Læsetid: 3 min.

Geologien ogdet klare udsyn

I knap 50 år har Peter Laugesen læst i den samme bog. 'Finnegans Wake' har åbnet sig i drømmesprog og banet vej for Laugesens egne tekster
Moderne Tider
2. juni 2007

- Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

"Det har James Joyces Finnegans Wake. Ikke fordi jeg skal gøre mig til ekspert på bogen. Den er jo meget omdiskuteret. Men den har givet mig så helt utroligt meget. Det er noget med sproget: Teksten taler lige som, når man drømmer. Det er en frit associerende måde at fungere i sproget på, som svarer til en masse ting, jeg selv er disponeret til at foretage mig."

"Det er jo ikke sådan en bog, man læser fra enden til anden, men jeg har nok læst det hele efterhånden. Jeg startede med at læse i den omkring 1960, og det har jeg så gjort lige siden."

"Den er uudtømmelig og man bliver aldrig færdig med den. Man finder aldrig helt ud af, hvad der foregår. Det kan jeg også godt lide. Ind-imellem arbejder jeg på at oversætte den, men det kan være svært at overflytte det, den gør, til dansk."

Klokken to om natten

- Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

"Det er nok for meget sagt, at jeg ville ønske, at alle mennesker ville læse Finnegans Wake. Jeg ville ønske... der er nok en 20-30 stykker. Måske Ulysses af James Joyce, som er lidt nemmere. Og så ville jeg ønske, at alle ville læse den finsk-svenske digter Gunnar Björling. Han skriver på en gang meget simpelt og meget dybt."

- Hvilken type læser er du, og hvornår læser du?

"Jeg læser ikke uafbrudt, men temmeligt meget hver dag. Det er lidt afhængigt af, hvad jeg selv skriver. Det, jeg læser, er noget, der har forbindelse med mit arbejde. Meget spredt. Både digte og romaner og fagbøger. På det seneste har jeg læst mange bøger om geologi."

"Jeg læser mest om natten. Hen ad to-tre-tiden. Jeg kan godt lide at læse, når der alligevel er stille. Der er ikke så mange, som ringer om natten. Det er kun de absolut sindssyge venner, der ringer så sent."

"Det geologiske er noget med meget lange udstrækninger af tid og lag og krystaller. Hvordan bjerge bliver formet. Hvad kridt og kul er. Grundstoffer. Og hvad det er, vi går rundt på. Vores undergrund, som kommer fra nogle organiske processer, der ligger meget langt tilbage.

- Hvad læser du lige nu?

Lige nu har jeg læst den tyske forfatter W.G. Sebald, der blev kørt over af en bil. Han skriver meget geologisk, kan man sige: Med dybe og udforudsigelige lag i teksten, der skubber sig ind mellem hinanden."

"Og så har jeg lige været to måneder i Italien og læst mange italienske forfattere, mest digtere af den store klassiske modernistiske slags. Ungaretti feks. som er i familie med Bjørling. Og Montale, som også er en af de største digtere i det 20. århundrede."

Godt at synge på

"Jeg har prøvet at læse dem på originalsprog, men jeg kan ikke helt italiensk nok, selv om det hjælper at være i Italien og høre sproget hele tiden."

- Hvad er det næste, du skal i gang med at læse?

"I aften læser jeg Montale. Det er nogle af hans aller sidste digte, fra da han var blevet 82-83 år. En mand på den alder med sit klare udsyn over, hvordan verden er, og hvordan alting forholder sig. Han så meget klart. Ligesom at italiensk er et meget klart sprog. Det kan være meget, meget eksakt, og det er fantastisk godt til lyd. Godt at synge på. Så i aften bliver det klarheden og en erfaren mands meddelelser. Det er ret fint. Når det er sådan en som ham."

Peter Laugesen er netop udkommet med den nye digtsamling 'Vejrudsigter' på Borgens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her