Læsetid: 8 min.

Generation pot-joint?

De begavede drenge, der fucker læsningen, ryger en joint i stedet, men klarer sig blændede gennem deres uddannelser uden at åbne en bog... Findes de? 'Skriv om dem, det er generation pot-joint,' bad redaktøren. Men det skulle blive sværere end som så
Moderne Tider
30. juni 2007

De sidder foran københavnerværtshuset Props i Blågårdsgade som afslappede øldrikkende repræsentanter for de stærke og veluddannede unge. Med flænset ærme i læderjakken og en hvid cap ligner Bjarke Frydensberg ikke stereotypen på den stræbsomme studerende. Men samme dag har han sammen med studiekammeraten Anders Danielsen afsluttet bacheloropgaven på socialvidenskab med et 11-tal.

Vi skal snakke om nye tendenser og om generation pot-joint. Giver det mening at kalde dem sådan?

Allerede inden interviewet er Generation pot-joint som begreb blevet flosset i kanten. På institut for socialvidenskab har adjunkt Rasmus Willig forsøgt sig med betegnelsen: "I er afslappede og observerende med en vis distance. Kan man kalde jer for generation pot-joint?" har han provokeret sine studerende. Hvortil svaret lød:

"Hvis I kalder os det, så holder vi op med at ryge."

Generation pot-joint dør

Vi sidder i gågaden og drikker øl. Der er ikke mange joints i luften. Men generation pot-joint handler også om at komme let til tingene, fordi man har sproget med sig og ved, hvordan man bluffer.

- Har I brugt kræfter på jeres eksamensprojektet?

"Vi har lagt alt i det. Blod, sved og tårer," siger Bjarke Frydensberg, og det skulle være rimeligt normalt. Sådan arbejder de andre på instituttet også, forklarer han. Det lyder ikke specielt hash'et.

- Men I ryger pot-joints?

I kor svarer de: "Meget sjældent."

Generation pot-joint lider en hurtig død. Måske begrebet kan bruges som metafor for det tilbagelænede, det afslappede og det lidt distancerede. Men så heller ikke længere. Det er andre tegn på noget nyt, Bjarke Frydensberg og Anders Danielsen er optagede af. De ser en ny form for styrket kollektivitet være på vej frem, og den har ikke alverden med pot at gøre:

Anders Danielsen på 23 år forklarer, hvad han ser som det nye ved sin generation:

"Vi leder efter en ny form for kollektivitet, hvor der er plads til at føle sig unik og speciel. Det er det, som er jagten."

Robuste i grupper

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ser samme tendenser til en styrket kollektiv bevidsthed blandt unge - især dem, der er lidt yngre. Han har interviewet en stor gruppe 15 til 19-årige igennem det sidste års tid, og han lægger vægt på, hvordan unge i dag har en langt større omgangskreds end tidligere. Hvor man førhen havde en god slyngveninde eller en enkelt kammerat, så har de fleste unge i dag mellem fire til otte rigtig gode venner. Dertil kommer gruppen af det, der beskrives som gode venner, på mellem 30-50 stykker, og endelig er der 100-200, som man chatter med og jævnligt er i kontakt med gennem messenger.

"De er helt anderledes funderet i grupper fremfor i individualitet. Værdimæssigt bliver de meget mere robuste, fordi omgangskredsen er så stor. Hvis man bliver uenige med slyngveninden, behøver man ikke at tage afstand, men kan køle af og komme tilbage senere," siger Jesper Bo Jensen.

Den nye generation af teenagere kalder Jesper Bo Jensen for indfødte digitale væsner.

"De er født ind i computerverdenen og er første generation, der kan være til stede flere steder på samme tid. De er i stand til at holde kontakten med mange folk, de ikke er fysisk til stede sammen med, og de gør det," siger han.

Dig-generationen

Pelle Korsbæk er en af de studerende, der bliver provokeret af betegnelsen Generation pot-joint, da underviseren foreslår den på studiet. Han sætter sig ned umiddelbart efter og skriver et indlæg som reaktion, dels til sin underviser og dels til et forum på nettet. Forestillingen om en pot-joint generation, der er halvsløv og hash'et, holder ikke, mener han. Han ser noget andet, nemlig tegn på, at en ny ungdomsstereotyp er på vej. Baggrundsudviklingen beskriver han groft som en 'overgang fra os over mig til dig'.

Fra hippieeksplosionen i '68, hvor fællesskab og åbenhed blev idealer under sloganet: 'Vær realistisk, kræv det umulige' over den ekstremt individuelle mig-generationen, der ville væk fra 'det kvalmende fællesskab', til det nye, som Pelle Korsbæk ser på vej: Dig-generationen, som vil andre mennesker noget. Hvor man ser en ny form for ansvarlighed, fordi man kun ved at anerkende den anden selv bliver betydningsfuld.

Den store familie

I beskrivelsen af nye træk blandt ungdommen lægger Pelle Korsbæk vægt på det store fællesskab, bundet sammen af konkrete forbindelser - uden en samlet stor fortælling.

"Det nye er, at fællesskabet bliver vigtigere. Men der er ikke nogen stor sag, der binder det hele sammen. Der er en følelse af, at de globale problemer findes. Men i stedet for et stort banner med 'red verden', så har man en masse små og mere konkrete mål," mener Pelle Korsbæk.

"Kampene kommer tættere på og er bedre gennemtænkt. Og samtidig opstår stadig større netværk. Se, hvordan de alternative ungdomskulturer er bevidste om, at de skal lave en ny form for større fællesskab, hvor venner bliver en del af en større familie," siger Pelle Korsbæk.

Pelle Korsbæk, Bjarke Frydensberg og Anders Danielsen er alle med i forskellige forskningsnetværk og debatfora. Det er eksempler på den form for fællesskaber, de snakker om. Netværk, der er drevet af nysgerrighed og bundet sammen af venskaber, og netværk, som går langt ud over selve undervisningen på studiet.

Speedet forskning

Adjunkt på RUC og formand for dansk sociologiforening Rasmus Willig er med i to forskellige forskningsnetværk, der er organiseret af studerende.

"Den slags var ikke muligt tidligere. Det her er opstået det seneste halvandet år," fortæller han.

"De studerende er møgdygtige. De kan langt mere end min egen generation, og de behersker fuldstændig netværksfiguren," fortæller Rasmus Willig.

Det er i høj grad internettets muligheder for at dele og udveksle og arbejde videre på hinandens projekter, som gør netværkene smidige, og Rasmus Willig fortæller, hvordan han er den eneste i grupperne, der endnu ikke helt har fundet ud af, hvordan man bruger netværksfunktionerne på nettet.

Om forskningsarbejdet med de studerende siger han:

"De er meget interessante at arbejde sammen med de unge forskningsaspiranter, for forskningsprojekterne udvikles hurtigere, og er langt mere dristige og kreative. Der er reelle chancer for at udvikle nye spændende sociologiske teorier."

Kollektiv uden tvang

Udover evnen til at bruge de tekniske muligheder er også den kreative tilgang forskellig fra tidligere generationer. Evnen til at gøre arbejdet meget alsidigt og sjovt, hvor oplæg blandes med film, digte og ekskursioner, vurderer Rasmus Willig som noget nyt.

"Der er meget humor og en vis sarkasme i måden at være sammen på. Det er som om det sjove og lidt distancerede, er en måde at sikre sig på, at det kollektive ikke får tvangsmæssigt karakter, og derfor trives alle utroligt vel."

De to forskningsnetværk med studerende Rasmus Willig er del af, handler om henholdsvis at undersøge 'hverdagsmæssige skjulte kritikformer' og 'happenings som en ny form for kritisk handlen'.

"Det, vi ser, er i høj grad en ny kollektiv dannelse, hvor man ikke er fastholdt af en bestemt kollektiv ide om f.eks. at være venstreorienterede. Vi er sammen, men vi er det om mange mindre ting, ikke om noget større. Det er et netværk med et meget kollektivt element, men hvad det består af, kan man ikke nødvendigvis definere," siger Rasmus Willig.

En stor fortælling

Foran Props i Blågårdsgade fortæller Bjarke Frydensberg, hvad han ser som det nye.

"Der er en tro på kollektive projekter, men i dag virker de absolutte forestillinger om et alternativ naive."

- Hvordan undgår det at blive naivt?

"Ved at vi ikke har nogen absolut forestiller om idealet for frigørelse. På den måde er det måske også lidt desillusioneret," siger Bjarke Frydensberg.

"Folk har fået nok af den totale individualisme, men det kræver en ironisk distance til tidligere generationers forestilling om det gode og retfærdige samfund at skabe nye ideer om kollektive projekter."

Anders Danielsen:

"Det bliver de helt konkrete sager, man deler, for det er klart, at jo flere man løfter i flok, desto mere kan man ændre på et specifikt område."

"Desillusion skal ikke forstås som ligegyldighed, det er snarere desperation efter en mening, man kan knytte an til," mener Bjarke Frydensberg

Mening er målet

Ud over det mere observerende eller distancerede forhold til virkeligheden og en styrket kollektiv bevidsthed mener Jesper Bo Jensen, at det karakteriserer de yngre generationer ikke at tage det materielle som noget selvfølgeligt og være langt mere optagede af at finde mening.

"De er ikke hedonistiske. Det er ikke nydelsen, der er målet, men i langt højere grad at finde mening med det, man gør," fortæller Jesper Bo Jensen om sin erfaring med de interviewede unge. Det er en følge af at være vokset op i materiel tryghed, mener han.

Rasmus Willig siger om begrebet generation pot-joint.

"Hvis det skal give mening, er det som metafor for den distancerede og observerende måde at involvere sig på."

I gågaden på Nørrebro er drengene begyndt at drikke stærke øl. Det er en såkaldt planlagt druktur efter eksamen, og så længe vi drikker, kan vi fint fortsætte interviewet.

"Vi ryger næsten aldrig pot. Det er altså alkohol, som er rusmidlet i centrum," siger Bjarke Frydensberg.

Snakken ryger fra pot over alkohol og tilbage på mening:

"Vi har behovet for at finde en mening, som ikke kan findes i de tidligere generationer," siger Bjarke Frydensberg.

"Alt, hvad der går hen og bliver politisk, bliver lidt dogmatisk, og så bliver det svært at deltage. Det er en distancering, men også en lyst til at deltage. Men ikke en evne til at deltage, fordi vi ikke ved hvordan," mener Anders Danielsen, som ser angsten for at blive fastlåst i en stereotyp som sin generations stereotyp.

"Vi tror nok mere på en transformation, end på en revolution. Man kan ikke bare hive det kapitalistiske system op med roden. Men til gengæld er vi måske ikke så apatiske længere. Vi tror godt, man kan kæmpe og gøre verden til et bedre sted," siger Bjarke Frydensberg.

- Hvordan gør i det?

En af dagens små pauser indtræffer. Bjarke og Anders kigger på hinanden.

- Er det generelt eller er det dig som tror på det?

"Det er mere generelt. Jeg ser mere mig selv stå på sidelinjen, end som den der går frem," siger Bjarke Frydensberg.

Til det svarer Anders Danielsen.

"Mentalt er jeg rimeligt meget på samme sted, men jeg er nok involveret i flere projekter, end du er."

"Det er fordi, du ikke har nogen kæreste. Det er singledesperation," griner Bjarke Frydensberg.

Mere info om de forskellige netværk:www.epi-center.dkwww.turbulens.netwww.europaekspeditionen.dk

For mere info om de to forskningsnetværk 'hverdagsmæssige skjulte kritikformer' og 'happenings som en ny form for kritisk handlen,' skriv til Rasmus Willig via: www.sociologi.dk/kontakt.asp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her