Læsetid: 4 min.

Hvem er fodboldfjolset?

Og bestemmer vor kære justitsminister over landets fodboldhold?
Moderne Tider
9. juni 2007

I Det Vilde Vesten, dengang mænd var mænd og alle sammen lugtede af krudtrøg, whisky og hest, var der trods alt enkelte forsøg på at smugle lidt kultur ind i hovedet på dem. F.eks. omrejsende teatertrupper, der optrådte rundt om i præriebyerne. Her blev det hurtigt nødvendigt at bede publikum lægge deres skydevåben fra sig i garderoben, for der var eksempler på, at folk simpelthen skød efter de skuespillere, der spillede skurkerollerne. Et mildere, men ellers tilsvarende eksempel på, at fiktion ikke altid overbeviser om, at den ikke er den skinbarlige virkelighed, har vi i vores egen historie. En af 1800-tallets danske konger (jeg kan ikke huske hans navn eller nummer) overværede, fortælles det, en friluftsforestilling i Frederiksberg Have, og efter forestillingen skred han værdigt frem mod scenen og irettesatte de af skuespillerne, der havde spillet de mindre sympatiske roller. Han pålagde dem for fremtiden at opføre sig ordentligt. Gudbevares, det vidner ikke om overdreven høj begavelse hos den pågældende majestæt, men direkte utiltalen-de er det selvfølgelig ikke at skride ind over for det, man opfatter som nederdrægtig og ondskabsfuld opførsel.

Som en rigtig krig

Nu kan man ganske vist ikke uden videre sammenligne en teaterforestilling med en landskamp i Parken. Men så alligevel: Det man slipper løs, såvel på banen som på tilskuerrækkerne, er jo store følelser, lidenskab og kamp. Vel at mærke indenfor visse vedtagne rammer, som folk skal respektere. Det er ikke en rigtig krig, der foregår på grønsværen. Det skal spillerne huske - og det skal tilskuerne også. Som vi har set her for nylig, kan det godt være svært for begge parter. Personligt interesserer jeg mig ikke for fodbold, men jeg forstår naturligvis godt, at hele fodboldoffentligheden blev rasende, da en tilskuer med 20 bajere i hovedet stormede ind på banen for at give dommeren bank. Og dermed afstedkom, at Danmark blev 'taberdømt' 3-0 til Sverige. Fodboldfjolset, som han herefter blev kaldt i landets aviser, har senere undskyldt, men det er jo ligesom for sent, nu skaden er sket. Han var nu ikke det eneste fjols, vil jeg mene. Det var den danske spiller, Christian Poulsen, der gav en svensk spiller en mavepuster vel også? Hvad de to, fjols 1 og fjols 2, angår, kan jeg nok forstå, men ikke helt dele forargelsen over dem. At en tilskuer, overvældet af lidenskab og spænding pludselig ikke kan stå for presset længere, er vel i det mindste menneskeligt? Og at en af spillerne også kan gå amok og give efter for sine lidenskaber og aggressioner, fortæller vel bare, at på trods af selv nok så meget professionalisme, er en fodboldspiller nu engang ikke en robot eller en maskine. Hvis hans hold er ved at tabe, bliver han simpelthen sur.

Kendt fra fjernsynet

Mig forekommer det, at de helt store fodboldfjolser skal findes uden for banen og også uden for tilskuerpladserne. En værdig kandidat er politimanden Flemming Steen Munch, den joviale og besin-dige panserbasse, vi alle sammen kender så godt fra talrige tv-optagelser fra gadeoptøjer i København. Han var hurtigt ude med et krav om at spilleren, Christian Poulsen, skal sigtes for vold og sættes bag tremmer i tre måneder, et krav, der nok var lige lovlig folkedomstolsagtigt og derfor da også straks blev imødegået af en anden politimand, Per Larsen, der ligeledes er et kendt tv-ansigt. Flemming Steen Munch behøver dog næppe frygte for repressalier på grund af sine forhastede udtalelser, for der er en vis erfaring for, at politiet er vældig forstående, når det drejer sig om kritisabel adfærd hos politiet. Og trods sit behjertede forsøg på at gøre sig gældende som kandidatemne til udnævnelsen som Det Største Fodboldfjols i mands minde, har han alligevel ikke en chance i konkurrence med den, der i sidste ende løber med såvel æren som medaljen, nemlig den friske pige fra Hirtshals, også kendt som vort lands justitsminister, Lene Espersen. Hun er fandme utrolig. Hun er ikke bange for noget som helst - det er vi jo nu engang ikke, os der stammer fra de forblæste egne nord for Limfjorden.

Den største tosse

"Den største terrorsag i nyere dansk historie," sagde hun f.eks. om terrorsagen fra Glostrup, der viste sig at være temmelig lille, da det kom til stykket. Og hun fremkom tilmed med sin udtalelse, allerede inden retssagen var begyndt! Sådan noget gør man ikke, hvis man er en pivskid - og det er friske Lene så absolut ikke. Og hun gør heller ingen forskel på stort og småt. Denne gang drejer det sig ikke om terror, eller bare mulig terror, men om fodbold. Lenes holdning er helt klar: Christian Poulsen, den formastelige spiller, skal sættes af landsholdet i meget, meget lang tid! En anden én, der ganske vist er ukyndig i fodboldsporten, sidder så måbende tilbage. Helt uvidende er man trods alt heller ikke, vi ved, at der er en ret vigtig figur i fodboldverdenen, en mand ved navn Morten Olsen. Træneren. Vi troede ærlig talt, det var ham, der sammensætter landsholdet? Det er det måske også i al almindelighed, men når fodboldspillerne ikke kan opføre sig ordentligt, så overtager landets justitsminister altså kommandoen? Eller hvad? I gamle dage, mener man at kunne huske, kunne det ikke falde justitsministeren ind at kommentere en fodboldkamp. Men der er jo sket en hel del med dansk politik siden den store kulturrevolution i 2001. Det skal vi lige love for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her