Læsetid: 2 min.

Hollywoods veje er uransagelige

Fire amerikanske film, der lige er udkommet på dvd, spænder fra det gennemført kiksede over det mildt underholdende til det smågeniale
Brick. Rian Johnsson bruger næsten udelukkende highschool-kids til de centrale roller, som her Joseph Gordon-Levitt, der spiller skoleeleven Brendan. Det hele er sat op i noir-toner.

Brick. Rian Johnsson bruger næsten udelukkende highschool-kids til de centrale roller, som her Joseph Gordon-Levitt, der spiller skoleeleven Brendan. Det hele er sat op i noir-toner.

22. juni 2007

Morgan Freeman og John Cusack i en film af Bruce Beresford - forventningerne er om ikke skyhøje så i hvert fald tilstede, da man smider thrilleren The Contract (2006) i dvd-afspilleren. Det faktum, at filmen ikke har haft dansk biografpremiere - og at man overhovedet ikke har hørt om den før nu - afskrækker ikke så meget, som det burde, hvilket må siges at være en cadeau til de to skuespilleres ikke ubetydelige evner.

Men slemt skuffet bliver man over denne forudsigelige omgang katten efter musen, hvor Cusack spiller en idrætslærer, far og enkemand, som på en vandretur med den teenagesøn, han ikke har et videre godt forhold til, støder ind i en listig lejemorder (Freeman) på flugt fra politiet.

Freeman, der på film har et stærkt nærvær og med sin karakteristiske stemme kan få selv de mest banale replikker til at lyde som dyb visdom, slipper bedst fra mødet, mens Cusack er lidt af en træmand som far og tidligere politimand - naturligvis - der ikke er sådan at vippe af pinden for selv en professionel lejemorder.

Freemans håndlangere, der er lige i hælene på det usædvanlige trekløver, er også decideret dumme, hvorfor det ikke undrer, at de har så svært ved at fange Cusack; forholdet mellem far og søn er omtrent lige så dybt, som vandløb, de må forcere på deres vandretur; og en underliggende, storpolitisk tråd, der involverer hemmelige efterretningstjenesters lige så hemmelige dagsordener, er blot et halvhjertet forsøg på at give The Contract en art samfundsmæssig relevans.

Bruce Beresford, der bor og arbejder i USA, gjorde væsen af sig med den Oscarvindende Driving Miss Daisy (1989), men i de 20 år, der er gået siden, har den australske instruktør haft meget svært ved at levere varen. Alligevel har han ikke færre end fem projekter i støbeskeen - lidt ligesom danske Bille August.

Guds og Hollywoods veje er i sandhed uransagelige.

Freakshow

En anden dvd-aktuel instruktør, der ikke kan leve op til favoritværdigheden, er Steven Shainberg, som for alvor fik sig et publikum med det sexede drama Secretary (2002), der havde frygtløse Maggie Gyllenhaal i hovedrollen. Shainbergs seneste film, Fur (2006), handler også om en kvindes frigørelsesproces, både seksuelt og mentalt, men den mangler Secretarys erotiske energi og Gyllenhaals betydelige tiltrækningskraft.

Nicole Kidman, der nok er smuk at se på, men ikke videre sensuel, spiller hovedrollen i Fur, der er baseret på fotografen Diane Arbus' liv - og en biografi af Patricia Bosworth - men tager sig gevaldige friheder med det biografiske materiale. Shainberg kalder selv filmen 'et imaginært portræt af Diane Arbus', en 35-årig kvinde, der i slutningen af 50'erne lever et stille, anstændigt liv med mand og børn og et job som mandens assistent i deres fælles fotostudie. Men så møder hun den mystiske Lionel (Robert Downey Jr.), og han sætter hendes fantasi, kunstneriske virkelyst og enorme talent fri.

Instruktion: Bruce Beresford. Sandrew Metronome

Fur. Instruktion: Steven Shainberg. SF-Film

Idiocracy. Instruktion: Mike Judge. SF-Film

Brick. Instruktion: Rian Johnson. Nordisk Film

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu