Læsetid: 4 min.

Kniber det med søstersolidariteten?

Kan vi være sikre på, at det er uden betydning 'at flage' fra Folketingets talerstol med et stærkt islamisk symbol? Kunne det ikke give islamistiske kræfter såvel her som i Mellemøsten blod på tanden? Og kommer vi dermed ikke til at blæse alverdens undertrykte kvinder - især i den muslimske verden - en hatfuld? Kvinder, der ikke lever godt beskyttet af demokrati og kristen åndsfrihed, men netop lider under muslimske dogmer og diktaturer - herunder tørklæde-tvang
1. juni 2007

At dømme efter menings-målinger og debatten i avisspalterne er den danske befolkning stærkt delt i spørgsmålet om muslimske kvinders ret til at iføre sig det muslimske hovedtørklæde, hijab, på offentlige steder.

Sidste år gjaldt diskussionen det hensigtsmæssige i DR2's debatprogram Adam og Asmaa - der gik i æteren umiddelbart efter Muhammed-krisen - og signalværdien i, at DR lod den kvindelige, hijab-tilhyllede studievært, Asmaa Abdol-Hamid (AAH) optræde i et program, der ikke blot påkaldte sig særlig opmærksomhed blandt danskere, men også fik journalister og TV-folk fra den arabiske TV-kanal Al-Arabiya til at rejse til København og interviewe tilfældige forbipasserende på Kgs. Nytorv om deres holdning til programmet.

På det seneste har diskussionen især drejet sig om samme AAH's opstilling til Folketinget for Enhedslisten og sandsynligheden for, at hun efter næste valg vil kunne betræde Christiansborgs talerstol iført sin hijab.

Den radikale politiker Elsebeth Gerner-Nielsen (EGN) valgte med sit tørklæde-stunt Speak Up på Højbro Plads den 26. april 2007 at bakke solidarisk op om AAH's kandidatur og hævdede siden i Debatten på DR2 den 4. maj, at det skulle ses som en "kamp for ytringsfriheden, kampen for, at alle mennesker har ret til at sige deres mening - uanset om de har tørklæde på eller ej".

Kollektivt pres

Centralt i diskussionen står den enkeltes grundlovssikrede ret til frit at udøve sin religion og dernæst begreberne ytringsfrihed og tolerance. Men andre forhold gør sig gældende. Og et par spørgsmål trænger sig på: I hvor høj grad er vores valg - ikke mindst i religiøse spørgsmål - et helt igennem suverænt valg? Og underkender vi det kollektive pres, der især øves på medlemmer af visse religiøse samfund?

Ingen vil tilsyneladende forhindre den unge politiker, AAH, i at sige sin mening. Tværtimod.

Såvel EGN og hendes meningsfæller som skeptikerne kan enes om, at det er vigtigt at få delagtiggjort så mange af landets borgere som muligt i det demokratiske arbejde.

Men hvor de første ubekymret vælger at kigge på hele diskussionen i det, de efter al sandsynlighed selv betragter som et udelukkende individorienteret perspektiv, vælger den sidstnævnte gruppe at fokusere på den overordnede symbolværdi i tørklædet; en værdi, som i deres øjne udelukker en helt igennem demokratisk tankegang. Tørklædet udtrykker nemlig ikke blot den enkelte kvindes religiøse overbevisning - selvom flere sikkert hårdnakket vil hævde det - men er også "et politisk symbol, en manifestation af en antidemokratisk ideologi, sharia, islamisk lov frem for demokrati, ytringsfrihed og ligeværd mellem kønnene", som journalist og forfatter Helle Merete Brix påpeger i antologien Maskeret tvang fra 2006.

Sexistisk aspekt

En anden benhård kritiker er den i Frankrig bosiddende Chahdortt Djavann, der er flygtning fra Iran, og hvis essay Bas les voiles! fra 2003 sidste år udkom på dansk under titlen Kast sløret!

I essayet redegør Djavann for de mange undertrykkende aspekter ved tørklædet, ikke mindst det sexistiske aspekt.

Forfatteren beskriver, at med tørklædet gøres såvel den lille pige som den voksne kvinde til seksualobjekter, til genstande for andres - mændenes - vilje, idet kravet om at bære tørklæde er blevet dem pålagt.

Og siden uddyber hun, i hvor høj grad den rettroende, muslimske mands ære er bundet op på kvindens ærbarhed, der bedst sikres ved, at hun 'gemmes væk' fra mændenes begærlige blikke.

Djavann retter derfor efterfølgende en hård og nådesløs kritik af de unge, muslimske kvinder i Europa, der påstår, at de føler sig frigjorte af sløret og mener at have fundet deres identitet med hijab'en, og forfatteren spørger sarkastisk: Hvilken identitet?

Selv drister Chahdortt Djavann sig til at betegne det frivillige valg af tørklædet som et udtryk for en form for perversitet.

Paradoksalt nok bakkes disse kritikere kun sjældent op af prominente, danske rødstrømper, der - selv om de ikke selv smed BH'en på bålet i 70'erne - i hvert fald opfordrede deres medsøstre til et opgør med vanetænkning om kvinder, men nu i 2007 forsvarer en stærkt patriarkalsk religions påbud om tilhylning af kvinder med argumentet, at muslimske kvinder i den vestlige verden nyder den fulde frihed til enten at iklæde eller afklæde sig hijab'en.

Hvad er der blevet af søstersolidariteten? Ikke mindst i vores globaliserede verden, hvor TV-billeder når rundt i alle afkroge på kloden i løbet af et splitsekund?

Kan vi være sikre på, at det er uden betydning at 'flage' fra Folketingets talerstol med et stærkt islamisk symbol? Kunne det ikke give islamistiske kræfter såvel her som i Mellemøsten blod på tanden? Og kommer vi dermed ikke til at blæse alverdens undertrykte kvinder - især i den muslimske verden - en hatfuld: Kvinder, der ikke lever godt beskyttet af demokrati og kristen åndsfrihed, men netop lider under muslimske dogmer og diktaturer - herunder tørklæde-tvang.

Det ville næppe gå stille af, hvis en mandlig folketingspolitiker mødte op på Folketingets talerstol med et stærkt sexistisk print på sin T-shirt - eller med et 'Fuck demokratiet!' på pullen af sin kasket. Tværtimod: Fanden løs i Laksegade!

Vi burde måske derfor - i fraværet af en fælles folkelig forståelse - lade tvivlen om den passende signalværdi af det omdiskuterede hovedtørklæde komme vores demokratiske samfund til gode og opfordre Folketingets præsidium til at overveje indførelsen af en dress code-

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu