Læsetid: 8 min.

Krimier er blevet forretning

Men en tidssvarende, samfundskritisk kriminalroman ville blive meget kedelig, mener Maj Sjöwall, der er i Danmark i anledning af forlaget Modtryks nyudgivelse af Sjöwall og Wahlöös 10 berømte kriminalromaner
Moderne Tider
16. juni 2007

Maj Sjöwall bryder sig bestemt ikke om den vej, udviklingen har taget med kriminalromanerne, siden hun og hendes mand, Per Wahlöö, selv skrev dem. Dengang fra 1965 til 1975, hvor de 10 berømte krimier med kriminalinspektør Martin Beck, flankeret af medarbejderne Lennart Kollberg, der ikke ville bære våben, den brutale Gunvald Larsson, hans gode ven Einar Rønn og de uforglemmelige skvaddermikler Kristiansson og Kvant, der fik Dupond og Dupont fra Tin Tin til at ligne de rene Einsteiner.

Efter Maj Sjöwalls mening er det gået, som de to forfattere forudså: Markedet har fået større og større magt, politikken tilsvarende mindre, og hele samfundet er blevet afhumaniseret.

"Men det er gået så hurtigt," udbryder hun flere gange. "Meget hurtigere end vi havde forestillet os."

Maj Sjöwall bryder sig heller ikke om den måde, forfatterrollen har udviklet sig på. Forfattere i dag er ikke forfattere, de er nødt til at være mediepersoner, mener hun, og det er ikke Maj Sjöwalls kop te. Selv skyr hun offentlighed. Hun har ikke længere lyst til at skrive bøger, men hun oversætter, blandt andet danske Gretelise Holm, norske Anne Holt og Olav Hergels Flygtningen til svensk. Hun stiller kun op til interview, fordi forlaget Modtryk i denne måned udgiver alle Sjöwall og Wahlöös 10 krimier i nyoversættelse ved Bjarne Nielsen og med forord af 10 nutidige, skandinaviske kriminalforfattere.

Læser man forordene, går det igen som et fuldstændigt enslydende litani: "Vi står på skuldrene af Sjöwall og Wahlöö", "de er vores store forbillede", "det var dem, der skabte den moderne skandinaviske krimi". Hvad siger Maj Sjöwall til det?

"Det er jo fantastisk, når så mange referer til én som inspirationskilde. Man bliver jo lidt stolt," erkender hun med et forsigtigt smil.

- Lever de op til forbillederne, synes du?

Det spørgsmål vil hun nødigt svare på. Hun ser helt forskrækket ud og erklærer hurtigt, at det ikke er op til hende at bedømme deres arbejde. Men kan hun ikke udtale sig om, hvad hun synes om genrens udvikling?

"Jeg læser ikke ret mange krimier," svarer hun. Og så tilstår hun, at det er fordi hun synes, mange er for dårlige.

"Der er mange, jeg aldrig bliver færdig med, slet og ret fordi de ikke er gode nok." Og hun har også en teori om, hvad det skyldes: "Kriminalromaner er blevet en lukrativ affære, de fleste af dem skrives, så vidt jeg kan se, af forretningsmæssige årsager."

- Noget, der vel er nyt i forhold til jeres romaner, er den såkaldte femi-krimi, har den ikke en mission?

"Det er rigtigt, at for bare otte-10 år siden var der ingen kvinder, der skrev krimier, men så lavede man forfatterskoler, og så ændrede det sig, så kvindens situation i samfundet nu er blevet et velbeskrevet emne. Det var vel tidspunktet for det," mener Maj Sjöwall og tilføjer snusfornuftigt, at det jo mest er kvinder, der læser bøger.

- En anden ting, der fremhæves i de nye forord til jeres bøger, er, at du og din mand forandrede krimigenren ved at gøre den socialt bevidst?

"Ja, det er rigtigt, for det var noget, der ikke fandtes i Sverige på det tidspunkt. Der var i det hele taget ikke ret mange, der skrev kriminalromaner, og det var noget, man skammede sig over at læse. Men dem, der var, handlede sjældent om politiarbejdet, de manglede en realistisk miljøskildring og foregik i øvrigt for det meste i borgerlige miljøer. Vi ville skrive om politiarbejdet som et kollektivt arbejde, og miljøskildringen skulle ligne virkeligheden og samfundet, som det var på den tid i 1960'erne og første halvdel af 1970'erne."

Snit gennem samfundet

Per Wahlöö udtrykte det således:

"Grundideen er en lang roman på cirka 3.000 sider delt op i 10 fritstående dele eller kapitler - om man vil - ved at lave et længdesnit gennem et samfund med en bestemt struktur og analysere kriminaliteten som en social funktion og dens forhold til både samfundet og de moralske holdninger af forskellig slags, der udgør dette samfund."

Roman om en forbrydelse var undertitlen. Parret gennemførte planen og nåede netop at færdiggøre det 10. bind, Terroristerne, før Per Wahlöös død i 1975.

"Men det var ikke sådan, at vi planlagde alle 10 bøger fra begyndelsen," forklarer Maj Sjöwall.

"Vi tog en bog om året, og hver gang tog vi udgangspunkt i virkelige hændelser, som vi selv havde oplevet. Når vi skildrede en Vietnam-demonstration foran den amerikanske ambassade, så havde vi selv været med. Vi så, at samfundet var i færd med at forandre sig i en retning, vi ikke syntes om, og det ville vi skildre. Siden har det forandret sig til det værre, langt hurtigere, end vi havde forestillet os."

Men når Maj Sjöwall nu ikke kan finde så mange gode krimier i dag, hvordan forestiller hun sig så, at en tidssvarende kriminalroman skulle se ud?

"Den ville blive meget kedelig, er jeg bange for," smiler hun. "Al den moderne teknologi har gjort politiarbejdet forfærdeligt kedeligt, og også forbrydelserne har ændret karakter. De er blevet svært forståelige."

"Narkotikahandel er international, bagmændene usynlige og også trafficking tilhører en anden verden, det ville ikke være specielt let at skrive den type krimi. Man kan ikke fordybe sig i den type forbrydelser."

I parrets bøger var bestræbelsen at skildre forbrydere som mennesker, så man forstår, hvordan de er blevet til forbrydere, så jeg spørger, om forbrydelserne og forbryderne var mere menneskelige i 1960'erne og '70'erne.

"Det kan man sige, ja. Og vi ville gerne koble forbrydelsen sammen med samfundet og skildre politiet som magthavernes instrument."

"Der er sket en afhumanisering af hele samfundet, det var jo det, vi så dengang. Men vi så ikke, at det ville ske så hurtigt. Hvis man i dag skulle skrive 10 romaner fra 2007 til 2017, ville man få det svært, for udviklingen går så hurtigt."

"Vi forestillede os, at markedet ville komme til at styre mere og mere, og at politikken tilsvarende ville få mindre betydning. Og jeg kan ikke se, at fremtiden skulle blive lysere."

Bøger forandrer ikke

"Men jeg er ikke 100 procent kriminalforfatter, jeg er også et menneske, og desuden ligger forfatterskabet så langt tilbage," siger Maj Sjöwall. Hun kan tydeligvis godt blive træt af altid at blive identificeret med sine 10 berømte bøger.

- Men I skrev i håb om, at det betød noget, at det kunne forandre samfundet?

"Det er rigtigt nok, at vi var lidt naive, men forandre samfundet er for meget sagt. Vi ville pege på nogle udviklinger, som vi ikke brød os om, men den bog er vist ikke skrevet, som har forandret samfundet."

"Hvis man vil forandre samfundet, kan man også skyde en diktator," tilføjer hun, og som for at overbevise mig om, at hun mener det, nævner hun de attentatforsøg, der er blevet gjort mod Hitler og Stalin.

Men det er vel muligt at påvirke gennem bøger, fremturer jeg.

"Ja, det er muligt. Der opstår misfornøjelse af misforhold, og at man forholder sig til dem, er en måde at påvirke på. - Men jeg finder den ikke i kriminallitteraturen. Jeg tror ikke, at krimiforfattere i dag skriver ud fra en indre glød, for de mangler engagement og lyst til at forandre. Det, de laver, er et produkt, der skal give penge."

Skrev om natten

Selv skrev Maj Sjöwall og Per Wahlöö deres romaner om natten, fordi de havde små børn.

"Vi skrev i hånden, vi gjorde alting sammen, vi havde et vældigt godt, gensidigt samarbejde. Vi lavede en synopsis med en begyndelse, en midte og en slutning, og så sad vi over for hinanden, ligesom vi to sidder nu, og når vi havde skrevet et kapitel, byttede vi, så vi kunne gennemskrive hinandens udkast og på den måde fik vi behandlet den historie, vi havde fundet på."

- Betyder det, at I lavede en synopsis, at I ikke kunne ændre den undervejs?

"En kriminalroman må have en logisk følge af, hvem der har gjort noget, hvad der er blevet gjort, og hvordan det opklares. Men man kan godt indføre en ny person - nu og da kan ens personer gøre ting, som man selv forbløffes over - og man kan skabe et miljø eller lade personerne træffe andre mennesker. Ellers ville det være trist at skrive," erklærer Maj Sjöwall og fortæller, at bøgerne også er fulde af små interne spøgefuldheder, som læseren næppe opdager.

Et frit menneske

Modtryks udgivelse af alle 10 bøger er som nævnt nyoversat, men selv har Maj Sjöwall ikke set oversættelsen. To titler er forandret til det bedre, mener hun, men hun tør ikke læse bøgerne igen, siger hun, "jeg ville bare få lyst til at skrive dem om."

Og Maj Sjöwall skriver ikke længere romaner, hun har ikke lyst til det, og hun vil ikke deltage i nogen form for offentlighed.

- Ud over at du oversætter, hvad gør du så i dag?

"Jeg har tid til mine børn og børnebørn. Mit 10-årige barnebarn kommer til København i morgen, og så skal vi i Tivoli," svarer hun.

Maj Sjöwall kender udmærket København, hun har boet på Christianshavn i otte år på et tidspunkt, hvor det var en lille landsby i byen, siger hun.

"Det var en fin tid."

Hun er glad for, at det var dengang, for ligesom resten af København har Christianshavn forandret sig, konstaterer hun beklagende.

Dog ikke så meget som Stockholm.

"København ikke så ødelagt, husene er ikke så høje, der findes stadig små butikker, selv om værtshusene er blevet til pizzeriaer."

Maj Sjöwall er 'faktisk pensionist', understreger hun, hun vil ikke arbejde hele tiden. Hun står op og arbejder ved sin computer fire timer om dagen, så er det nok, erklærer hun. Mange penge har hun ikke, indtægterne fra bøgerne, fra filmatiseringer og oversættelser er primært gået til forlaget og bibliotekspengene til skat.

"Sverige har verdens højeste skatteprocent," erklærer hun. Over en vis indtægtsgrænse betaler man op til 70 procent i skat, forklarer hun.

"Men jeg har kunnet leve som et frit menneske, og jeg har haft den glæde, at bøgerne er kommet ud. Jeg har sluppet for at have et job, jeg har kunnet disponere min tid selv, og det er meget værd, det er jeg taknemmelig for."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her