne, men moden? Er 'tv-kigningssituationen' også et domæne?

Et ægte eksempel på domænetab gælder de skandinaviske sprog. De udvikler sig stadig længere væk fra hinanden, og da alle de nordiske landes befolkninger samtidig bliver stadig bedre til engelsk, vælger skandinaver stadig oftere at tale engelsk end at forstå hinandens skandinavisk.

Hvad er der galt med fremmedord?

Vi er jo en del der synes at der er alt for mange engelske ord i dansk. Men vi synes det af forskellige grunde.

Alle sider af sproget forandrer sig ubønhørligt. Som man bliver ældre er der efterhånden mange nytilkomne vendinger, ord, bøjningsformer, stavemåder og udtaler i dansk man ikke kan lide. De smager ikke som vor mor eller skolelærer lavede dem. De er ikke som grammatikbogen eller logikken foreskriver. Nej, sproget forandrer sig ikke, det forfalder, føler mange.

Den slags billedsprog er viklet ind i moralske gevandter. Sprogformer man ikke selv er vokset op med, er skadelige for sproget, og de er forårsaget af folks sjusk, dovenskab, ligegyldighed, uvidenhed og lignende moralske brister. Sprogbrugerne trænger til opdragelse, og der må kaldes til kamp for sprogets renhed. Sproget skal renses for dets udanske elementer.

Man har altså en forestilling om et ubesmittet dansk som uvægerligt er lig med ældre sprogformer. Sådanne kyskhedsidealer kaldes essentialistiske. De mener at det danske sprog har en essens, en ærkedansk inderste kerne der trænger til beskyttelse mod 'angreb'.

Essentialisme er som bekendt ikke begrænset til sproget. Den findes også i de udbredte forestillinger om en 'danskhed' der skal bevares mod fremmede, udanske elementer.

Dansk sprogrensning har været forsøgt med mellemrum i flere hundrede år. Det har varieret hvad man har syntes dansk skulle renses for, tysk, fransk, latin eller engelsk. Men det har sjældent haft den store virkning.

Betydningsfylde

Men der findes også en helt anden slags grund til at være 'mod' fremmedord. Det er at folk ikke forstår dem ordentligt.

Sprogformer man er vokset op med, har man med årene knyttet en langt større betydningsfylde, følelsesdybde og associationsrigdom til end nye ord, og det uanset om det drejer sig om et ærkedansk arveord eller et lån fra et andet sprog. Det er ikke ordets historie der er problemet.

Sproget navngiver nye begreber ved at bruge de ord der findes i forvejen. Det gør at du kan forstå et nyt ord jeg eventuelt finder på, for du kan gennemskue hvordan det er sammensat, du forstår de billede, det er opbygget af. Jo fjernere et sprog er fra dansk, jo vanskeligere er det at foretage sådan en analyse.

Et berømt eksempel er EUs 'subsidiaritetsprincip' som de færreste af de politikere der gik ind for det, kunne forklare.

Et 'brød' betyder andet og meget mere for mig end det engelske 'bread', og selv om man kan gennemskue 'intelligibilitet' så er 'forståelig' alligevel lissom mere forståeligt, ikke?

Det store problem med de mange engelske ord ikke at de er engelske, men at de er skjult latin. En stor del af det engelske ordforråd har latinske rødder og mange af de engelske ord der nu ankommer til dansk, er ikke til at gennemskue med udgangspunkt i almindeligt dansk.

Sproget er uødelæggeligt. Sproget er en umistelig del af det at være menneske, og sproget udvikler sig og forandrer sig som det tjener sprogbrugerne, det føjer sig efter de behov de har.

Derfor forandrer sprog sig. Og derfor kan man ikke styre forandringerne. Men man kan da altid prøve at styre sit eget sprog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu